Lidl Danmark: ”Differentieret moms vil forbedre danskernes sundhed”
11.10.2024 11:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Torsdag den 10. oktober præsenterede Skatteministeriet en ny analyse af fordelene og ulemperne ved at nedsætte momsen på frugt og grønt. Hos Lidl Danmark støtter man op om en momsnedsættelse, da et forsøg i dagligvarekæden har vist, at det øger salget af frugt og grønt markant.

En momsnedsættelse på frugt og grønt vil få kunderne til at ændre indkøbsvaner i en sundere retning. Det er én af konklusionerne i Skatteministeriets rapport fra den 10. oktober 2024, der undersøger fordele og ulemper ved momsnedsættelsen på frugt og grønt.
Rapporten fremhæver, at en momsnedsættelse har klare sundhedsmæssige effekter, men fremhæver også, at en differentieret moms kan øge de administrative og tekniske omkostninger for både erhvervslivet og Skatteforvaltningen. I Lidl Danmark mener man dog ikke, at indførslen af differentieret moms bør være et problem:
“I Lidl Danmark har vi længe argumenteret for differentieret moms på frugt og grønt. Det skyldes blandt andet, at vi i Lidl arbejder med differentieret moms i flere end 30 europæiske lande, og her oplever vi ingen tilfælde, hvor det for os er forbundet med en øget administrativ byrde. I Lidl mener vi derfor ikke, at de tekniske eller administrative forhindringer skal stå i vejen for tiltag, der styrker danskernes sundhed, og gør det billigere at købe sundere fødevarer. Hvis resten af Europa kan, så kan Danmark også. I Lidl er vi i hvert fald klar,” siger Claus Krogh, Head of Corporate Affairs.
Har tidligere oplevet succes med momsfri frugt og grønt
I februar og marts 2024 fjernede Lidl et beløb svarende til momsen på al frugt og grønt i sine 162 butikker. Indsatsen var en del af Lidls arbejde med at give danskerne endnu bedre muligheder for at træffe sundere valg, når de foretager deres dagligvareindkøb. Resultatet af den momsfri-kampagne i februar og marts blev et markant løft på 13 % i salget af frugt og grønt på landsplan.
”Vi kan på baggrund af kampagnen se, at salget af frugt og grønt steg betragteligt i perioden, hvilket især var tydeligt i kommuner uden for de store byer, hvor salget af grøntsager generelt er lavere. F.eks. steg det hele 22,5 % i Lolland kommune. Lavere priser er derfor en del af løsningen, da det giver danskere med et strammere budget mulighed for lægge flere grøntsager i indkøbskurven, hvilket kan medvirke til at forebygge både overvægt og kræft og mindske den sociale ulighed” siger Claus Krogh, Head of Corporate Affairs.
Fakta:
- Lidl lancerede en momsfri-kampagne i perioden fra d. 1. februar til d. 31. marts 2024.
- Omsætningen på frugt og grønt steg med 13 % i perioden.
Kommuner med den største stigning i salget af frugt og grønt i forbindelse med Lidls momsfri-kampagne
- Vesthimmerland Kommune: 31 %
- Faxe Kommune: 23,5 %
- Dragør Kommune: 22,5 %.
- Lolland Kommune: 22,5 %
- Køge: 22 %
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 162 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl og WWF når milepæl inden for certificeret indkøb af te26.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har nået sit certificeringsmål for te og markerer dermed en vigtig milepæl i det strategiske partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I dag er 95 % af den te, der anvendes i Lidl Danmarks egne mærkevarer, certificeret efter Rainforest Alliance-, Fairtrade- eller EU’s økologimærke.
Lidl og WWF når milepæl inden for råvareindkøb af kaffe26.10.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har nået sit certificeringsmål for kaffe og markerer dermed en vigtig milepæl i det strategiske partnerskab med WWF Verdensnaturfonden. I dag er 95 % af den kaffe, der anvendes i Lidl Danmarks egne mærkevarer, certificeret efter Rainforest Alliance-, Fairtrade- eller Ø-mærket eller EU’s økologimærke.
Mere end et halvt år i front: Lidl sikrer lave fødevarepriser23.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For sjette måned i træk vinder Lidl Madprisluppens pristest af de billigste hyldevarer i Danmark. I en tid hvor en række priser kun går op, går Lidl forrest i bestræbelserne på at sikre, at prisen på fødevarer går ned, hvilket giver danskerne lidt mere råderum i økonomien.
Vigtig kundeinformation19.10.2026 16:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Røget ørred 125 g i varianterne Classic og Black Pepper af mærket Nautica med udløbsdato d. 15.10.2026 og 16.10.2026 tilbagekaldes grundet risiko for listeria.
Lidl vinder pristjek på økologi: Næsten 100 kroners forskel mellem billigste og dyreste kurv16.10.2026 11:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på regningen, når danskerne køber økologi. Det viser en ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen, hvor Lidl har den billigste kurv med 22 økologiske varer blandt syv dagligvarekæder. Hos testens dyreste kæde koster kurven over 94 kroner mere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum