Flere grønlandske unge skal være ingeniører

Halvdelen af de 185 diplomingeniører, som er uddannet på DTU i Sisimiut, bliver i Grønland og får ofte meget indflydelsesrige job. Det er et af de mest markante resultater i det 25-år lange uddannelsessamarbejde mellem DTU, Grønlands Selvstyre, KTI (Tech College Greenland) og andre partnere.

DTU ser bl.a. at de dimittender, der søger job i Grønland, er sikret arbejde – og ofte får tilbudt job inden de afslutter studiet. Blandt aftagerne af de arktiske ingeniører er byggesektoren, offentlige myndigheder, forvaltning, forsyningsvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder.

”Grønland har et akut behov for højtuddannede inden for naturvidenskab. Derfor er det opløftende at se de positive fremskridt, som både KTI og DTU står overfor. Vi ser med stor interesse på udviklingen i Center for Arktisk Teknologi (Arctic DTU Sisimiut, red.) og vil fortsætte med at støtte dette arbejde. Adgangen til disse uddannelser er afgørende for vores unge og Grønlands fremtid,” siger Nuka Kleemann, der er departementschef for Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke ved Grønlands Selvstyre.

Styrker campus i Sisimiut

DTU forstærker nu indsatsen med at uddanne grønlandske unge til ingeniører ved at øge formidlingen af aktiviteterne og styrke det gode studiemiljø. Det er vigtigt - ikke bare for det grønlandske samfund, men også for DTU. Det fortæller koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er ansvarlig for DTU’s engagement i offentlig-private samarbejder med partnere i Danmark, Grønland og på Færøerne.

”Vores vision er at samle de arktisk relaterede uddannelser inden for teknisk naturvidenskab i Sisimiut sammen med KTI og Maskinmesterskolen. Det skal være med til at styrke campus, skabe et endnu bedre studiemiljø og give de forskere, der kommer hertil, et stærkt udgangspunkt for deres forskning,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Speciale i arktiske forhold

Han fortæller, at uanset hvilken arktisk uddannelse de studerende vælger, bliver de klædt på til at kunne præge den udvikling, som Grønland står overfor. Her mangler der bl.a. arktisk specialiserede ingeniører, der kan bidrage til at fastholde og videreudvikle et bæredygtigt og fremtidssikret fiskerierhverv, der står for over 90 pct. af landets eksport. Derudover er der brug for ingeniører til at udføre bygge- og anlægsopgaver.

Ikke mindst fordi der åbner to nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt en lufthavn i Qaqortoq inden udgangen af 2026. Det giver mulighed for flere flyruter fra andre destinationer end Danmark. Samtidig bliver det hurtigere at rejse rundt i Grønland. Det skaber forventninger om øget turisme og behov for at bygge boliger, udbygge infrastrukturen, skaffe vand, energi og fjerne affald.

Dertil kommer et stigende behov for at afhjælpe og tilpasse sig de store klimaforandringer, som Grønland og den øvrige arktiske region i særlig grad mærker – samt understøtte arbejdet med en grøn omstilling, sikkerhed og overvågning i Arktis og Nordatlanten.

På DTU Sisimiut Campus tilbyder DTU diplomingeniøruddannelserne Fiskeriteknologi og Arktisk Byggeri og Infrastruktur. Derudover udbydes de internationale kandidatuddannelser Arctic Mineral Resources og Cold Climate Engineering i samarbejde med universiteter i Sverige, Norge og Finland.

Uddannelserne giver de studerende en almen ingeniørfaglig uddannelse med speciale i arktiske forhold, som de kan bruge i store dele af verden. De studerende lærer bl.a. at begå sig i et arktisk klima, at opleve virkningerne af permafrost samt frost- og tø-udfordringer - og se hvordan man forsyner et isoleret beliggende samfund med energi, vand og varme.

-

DTU Sisimiut Campus

DTU Sisimiut Campus er DTU’s nordligste campus, der ligger nord for polarcirklen på Grønlands vestkyst. Gennem årene er der uddannet 185 arktiske diplomingeniører i Grønland. Derudover har 208 studerende fulgt kandidatkurser i Sisimiut. Ud af dem har 38 taget en kandidat inden for Cold Climate Engineering. Endelig har den første studerende gennemført uddannelsen på den nye kandidatuddannelse Arctic Mineral Resources.