Opbakning til sundhedsreform afhænger af indtægt

Sundhedsteknologi spiller en nøglerolle i regeringens sundhedsudspil, som skal bringe mere nærhed i sundhedsvæsenet og flytte sundhedsteknologi helt ind i borgernes hjem.

Men der er markant forskel på borgernes opbakning til at anvende teknologi og digitale løsninger afhængig af deres indkomst.

En ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ingeniørforeningen IDA, viser, at personer med høje indkomster er langt mere parate til at udnytte mulighederne med sundhedsteknologi i hjemmet end borgere med lavere indkomster.

Næsten ni ud af ti borgere med husstandsindkomster på mere end en million kroner er positive overfor at afholde digitale lægekonsultationer, mens det samme kun er tilfældet for 61 procent af de husstande med en indkomst på 300-500.000 kroner.

”Skærmbesøg og retten til at vælge digitale lægekonsultationer er et kæmpe skridt fremad. Men ligesom al anden teknologi kræver det både tid og tillid at mestre det. Mange er klar til digital sundhed, og vi er netop kåret til verdensmestre i offentlig digitalisering, men ambitionen for regeringen må være at få endnu flere med ombord. Det kræver en håndholdt indsats”, siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

I undersøgelsen ser 85 procent af dem med de højeste indkomster med velvilje på muligheden for at være indlagt hjemme efter endt hospitalsbehandling med besøg af sundhedsfagligt personale flere gange dagligt. Det samme gælder kun for 63 procent af dem, der tjener under 300.000 kroner årligt.

De markante forskelle viser, hvor vigtigt det er at tænke brugerinddragelse ind i de sundhedsløsninger, der skal udrulles, så vi ikke svigter digitalt udsatte borgere, mener Laura Klitgaard.

”Sundhedsteknologi kan løse mange af de udfordringer, sundhedsvæsenet står med, og kan skabe en mere lige adgang til sundhedsydelser. Men det er afgørende, at sundhedsreformen afspejler de store forskelle på borgernes behov og tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi skal møde de sårbare patienter, hvor de er, og ikke tvinge teknologiske løsninger ned over dem”, siger Laura Klitgaard.

Undersøgelsen viser også, at 77 procent af borgerne er positive overfor at have en sensor eller måler, der kan overvåge dit helbred, opdage uventede komplikationer og alarmere læge eller sygehus, hvis noget er galt.

I dag anvendes hjemmebehandling ofte til ressourcestærke patienter, men når sjældent ud til patienter i sårbare eller udsatte positioner.

En analyse foretaget af Center for Patientinddragelse (CPI) i 2023 oplever kroniske patienter øget ansvar og inddragelse, når behandlingen flytter ind i hjemmet.

”På den måde kan patienterne blive mere aktive i deres egen behandling og sygdomsforløb. De erfaringer skal vi bygge videre på, når sundhedsteknologierne skal udbredes til hele landet. Ikke mindst når det gælder de nye kronikerpakker til patienter med KOL, diabetes og hjertesygdomme”, siger Laura Klitgaard.

RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

Det er i dag muligt at gennemføre konsultation med fx læge, kommunalt sundhedshus eller sygehus gennem videomøder. Hvordan er din holdning til det? 

	Husstandsindkomst
	Under 300.000 kr.	300.001 - 500.000 kr.	500.001 - 700.000 kr.	701.000 - 1.000.000 kr.	Over 1.000.000 kr.	I alt
Meget Negativ	4%	5%	1%	2%	1%	3%
Negativ	10%	9%	5%	7%	3%	8%
Hverken eller	19%	22%	19%	11%	8%	18%
Positiv	40%	39%	34%	38%	38%	37%
Meget Positiv	26%	22%	40%	40%	50%	32%
Ved ikke	1%	3%	2%	1%	0%	2%
I alt	100%	100%	100%	100%	100%	100%
Andel positive	66%	61%	73%	78%	88%	69%

Enkelte steder i landet er det muligt at være indlagt hjemme efter endt operation eller hospitalsbehandling, hvor du i stedet har digital overvågning af dit helbred og får besøg af sundhedsfagligt personale flere gange dagligt. Hvordan er din holdning til at være indlagt hjemme?

	Husstandsindkomst
	Under   300.000 kr.	300.001 - 500.000 kr.	500.001 - 700.000 kr.	701.000 - 1.000.000 kr.	Over   1.000.000 kr.	Alle
Meget Negativ	2%	4%	2%	2%	0%	2%
Negativ	10%	7%	6%	7%	5%	8%
Hverken eller	18%	18%	20%	15%	9%	19%
Positiv	45%	51%	42%	39%	41%	42%
Meget Positiv	18%	18%	26%	34%	44%	25%
Ved ikke	7%	2%	3%	3%	0%	4%
I alt	100%	100%	100%	100%	100%	100%
Andel positive	63%	69%	68%	73%	85%	67%

Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark for IDA og bygger på 1.000 besvarelser fra borgere i alderen 18-70 år.