Bredere udvalg for TUI’s kunder – udvider samarbejdet med lavprisflyselskaber
Nu har TUI's danske gæster flere valgmuligheder og større fleksibilitet, når de bestiller en pakkerejse.

Nu har TUI's danske gæster flere valgmuligheder og større fleksibilitet, når de booker en pakkerejse. Gennem nye samarbejder med lavprisflyselskaber øges flymulighederne for TUI’s rejsende fra Københavns Lufthavn.
Dette efterår tilføjer TUI flere nye ruter med lavprisflyselskaberne Easyjet, hvilket betyder flere direkte fly til Europa og mere fleksible rejsemuligheder for rejseselskabets gæster. Det udvidede flyprogram supplerer det allerede omfattende og voksende udvalg af TUI’s egne flyvninger og eksisterende forbindelser med partnere. Fra Københavns Lufthavn er det i første omgang kun afgange med EasyJet, der lanceres i Danmark, mens Eurowings-afgange er tilføjet på andre nordiske markeder.
”Ved at udvide vores samarbejde med lavprisflyselskaber styrker vi vores strategiske fokus på vækst inden for pakkerejser med rutefly. Et bredere udvalg betyder både, at vores eksisterende gæster har flere valgmuligheder, når de sammensætter en pakkerejse, og at vi kan nå en bredere målgruppe af gæster,” siger Tommy Serban, kommerciel direktør hos TUI i Norden.
Nye lavprisforbindelser med easyJet fra Københavns Lufthavn:
Amsterdam, Berlin, Paris-Charles de Gaulle, Lissabon, Lyon, Milano-Malpensa, Edinburgh, London-Gatwick
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 33 47 90 75mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI åbner sit første hotel i Japan8.9.2025 13:11:32 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny hotelledelsesaftale lanceres TUI Suneo Otaru, der efter planen slår dørene op i 2029.
Eksotiske rejser hitter blandt danskerne denne vinter1.9.2025 11:47:04 CEST | Pressemeddelelse
Vietnam topper listen – også Caribien og Det Indiske Ocean er i vækst.
TikTok-rejser: Fem europæiske destinationer, der har taget over i vores feed26.8.2025 12:32:18 CEST | Pressemeddelelse
Rejsebureauet TUI har taget et nærmere kig på nogle af de europæiske destinationer, der er gået viralt.
Race-cation hitter: TUI Palma Marathon Mallorca 2025 er udsolgt21.8.2025 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Over 8.500 løbere, rekordmange kvindelige deltagere og Gen Z nu som den største gruppe.
Her rejser danskerne hen i efterårsferien21.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TUI har sammensat en top-10 over danskernes foretrukne rejsemål dette efterår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum