Kan kunsten skabe respekt for planeten? Ny udstilling i Rundetaarn
Fra 4. april til 9. juni danner Rundetaarns smukke Bibliotekssal ramme om udstillingen “TID*MULD*STJERNE”, hvor otte samtidskunstnere undersøger klimakrisen gennem alt fra fund fra Amager Fælled, jordvæsener fra undergrunden og blomstermetaforer til en café i det ydre rum og invasion fra fjerne galakser.

Vi tilhører verden. Verden tilhører ikke os. Det er udgangspunktet for udstillingen TID*MULD*STJERNE, der kredser om menneskets påvirkning af planeten.
“Udstillingen udspringer af det, der ryster grunden under vores fødder netop nu – den globale klimakrise og den fremtid, vi går i møde. Manglen på sensitivitet over for det ikke-menneskelige liv er katastrofal, og vi ønsker at bidrage med en ny sansning af verden med udgangspunkt i en lighed mellem og respekt for alt levende på planeten,” forklarer Nanna Gro Henningsen, som er en af de otte anerkendte kunstnere, der har haft skiftende samarbejder de sidste 15 år.
Udstillingen har forholdet mellem mennesket og planeten som fællesnævner, men værkerne spænder vidt fra malerier og skulpturer til installationer og video, fra dystopisk sci-fi til botanik og samtidsarkæologi.
Man træder ind i udstillingen ved helt bogstaveligt at træde på sarte tegninger af truede insekter. Senere mødes man af jordvæsener fra undergrunden og oplever, hvordan fortiden påvirker den nære fremtid gennem objekter fundet på Amager Fælled. Man kan kaste et blik på botanikkens kolonihistorie og studere blomsters metaforer. Fra det nære bevæger udstillingen sig ud i vilde fortællinger om bl.a. invasion fra fjerne galakser og fremtidserindringer fra en café i det ydre rum.
Trang til at forandre historien
Udstillingen tager dig med på en svimlende rejse gennem både biologisk og historisk tid, som forbindes til Rundetaarns lange historie som astronomisk observatorium og vindue til verdensrummets mysterier.
“Værkerne i denne særudstilling står stærkt som en kommentar til menneskets rolle i de klimaforandringer, vi står midt i. TID*MULD*STJERNE er en tidslig bevidstgørelse af menneskets indflydelse og har nærmest profetisk karakter, så man får trang til at forandre historien,” siger Jeanette Bursche, direktør for Rundetaarn.
TID*MULD*STJERNE åbner den 4. april i Rundetaarns Bibliotekssal og kan opleves frem til den 9. juni 2025. Udover udstillingen vil der i samme periode også være bl.a. omvisning ved kunstnerne, filmforevisning og foredrag.
Kunstnerne bag er Jeanette Land Schou, Nina Maria Kleivan, Karen Gabel Madsen, Bodil Brems, Henriette C. Hansen, Vicky Steptoe, Pernelle Maegaard og Nanna Gro Henningsen.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst og Knud Højgaards Fond.
Nøgleord
Kontakter
Ditte Marie LundProgram- og udstillingschef, Rundetaarn
Tlf:28711408dml@rundetaarn.dkJeanette BurscheDirektør, Rundetaarn
Tlf:41786611jb@rundetaarn.dkLouise HagemannKommunikationsansvarlig (barselsvikar)Kommunikation, Rundetaarn
Tlf:22240068lh@rundetaarn.dkBilleder
Links
Om Rundetaarn
Med sin karakteristiske Sneglegang er Rundetaarn et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium i 1642. Rundetaarn rummer i dag også skiftende udstillinger, koncerter og andre aktiviteter i Bibliotekssalen halvvejs oppe i tårnet på etagen over Trinitatis Kirke.

Følg pressemeddelelser fra Rundetaarn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rundetaarn
Runesten, DNA og ufortalte historier: Rundetaarn præsenterer årets udstillingsprogram5.2.2025 13:18:21 CET | Pressemeddelelse
I 2025 præsenterer Rundetaarn fem særudstillinger i udstillingsrummet Bibliotekssalen. Årets program udforsker historie og videnskab gennem så forskellige genrer som astrofotografi, genfortolkninger af historiske runesten, klimakunst og krystalliserede aminosyrer.
KOSMOS: Rundetaarn inviterer til astrofestival i historiske rammer19.12.2024 14:31:03 CET | Pressemeddelelse
Fra den 7. februar til den 21. marts bliver Rundetaarn omdannet til et univers af stjernestunder, når festivalen KOSMOS finder sted i Christian IV's gamle observationstårn på Købmagergade. Blandt højdepunkterne er en udstilling af astrofotograf Jakob Arthur Andersen, talks med blandt andre David Arge Klevang, Anja C. Andersen og Frederik Dirks Gottlieb, en hyldest til videnskabens kvinder på Kvindernes Internationale Kampdag, astronomi-gastronomi med Tina Ibsen, et kosmisk kærlighedsevent med Maria Jencel fra "112 for knuste hjerter" og en intimkoncert med jazzduoen Bremer/McCoy.
Fra romantisk scenografi til nutidens brandtaler: Filip Vest præsenterer udstilling og forestilling i Rundetaarn4.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mellem 21. november og 12. januar indtager performance- og billedkunstner Filip Vest Bibliotekssalen i Rundetaarn med "Prøvedage" – en stedsspecifik udstilling og forestilling, som inviterer publikum med på en tankevækkende rejse gennem fortællinger om arbejde, identitet, kriser og håb.
Oplev korallernes skønhed og forfald: Ny udstilling i Rundetaarn4.10.2024 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret præsenterer Rundetaarn en sanselig udstilling, der forener forskning og kunst, når video- og lydinstallationen "Koralvæsen" om klodens forsvindende koraller indtager Bibliotekssalen.
Selskabet for Naturlærens Udbredelse fejrer 200 års jubilæum med udstilling i Rundetaarn31.7.2024 10:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra 17. august til 20. oktober markerer Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) sit 200 års jubilæum. Det sker i Rundetaarn med en udstilling om forskningens betydning for vores hverdag, særlige skoleforløb for naturfagene og en række foredrag med talere fra videnskabens verden – heriblandt astrofysiker Anja C. Andersen, professor dr.med. Liselotte Højgaard og museumsinspektør ved Steno Museet, Hans Buhl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum