Krav til biomasse strammes yderligere
Det er vigtigt at vi stiller høje krav til vores energisektor og til den biomasse vi anvender for at kunne levere strøm og varme til Danmark, lyder det Dansk Fjernvarme i en kommentar til de skærpede bæredygtighedskrav.
Anvendelse af bæredygtig biomasse er fortsat en vigtig brik i forsyningen af el og fjernvarme. Danmark har i forvejen nogle af de skrappeste krav til bæredygtigheden, der går videre end EU’s krav. Nu skal kravene skærpes yderligere dels som følge af implementeringen af EU’s reviderede VE-direktiv samt yderligere krav fra regeringen, der går et skridt længere.
Dansk Fjernvarme, der er brancheforening for landets fjernvarmeselskaber og kraftvarmeværker, tager vel imod de skærpede krav om bæredygtighed. Men slår samtidig fast, at det er afgørende at de nye politiske krav implementeres fornuftigt, da kravene kræver stor indsats af selskaberne.
- Bæredygtighedskravene har allerede bidraget til at sikre et stort fokus på bæredygtighed hos fjernvarmeselskaberne og leverandørerne af biomassen. Det er positivt og sikrer, at den biomasse, der anvendes, har den lavest mulige påvirkning på klima, miljø og biodiversitet, siger Jannick Hauschildt Buhl, områdechef i Dansk Fjernvarme og fortsætter:
- I implementeringen af de skærpede krav bliver det vigtigt at have fokus på, at reguleringen også er administrerbar for selskaberne. Der er allerede en stor indsats forbundet med dokumentation af bæredygtigheden, som nu bliver større – herunder for mindre selskaber. Det skal selvfølgelig gøres på en måde, hvor vi finder det der skal findes, hvis reglerne ikke overholdes, men samtidig ikke risikerer at selskaberne ulovliggøres i tilfælde, hvor biomassen egentlig er bæredygtig, men regulering og dokumentationskrav er for kompleks.
Forbruget af biomasse er på vej ned
Det danske forbrug af biomasse til produktion af fjernvarme er på vej ned og forventes at være halveret i 2035 ifølge den seneste klimafremskrivning. Det skyldes, at en stadigt større del af fjernvarmen bliver produceret på store varmepumper, elkedler og geotermi, ligesom der også er et stort potentiale for at udnytte overskudsvarme fra industrien. I Energistyrelsens seneste Analyseforudsætninger til Energinet fremgår det da også, at hele 97% af de konkrete projekter, som Energistyrelsen har kendskab til i fjernvarmen, vil være elbaserede løsninger.
- Selvom biomasseforbruget vil falde i de kommende år fordi vores energiselskaber i langt højere grad investerer i elbaserede løsninger, så spiller den bæredygtige biomasse fortsat en rolle i fremtiden. Energiselskaberne investerer i et væld af forskellige løsninger, der kan supplere hinanden, sådan at vi ikke bliver afhængige af prissving eller knaphed på én energikilde, siger Jannick Hauschildt Buhl.
Husk det private forbrug af biomasse
Dansk Fjernvarme understreger at der også er behov for en strategi, der vil sikre, at vi stiller samme høje krav til det private forbrug af biomasse. Omkring en tredjedel af det samlede danske forbrug af biomasse sker ude i private hjem. Der bør gælde samme bæredygtighedskrav til den del af forbruges som til energisektorens forbrug.
- Det er grundlæggende fornuftigt, at fjernvarmeproduktion omfattes af bæredygtighedskrav, men man bør hurtigst muligt også se på, hvordan privatforbruget kan omfattes i højere grad, lyder det fra Jannick Hauschildt Buhl.
Nøgleord
Kontakter
Områdechef, Jannick Hauschildt Buhl, tlf. +45 28693606 el. jhb@danskfjernvarme.dkPressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for cirka 350 fjernvarmeselskaber, der leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 66 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
CO2-fangst er nødvendig for at nå klimamål29.11.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme støtter anbefalinger fra Klimarådet om, at CO2-fangst er en nødvendighed for at sikre, at det danske samfund kommer i mål med sine klimamål frem mod 2035.
Mere geotermi i Danmark glæder Dansk Fjernvarme18.11.2024 11:07:08 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om geotermi mellem Vestforbrænding og Innargi glæder Dansk Fjernvarme, der håber, aftalen ender med klimavenlig fjernvarme til flere tusinde danskere.
Elbaseret fjernvarme overstiger kul og olie31.10.2024 14:20:24 CET | Pressemeddelelse
Eldrevet varmeproduktion i fjernvarmen overgår for første gang produktion fra kul og olie tilsammen. Også naturgassen viger for varmepumper og elkedler. Det viser tal fra Energistyrelsen.
Dansk Fjernvarme: CCS kan godt etableres inden 203031.10.2024 12:22:43 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme anerkender de udfordringer og risici, som Klimarådet påpeger i regeringens Klimaplan 2024, men ser også muligheder for at nå de ambitiøse klimamål.
Ryslinge Udviklingsselskab vinder Fjernvarmeprisen 202424.10.2024 23:34:14 CEST | Pressemeddelelse
Lokale ildsjæle fra Ryslinge på Fyn vandt afstemningen om Fjernvarmeprisen 2024. Prisen gik således i år til Ryslinge Udviklingsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum