Droner kan revolutionere overvågningen af fugle på træk
11.10.2024 08:30:23 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Brug af droner til at overvåge og tælle fugle langs trækruter giver i mange tilfælde mere præcise resultater end traditionel optælling fra jorden og reducerer samtidig forstyrrelser af fuglene.

Overvågning og optælling af fugle er vigtigt for at kunne få et præcist billede af fuglebestandenes antal og udvikling. Men i nogle situationer er der store udfordringer med traditionelle optællinger, hvor mennesker observerer fuglene med kikkert eller teleskop.
For eksempel kan nogle steder være svære eller umulige at få adgang til. Det sker også, at fuglene samles i stort antal, hvilket besværliggør en præcis optælling, da fuglene kan gemme sig bag hinanden, og derfor giver unøjagtige resultater. Samtidig er der visse arter, der traditionelt kun kan tælles på en måde, hvor man ikke kan undgå at forstyrre fuglene.
Nu viser en ny videnskabelig rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udført for Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Strukturreformstøtte, hvordan droner kan forbedre præcisionen ved optælling af fugle, især i svært tilgængelige områder og i fuglekolonier.
Ifølge rapporten kan brugen af droner potentielt revolutionere overvågning og optælling af fugle langs trækruter som den Østatlantiske trækrute, hvor fuglene bevæger sig helt fra området omkring Nordpolen og ned til Vestafrikas kyst.
Større præcision og færre forstyrrelse
Traditionelle metoder til fugletælling kan være upræcise og kan i værste fald virke forstyrrende for fuglene. Det gælder især i kolonier af ynglende fugle, som skestorke og måger. De bliver let forstyrret af mennesker, hvilket kan skade deres ynglesucces.
Men droner kan give en løsning på dette problem ved at muliggøre præcise optællinger fra luften, uden at fuglene nødvendigvis bliver opmærksomme på dronens tilstedeværelse.
Ifølge rapporten er droner særligt effektive til at overvåge fuglekolonier. De kan fotografere store områder fra luften og levere nøjagtige data om både fuglenes antal og deres fordeling. Dette har gjort det lettere at tælle fugle i områder, som tidligere var vanskelige eller umulige at nå.
Overvågning af antallet af ynglefugle ved hjælp af droneflyvninger har vist sig at være en pålidelig og præcis metode, især velegnet til kolonirugende arter, da deres yngleområder ofte kan defineres og dækkes let ved at droner flyver i fastlagte mønstre. I Vadehavet og langs den Østatlantiske trækvej er flere arter såsom skestorke, måger, skarver og terner blevet overvåget med succes.
Brug for forskning og etablering af best practice-protokoller
Selvom droner har vist sig at være en effektiv metode til fugletælling, er der også udfordringer. Rapporten påpeger, at især arter, der lever ved kysterne, kan være følsomme over for droner, hvilket gør det vanskeligt at optælle dem korrekt.
Sammen med droner kan nye teknologier som for eksempel automatiseret billedanalyse gøre det muligt at identificere fuglearter hurtigere og mere præcist uden behov for manuel gennemgang af store mængder billeder.
Selv om der stadig er behov for yderligere forskning og udvikling af best practice for fugleoptælling, tyder meget ifølge rapporten på, at droner kan spille en central rolle i fremtidens fugleovervågning som supplement til traditionelle overvågningsmetoder – både når det gælder præcision, effektivitet og reducerede forstyrrelser af fuglelivet.
Kontakter
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkThomas Eske HolmSeniorrådgiverInstitut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf:+45 87 15 87 61teh@ecos.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen27.3.2026 08:55:56 CET | Pressemeddelelse
Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.
Ny teknologi kan være et nyt håb i kampen mod PFAS27.3.2026 08:06:39 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum