Rekordmange danskere vælger jul under palmerne
Efterårsferien er kun lige skudt i gang, men danskerne skuer allerede mod juleferien. Hos Apollo er mere end halvdelen af alle julerejser således solgt. Og vi vil krydre juleferien med palmer og oplevelser.

Julepynt og juleslik har for nyligt indtaget dagligvarebutikkernes hylder, hvilket minder os alle om, at julen nærmer sig med hastige skridt. Det mærkes hos rejsearrangørerne, og hos Apollo går julerejserne lige nu som varmt brød. Over halvdelen af dem er allerede solgt.
”Den vigtigste faktor for julerejsernes ekstra popularitet i år er nok den uovertrufne timing. At juleaften falder på en tirsdag betyder, at man kan unde sig selv en hel uge i varmen næsten uden at røre sin feriekonto - og det bliver bare ikke bedre end det,” forklarer Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Rejser.
I vintermånederne er der få destinationer, danskerne sværger mere til end De Kanariske Øer, og julen 2024 er ingen undtagelse. Strandparadiset og aktivitetsmekkaet Fuerteventura topper således listen over de mest populære feriedestinationer, efterfulgt af alsidige Gran Canaria. Herefter følger Hurghada, Tenerife og eventyrlige Madeira.
”Madeira er generelt en af vores hurtigst voksende destinationer. Den frodige ø er vokset markant i popularitet de seneste år, og for at imødekomme den store efterspørgsel har vi i år valgt at tredoble kapaciteten fra Danmark,” fortæller Glenn Bisgaard.
Aktiv kvalitetstid – også i julen
Selvom hovedargumentet for at tage afsted i julen er at slippe for stress, betyder det ikke, at vi kun bruger vores dage på at dase på en liggestol. Snarere det modsatte gør sig gældende, når danskerne drager ud i juleferien.
Toplisten over rejsearrangørens mest populære hoteller i feriesæsonen omfatter nemlig tre Apollo Sports-hoteller: Playitas Resort på Fuerteventura, det nye Monte Feliz på Gran Canaria og Aqua Vista – Powered by Playitas i Hurghada.
”Du behøver bestemt ikke at være en hardcore fitnessentusiast for at hygge dig på vores sportshoteller. Det enorme udbud af aktiviteter gør, at hele rejsefølget kan fylde dagen med varieret indhold, tilpasset deres egne præferencer og udgangspunkt. Det gør det til et hit hos alle målgrupper - uanset om man rejser med sin partner, større børn, storfamilie eller på egen hånd,” siger Glenn Bisgaard.
På Playitas Resort på Fuerteventura tilbydes eksempelvis op til 30 forskellige hold med instruktør hver eneste dag. Hotellet byder også på De Kanariske Øers største fitnesscenter og en udendørs WOD-boks samt et førsteklasses cykelcenter, en indendørs hal til badminton, håndbold, floorball, fodbold eller basketball samt flere tennis- og padelbaner, en yoga platform, boksering, klatrevæg og golfbane.
”Så uanset om man vil sænke feriepulsen med udendørs yoga hver dag eller fx har en drøm om at lære at surfe, så er der mulighed for det,” slutter Glenn Bisgaard.
|
Mest populære rejsemål i julen |
Mest populære hotel i julen |
|
Fuerteventura |
Playitas Resort |
|
Gran Canaria |
Monte Feliz |
|
Hurghada |
Atlantic Holiday |
|
Tenerife |
Aqua Vista - Powered by Playitas |
|
Madeira |
Marina Suites |
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
8 ud af 10 julerejser er allerede udsolgt27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juledagene markerer samtidig starten på bookingen af vinter-, påske- og sommerferier – og Apollo melder om markant salgsstigning.
Apollo Sports åbner nyt sportshotel i Tyrkiet24.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordens førende arrangør af træningsrejser udvider og lancerer nu sit 14. sportshotel.
Træningsrejser er blevet kvindernes arena13.11.2025 08:44:55 CET | Pressemeddelelse
Kvinderne dominerer på træningsrejserne og sætter nu standarden for, hvordan disse ferier formes. Det afspejler en tydelig samfundstendens, hvor kvinder i stigende grad vælger at investere i sig selv frem for at følge traditionelle forventninger.
Sommerferiesalget er kommet stærkt fra start11.11.2025 08:32:00 CET | Pressemeddelelse
Apollo melder om en stigning på hele 20 pct. i salget af sommerferier sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Den største vækst ser rejsearrangøren i fleksible pakkerejser med ruteflyvninger.
Apollo lancerer 11 nye koncepthoteller6.11.2025 08:34:00 CET | Pressemeddelelse
De skræddersyede faciliteter og den høje kundetilfredshed betyder, at 40 pct. af Apollos gæster vælger et af rejsearrangørens egne koncepthoteller, når kalenderen står på ferie. For at imødekomme den stigende efterspørgsel lancerer Apollo nu yderligere 11 nye i rækken af de populære Mondo-hoteller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


