CEPOS: Dansk klimapolitik halter stadig trods fremskridt

Selvom vi er kommet et pænt stykke, viser vismandsrapporten, at der stadig er potentiale for at gøre det bedre, når det kommer til klimapolitikken.

"Det kommende forbud mod biogas i private husholdninger, ineffektiv statsstøtte til grøn innovation, uhensigtsmæssig udformning af bundfradraget i landbrugets klimaafgift og ’hovsa-politik’ for at nå kortsigtede, arbitrære klimamål er vigtige eksempler på, at vi ikke gør det godt nok endnu," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Ifølge Otto Brøns-Petersen er det også bemærkelsesværdigt, at vismændene denne gang ikke skærper advarslerne mod nye danske klimamål efter 2030.

"Vismændene har tidligere advaret mod konsekvenserne af isolerede danske klimamål, og det undrer mig, at advarslen ikke er skarpere denne gang. Med udvidelsen af EU's kvotesystem i 2027, der omfatter opvarmning og transport, og med EU-planer om at inkludere landbrugets udledninger, er der ikke længere basis for selvstændige danske mål som hidtil. Danmark kan kun gå foran EU's mål ved at annullere CO2-kvoter eller foretage CO2-binding, der ikke påvirker resten af EU," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Han fremhæver også, at klimamål for specifikke år indebærer betydelige risici.

"Som både vismændene og Klimarådet har påpeget, indebærer et klimamål for et givent målår stor usikkerhed. Der er ingen garanti for, at Danmark opfylder sit byrdefordelingskrav fra EU, selv hvis vi når 70 pct.-målet i 2030. Det kan føre til fejlsatsninger og flere kortsigtede hovsaløsninger,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Hvis politikerne trods advarslerne vælger at opstille et nyt dansk klimamål for 2035, bør det ifølge Otto Brøns-Petersen udformes med minimal usikkerhed i den politiske styring.

"Det eneste indlysende, hvis man vælger et selvstændigt dansk klimamål, er at annullere en bestemt mængde kvoter eller i det mindste anvende kvoteannullering som buffer. Alternativt kan man opstille et mål, der ikke rammes af tilfældige udsving fra reviderede statistiske opgørelser,” siger Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

”Dette kan gøres ved at opstille et mål for, hvor mange forventede drivhusgasreduktioner, der skal vedtages ("fastfryse beregningsforudsætningerne" i vismændenes jargon). Det er en metode, vi allerede kender fra andre områder, som f.eks. budgetloven," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.