Ny lynladepark til elbiler ved Storebæltsbroen
10.10.2024 10:45:06 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
I 2025 åbner en stor ny lynladepark ved Storebæltsbroen på Fyn med plads til både elbiler og ellastbiler.

En ny stor lynladepark ved Storebæltsbroen vil gøre det lettere og tryggere for elbilister at krydse landet. Næsten hver anden bil, der sælges i Danmark i dag, er en elbil, og behovet for lade-pladser er massivt stigende, hvis den grønne omstilling af bilparken skal fortsætte.
Derfor har Sund & Bælt nu indgået kontrakt med virksomheden Fastned Denmark ApS om at opføre og drive en lynladepark på rastepladsen ved Knudshoved på Fyn.
- Sund & Bælts kerneopgave er at sikre effektiv og grøn mobilitet, der binder Danmark sam-men. Vi glæder os over at se den stadigt stigende andel af vores kunder i elbiler, og etableringen af en lynladepark ved Storebæltsbroen er med til at understøtte den udvikling, siger CEO i Sund & Bælt Mikkel Hemmingsen.
Lynladeparkens centrale placering midt i landet betyder, at den vil være attraktiv for både danske og udenlandske elbilister.
Når ladeparken er fuldt udbygget, vil den have 20 lynladepladser til elbiler med en ladeeffekt på minimum 150 kW. Ladeeffekten gør det muligt for en typisk elbil at oplade 150 km. rækkevidde på batteriet på blot 15 minutter. Derudover etableres der to lynladepladser til ellastbiler, som vil have en endnu højere ladeeffekt på 350 kW.
Lynladeparken er planlagt til at blive sat i drift i juni 2025.
Nøgleord
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkOm Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt indfører radarovervågning på Storebæltsbroen6.11.2026 10:17:33 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt etablerer radarbaseret overvågning, der skal gøre det muligt hurtigere at opdage droner omkring Storebæltsbroen. Systemet forventes at være i drift inden udgangen af 2026 og skal understøtte myndighedernes håndtering af dronehændelser.
Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen.
Sund & Bælt udbyder opgradering af færgehavne ved Storebælt2.11.2026 13:14:46 CET | Pressemeddelelse
Halsskov Havn og Knudshoved Havn skal klargøres, så der kan indsættes færger i tilfælde af en længerevarende afbrydelse af trafikken på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har nu sendt opgraderingen af de to havne i udbud.
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum