Den grønne trepart risikerer at spænde ben for privat kapital til skovrejsning

”Selvom den grønne trepart indeholder en ambitiøs målsætning om rejsning af 250.000 ha. skov på landbrugsjord og har afsat 40 mia. til omlægningen, så lægges der i aftaleudkastet slet ikke op til inddragelse af privat kapital. Tilgodeses dette ikke i den endelige aftale, er der tale om et selvmål af historiske dimensioner”, udtaler CEO i Growing Trees Network, Kim Nielsen.

Virksomheder kommer til at efterspørge CO2 bidragskreditter baseret på skovrejsning, samt ESG tiltag som kan give værdifulde point til den kommende CSRD-rapportering som EU introducerer indenfor de nærmeste år. Hertil er bidrag til skovrejsning oplagt og rammer en række vigtige rapporteringspunkter.

”Der eksisterer allerede en række private tilskudsordninger til skovrejsning, men udfordringen er, at den grønne trepart kan komme til at medføre at virksomhedernes tiltag ikke giver beviselig ekstra skovrejsning udover hvad ellers ville blive rejst, som i daglig tale kaldes additionalitet. Additionalitet som ligger til grund for at kunne udstede validerede bidragskreditter, som mange virksomhederne efterspørger.  Samtidigt med at tilskudsprisen presses gevaldig i vejret. Så risikerer vi at virksomhederne vælger at støtte andre formål eller kigge udenfor Danmarks grænser efter skovrejsningsprojekter med additionalitet. Dermed kan konsekvensen af den grønne trepart blive, at mulig privat kapital sendes direkte ud af landet”, supplerer Direktør i Growing Trees Network, Lars Heiselberg Vang Jensen.

Den grønne trepart er derfor nødt til i den endelige aftale, at sikre mulig additionalitet og konkurrencevilkår der muliggør disse tilskudsordningers fortsatte eksistens.

Mulige løsninger
Der er heldigvis forskellige løsninger på denne udfordring. Man kunne således overveje at en del af de 75.500 kr. som den grønne trepart foreslår, f.eks. 30.000 kr. pr. ha, gives som en indkomstkompensation til lodsejer. Her er det meget vigtigt, at alle lodsejere skal kunne søge denne kompensation - uanset hvilken tilskudsordning man vælger. På den måde sikres lige konkurrencevilkår for de allerede eksisterende private tilskudsordninger, da en kompensation på 30.000 kr. matcher forskellen til det eksisterende gennemsnitlige tilskudsniveau blandt de ikke statslige tilskudsordninger. Samtidig sikres lodsejerne mulighed for at vælge præcis den tilskudsordning der passer deres behov. De penge Grøn Trepart sparer kan hjælpe yderligere skovrejsning.

Alternativt kan man prioritere midlerne i den nationale tilskudsordning til skovrejsning i regi af den grønne trepart til større arealer – f.eks. over 10 – 15 ha. Dette giver mening, da de fleste private skovrejsningsprojekter i dag er på mindre arealer.

Indtænkes ovenstående løsninger vil det være med til at sikre lige konkurrence blandt alle ikke statslige udbydere af tilskudsordninger til skovrejsning og MEGET VIGTIGT, give privat kapital mulighed for og incitament til at investere i skovrejsning i Danmark kva additionaliteten.

Baggrund

I de senere år er der opstået et marked for privatfinansieret skovrejsning, for virksomheder der gerne vil gøre noget for klimaet. Det kan eksempelvis være virksomheder, hvor det ikke er fysisk muligt at nedbringe CO2-udledningerne yderligere i det givne år. Her kan skovrejsningen være et bidrag til klimaindsatsen, oftest svarende til den udledning virksomheden ikke kan reducere. Skovrejsning efter denne model kan virksomhederne i dag opgøre i deres ESG-regnskab eller frivillige klimaregnskab. Det sker i det, der hedder ”Beyond Value Chain” – altså uden for virksomhedens værdikæder.

En anden lige så vigtig finansieringskilde til kommende skovrejsning udspringer af virksomheders behov for at kunne dokumentere deres ESG-indsats via CSRD-rapporteringen. Her kan bidrag til skovrejsning give værdifulde point under Environmental-punkterne; Klimaforandringer (ESRS E1), Vand- og havressourcer (ESRS E3), samt Biodiversitet (ESRS E4) og samtidig være med til at dokumentere hvordan virksomhederne tager et socialt og samfundsmæssigt ansvar (ESRS S3).

Risiko og udfordring
Virksomheden skal kunne dokumentere additionalitet - at det givne klimatiltag ikke var blevet gennemført alligevel. Og netop additionalitetskravet er udfordret ved at den grønne trepart lover at levere 250.000 ha. offentlig finansieret skov. Hvordan kan virksomheden argumentere for at skoven ikke ville være blevet rejst alligevel og at den ligger ud over de 250.000 ha? Virksomheder der ønsker at bidrage til CO2 reduktion via skovrejsningsprojekter kan derfor være tvunget til at søge projekter udenfor Danmarks grænser da forudsætningerne for udstedelse af bidragskreditter ikke er til stede på det danske marked hvis Grøn Trepart støtter skovrejsning med tilskud på arealer fra 2 hektar og op.

Også for virksomheder som ikke ønsker at købe CO2 bidragskreditter er skovrejsning meget interessant som ESG-indsats. Men den grønne trepart sætter tilskudsniveauet så højt, at eksisterende private tilskudsordninger – baseret på donationer fra private, virksomheder, foreninger og fonde – står overfor at skulle hæve priserne med 30-50% for at kunne konkurrere med tilskuddet og dermed adgangen til jordene hvor de donerede træer skal plantes. Dette kan betyde, at virksomheder der ønsker at lave skovrejsning med et ESG-formål for at kunne rapportere ifølge CSRD må kigge efter andre aktiviteter end skovrejsning.

Så kan Danmark miste yderligere reduktion af udledningen af kvælstof og mindre beskyttelse af vores drikkevandsmagasiner. Samtidig ville de ektra skove være med til at lagre CO2 og fremme biodiversiteten. Mange arter er afhængige af skovene som levesteder, og ved at rejse nye skove giver vi et vigtigt bidrag til dyrelivet.