Rundetaarn

Fra romantisk scenografi til nutidens brandtaler: Filip Vest præsenterer udstilling og forestilling i Rundetaarn

Del

Mellem 21. november og 12. januar indtager performance- og billedkunstner Filip Vest Bibliotekssalen i Rundetaarn med "Prøvedage" – en stedsspecifik udstilling og forestilling, som inviterer publikum med på en tankevækkende rejse gennem fortællinger om arbejde, identitet, kriser og håb.

PR-foto: Prøvedage
PR-foto: Prøvedage Lisbeth Holten

Filip Vests værk tager afsæt i perioden, hvor Bibliotekssalen mellem 1905 og 1927 fungerede som værksted for teatermaler Carl Lund. Med inspiration fra Lunds romantiske scenografiske detaljer skaber Vest rekvisitter, scenografi og installationer, som inviterer til nye fortolkninger af velkendte emner og udfordrer de historier, vi fortæller om os selv og vores samfund. 

"Prøvedage" omdanner det historiske rum til en totalinstallation af scenografi, performance, rekvisitter og kunstfilm, der tilsammen skaber en oplevelse på grænsen mellem teater og billedkunst.

Scenekunst i udstillingsrummet
Mellem den 21. og 30. november kan publikum opleve forestillingen “Prøvedage” i Bibliotekssalen – skrevet af Filip Vest i samarbejde med billedkunstner og forfatter Sidsel Ana Welden og forfatter Jihaan Yussuf. Her følger publikum tre praktikanter, der bliver sat til at rydde op på et teaterlager efter en brand – et arbejde, som tager en uventet drejning, da de ved et tilfælde bliver låst inde. Mellem stabler af opbevaringskasser begynder de at dele personlige historier og digter videre på de forkullede rester af scenografi og rekvisitter for at få tiden til at gå. Sammen udforsker de emner som identitet, små og store kriser og reflekterer over kunstens rolle i samfundet. 

I en moderne ramme trækker fortællingen tråde til klassiske rammefortællinger som Boccaccios "Dekameron" og eventyrsamlingen "Tusind og en Nat", der bruger historiefortælling som en måde at overleve, slå tid ihjel eller diskutere samfundet. 

Når forestillingen ikke spilles, kan publikum opleve installationen og de scenografiske elementer i Bibliotekssalen, som leger med teatrets forside og bagside, illusion og virkelighed.
Udstillingen udfolder sig blandt rekvisitter og scenografiske elementer, der ser ud til at svæve mellem drøm og virkelighed: en paryk, der er omdannet til et bål, røg skåret ud i akryl, bølgede planter af aluminium, ruinøse mdf-strukturer og en kunstfilm, der belyser de samme temaer som forestillingen.

"Min praksis befinder sig i krydsfeltet mellem billedkunst og teater, og jeg prøver at tage det bedste fra begge verdener: varmen og fortælletrangen fra teateret og det knudrede og besværlige fra billedkunsten. Jeg ønsker at skabe et rum, der er tilgængeligt for alle, og samtidig diskuterer komplekse problemstillinger. Jeg tror at "Prøvedage" kan samle mange forskellige målgrupper til en samtale på tværs af generationer om alle de kriser, vi befinder os midt i lige nu", udtaler Filip Vest.

"Prøvedage" kan opleves i Rundetaarns Bibliotekssal fra den 21.–30. november med forestillinger dagligt. Når der ikke er forestilling, står udstillingen åben som kunstinstallation frem til den 12. januar.

Filip Vest
(f. 1995, de/dem) undersøger gennem performances, installationer, film og tekst queer kærlighed, ensomhed og begær i det 21. århundrede. Ved at bruge øvesituationer fra scenekunsten tester de forholdet mellem kroppen og manuskriptet, og undersøger alle de måder, hvorpå vi performer vores identiteter og relationer. Vest har tidligere vist værker på Statens Museum for Kunst, Arken, Copenhagen Contemporary, Møstings, Nikolaj Kunsthal, Den Frie, Kunsthal Charlottenborg, Roskilde Festival, Tallinn Kunsthal, Manifesta13 og Gwanju Biennalen.

Prøvedage er co-produceret af Rundetaarn og Toaster med støtte fra Statens Kunstfond, Ny Carlsberg Fondet, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Wilhelm Hansen og København Kommunes Scenekunstudvalg.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Filip Vest
Filip Vest
Rundetaarn
Download
Skuespillere: Ludvig Brostrup, Marie-Lydie Nokouda, Rebecca Langley Jensen.
Skuespillere: Ludvig Brostrup, Marie-Lydie Nokouda, Rebecca Langley Jensen.
Rundetaarn
Download
PR-foto: Prøvedage
PR-foto: Prøvedage
Lisbeth Holten
Download

Links

Om Rundetaarn

Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn

Selskabet for Naturlærens Udbredelse fejrer 200 års jubilæum med udstilling i Rundetaarn31.7.2024 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse

Fra 17. august til 20. oktober markerer Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) sit 200 års jubilæum. Det sker i Rundetaarn med en udstilling om forskningens betydning for vores hverdag, særlige skoleforløb for naturfagene og en række foredrag med talere fra videnskabens verden – heriblandt astrofysiker Anja C. Andersen, professor dr.med. Liselotte Højgaard og museumsinspektør ved Steno Museet, Hans Buhl.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye