Inflammatoriske tarmsygdomme kan muligvis spores ved fødslen

Overalt i den vestlige verden stiger forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme, som er kroniske alvorlige lidelser, der ikke kan kureres. Alene herhjemme lider 50.000 danskere af enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). Det er en fordobling på kun 20 år.

Mange opdager først sygdommen i den tidlige voksenalder. Men hos en mindre gruppe stilles diagnosen allerede i barndommen, hvis børnene taber i vægt og har symptomer som mavesmerter, diarré og blødninger. Nu har forskere fra PREDICT ved Aalborg Universitet fundet tegn på, at børn, der får diagnosen inden seksårsalderen, allerede har biologiske ændringer relateret til sygdommen ved fødslen. 

Jonas Julius Rudbæk, ph.d.-studerende ved grundforskningscenteret PREDICT, forklarer:

”Ved at sammenligne blodprøver fra nyfødte, der senere udvikler inflammatoriske sygdomme, med dem, der ikke gør, kan vi få en bedre forståelse af, hvad der sker i kroppen, før symptomerne opstår. Børn kan sjældent sætte ord på, hvor de har ondt, så det åbner for, at vi måske en dag kan begynde at screene nyfødte for tidlige tegn på sygdom og forebygge, at den udvikler sig.”

Jonas Julius Rudbæk slår dog fast, at vi er på et meget tidligt stadie i forskningen:

”Det er første gang i verden, at vi kan vise denne sammenhæng, og det er et utroligt vigtigt skridt. Nu har vi brug for, at feltet arbejder videre på at forstå detaljerne i det, som vi har fundet”.

En undergruppe, der er hårdt ramt
Inflammatoriske sygdomme er kendetegnet ved en overreaktion i immunsystemet, som fører til kronisk betændelse i tarmen med langvarig diarré, mavesmerter og træthed til følge.

De senere år har forskere fået øjnene op for, at visse inflammatoriske markører kan spores i blodprøver op til ti år før diagnosen. Det indikerer, at sygdommen sandsynligvis udvikler sig meget tidligere, end vi hidtil har troet. Problemet er dog, at forskerne ofte kun har adgang til et begrænset antal biologiske prøver før diagnosen – og netop de ti år er formentlig et udtryk for, at prøverne ikke går længere tilbage.

Undersøgelsen peger dog på, at det primært er børn, der får diagnosen, før de er fyldt seks år, der allerede har forandringer i blodet på fødselstidspunktet:

”Umiddelbart ser vi kun disse meget tidlige tegn på sygdom hos de yngste børn, mens dem, der får sygdommen senere i barndommen, ikke har forandringer på fødselstidspunktet. Det underbygger, at der er tale om en særlig gruppe, der er ekstra hårdt ramt, og hvor det virkelig ville give mening at udforske muligheder for forebyggelse,” siger Jonas Julius Rudbæk

Centerdirektør ved PREDICT, professor dr.med. Tine Jess tilføjer:

”Vores studie er et unikt eksempel på, at vi i Danmark har unikke ressourcer i form af sundhedsdata og biobanker, der kan bibringe vigtig viden om sygdommes opståen. Det vil i fremtiden kunne hjælpe folk i Danmark og i hele verden med at forebygge mange kroniske sygdomme, derunder kronisk tarmbetændelse.”

    Fakta

• Antallet af danskere, som får IBD i form af enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er fordoblet på kun 20 år, og i dag lever mere end 50.000 danskere med en af disse to sygdomme.
• Sygdommene er forbundet med bl.a. blødninger, mavesmerter, diarré og træthed, og mange ender med at få fjernet dele af tarmen kirurgisk.
• Danmarks Grundforskningsfond har bevilget 68,5 mio. kr. til grundforskningscentret Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), AAU.
• Læs den videnskabelige artikel her