Beskæftigelsesministeriet

Nyt boligtilsyn skal mindske risiko for uhumske lejre for ansatte

Del

Det skal være slut med dårlige boligforhold, og krav til identifikation skal mindske risikoen for illegal arbejdskraft. Det er målet med nye lovforslag mod social dumping, som Folketinget 1. behandler torsdag.

Mange ansatte stuvet sammen på få kvadratmeter i en ussel bolig og illegale arbejdere, der pludselig hverken kan huske eget navn, eller hvem de arbejder for. Det er eksempler på nogle af de udfordringer, som to lovforslag skal hjælpe med at sætte en stopper for.

Med lovforslagene gennemføres en række initiativer fra forårets aftale om social dumping, som skal være med til at styrke indsatsen mod illegal arbejdskraft og bidrage til et arbejdsmarked med ordnede forhold. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Jeg vil ikke finde mig i, at vi igen og igen hører om udenlandsk arbejdskraft, der bliver udnyttet. De skal naturligvis bo og arbejde under ordentlige forhold. Derfor er det godt, at Arbejdstilsynet fremover kan lave et tilsyn og gribe ind, hvis ansatte er indkvarteret i kummerlige boliger.

-Social dumping er gift for arbejdsmarkedet. Udenlandsk arbejdskraft skal arbejde til en ordentlig løn og i fair konkurrence. Der skal være flere oplysninger på tredjelandsstatsborgere i Danmark, og ansatte skal kunne vise ID, når myndighederne beder dem om det på tilsyn.

Arbejdstilsynet får med L 14 mulighed for at lave et boligtilsyn. Der vil være en række krav til fx opvarmning af boligen, indeklima og adgang til drikkevand og toilet. Overtrædelser kan medføre påbud og bøder.

Derudover betyder L 15, at Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan bede om at få fremvist gyldig legitimation for at tjekke for lovligt ophold, når de er ude på tilsyn. Og herudover stilles der krav om, at der skal uploades yderligere oplysninger i RUT (Registret for udenlandske tjenesteydere), når udenlandske virksomheder udstationerer tredjelandsstatsborgere til Danmark.

Læs mere om lovforslagene i links.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830

Links

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse

Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye