De lokale ældreråd bliver nu styrket
Regeringen ønsker at styrke den lokale forankring af ældrerådene i landets kommuner. Derfor forhøjes kommunernes bloktilskud fremover med 2,4 millioner kroner til understøttelse af de lokale ældreråd.

Som led i regeringens 2030-plan præsenterede regeringen i august et flerårigt arbejdsprogram på det statslige område med henblik på opgavebortfald og begrænsning af administration. Derfor stod Danske Ældreråd til at miste sit årlige statslige driftstilskud på 2,4 millioner kroner.
De lokale ældreråd har dog gjort opmærksom på, at en konsekvens heraf er, at ældrerådenes muligheder for at løfte deres rolle lokalt svækkes. Og derfor har regeringen besluttet at målrette midler til de lokale ældre og samtidig give ældrerådene frihed til at anvende midlerne, som de ønsker. Dette udelukker ikke, at ældrerådene kan bruge midlerne som kontingent til Danske Ældreråd.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
- Ældrerådene er noget af det mest velfungerende lokaldemokrati, vi har. Når vi med ældrereformen lægger op til at styrke det lokale ansvar og samspillet mellem lokale kræfter og kommunerne, er det derfor afgørende for mig, at vi sikrer, at ældrerådene også har ressourcerne til at løfte de nye opgaver. Jeg har derfor sørget for, at der i den kommende finanslov lægges op til – varigt – at øremærke 2,4 millioner kroner på kommunernes bloktilskud til de lokale ældreråd.
Der lægges op til, at det forhøjede bloktilskud er en del af finansloven for 2025.
Nøgleord
Kontakter
PressekontaktÆldreministeriet
Tlf:23 64 42 92presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Fremtidens ældreliv er på dagsordenen, når Europa i dag samles i København27.10.2025 08:46:34 CET | Pressemeddelelse
Ældreministeren er i løbet af de næste to dage vært for EU-konference, der sætter fokus på fremtidens ældreliv og ældrepleje i et Europa i forandring.
Snart bliver tilsynene på landets plejehjem samlet til ét tilsyn13.10.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer bliver både fødevarekontrollen og de kommunale brandsyn en del af samtilsynet for landets plejehjem, har regeringen besluttet. Dermed vil tilsyn inden for både ældrepleje, arbejdsmiljø, fødevarer, brandsikkerhed, den sundhedsfaglige behandling og patientsikkerhed fremover kunne ske ved samme besøg.
Nye midler på vej til at styrke kompetencerne i ældreplejen26.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et tocifret millionbeløb til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i ældreplejen skal bidrage til at sikre ældrereformen gennemslagskraft i hele landet.
Ny pulje skal skabe plejehjemspladser til socialt udsatte ældre25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En voksende gruppe af ældre befinder sig på kanten af samfundet. Ny pulje skal bidrage til at oprette særlige plejehjemspladser, hvor der kan tages højde for udsatte ældres særlige behov.
Millionpulje til lokale partnerskaber på ældreområdet tømt på én dag22.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. august åbnede en ny pulje, som støtter lokale partnerskaber på ældreområdet mellem kommuner, lokale aktører og organisationer. Interessen har været overvældende, og puljen blev tømt på en dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum