CEPOS: Disse kommuner er bedst til at levere børnepasning for pengene
Mange kommuner kan forbedre deres dagtilbud betydeligt, uden at det går ud over kvaliteten af børnepasningen, viser ny CEPOS-analyse. Se, hvor din kommune ligger.
En ny analyse fra CEPOS viser, at kommunerne kan frigøre op til 3,2 milliarder kroner i deres dagtilbudsområder, uden at det går ud over kvaliteten af børnepasningen.
Midlerne kan geninvesteres i forbedring af børnepasningen, andre velfærdsområder eller direkte familievelfærd i form af skattelettelser.
"Analysen viser et stort potentiale for, at kommunerne kan optimere deres ressourcer, uden at det går ud over kvalitetsniveauet. De midler, der frigøres, kan eksempelvis bruges til nye målrettede indsatser til forbedring af kvaliteten i børnepasningen og dermed en styrkelse af børnenes trivsel og udvikling," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen viser forbedringspotentialet i de enkelte kommuner – for eksempel er Fredericia, Brøndby og Frederikssund blandt de kommuner, der har særligt stort potentiale, mens Herning og Frederiksberg er blandt de mest omkostningseffektive. Det interessante er, at omkostningseffektivitet ikke generelt set betyder lavere kvalitet – tværtimod.
”Analysen viser, at kommunerne med relativt lave omkostninger samtidig formår at levere god børnepasning. Det betyder, at børnene faktisk generelt set får højere kvalitet i de kommuner, der leverer mest pasning for pengene. Omkostningseffektivitet og høj kvalitet i børnepasningen går altså hånd i hånd," forklarer Karsten Bo Larsen.
CEPOS foreslår i analysen også indførelse af en national voucher-model, hvor det offentliges tilskud følger barnet, og forældre frit kan vælge mellem offentlige og private daginstitutioner.
"Vi foreslår en voucher-model, hvor forældrene får mulighed for frit at vælge det dagtilbud, der passer bedst til deres barns behov – hvad enten det er offentligt eller privat. Det vil skabe en sund konkurrence, der kan bidrage til endnu bedre dagtilbud for alle," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Ved at øge konkurrencen på dagtilbudsområdet kan vi sikre, at flere kommuner realiserer det store potentiale for forbedringer," siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Find analysen og kommunelisten her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPressechefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Danskerne får mindre ud af det offentlige sygehusvæsen pr. skattekrone end tidligere13.12.2024 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Skatteyderne får mindre for pengene på de offentlige sygehuse. Antal ansatte er steget med 9 procent siden 2019, men antal behandlede patienter er uændret
CEPOS: Dansk klimapolitik halter stadig trods fremskridt10.12.2024 15:24:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark har gjort fremskridt i retning af en mere omkostningseffektiv klimapolitik, men der er stadig plads til forbedring. Det mener analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, med udgangspunkt i den nyeste vismandsrapport
CEPOS om Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi i bedre form end frygtet, men udfordringer lurer i horisonten5.12.2024 10:54:41 CET | Pressemeddelelse
Dansk økonomi står stærkere end mange havde forudset. Det mener Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse
Ny CEPOS-analyse: Så dyr bliver en potentiel krigsskat for danskerne3.12.2024 15:35:56 CET | Pressemeddelelse
En analyse fra CEPOS viser de økonomiske konsekvenser for danskerne, hvis der indføres en såkaldt krigsskat for at finansiere øgede udgifter på 30 milliarder kroner til Forsvaret
CEPOS: Klimarådets rapport underbygger ikke nye isolerede danske klimamål for 203529.11.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Klimarådets nye rapport ’Danmarks klimamål i 2035’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum