Formand for Fængselsforbundet: "Vi er presset så langt ud, at vi må låse de indsatte inde 23 timer i døgnet"

Mine kollegaer udfører hver eneste dag en ekstra indsats, der sikrer, at vores retssamfund ikke falder fra hinanden: Fængselsbetjente går rundering, værkmestre må forlade værkstederne for at aflaste fængselsbetjentene og utallige transporter aflyses. 

Vi er langt de fleste steder overgået til 12-timers vagter, som unægteligt vil have konsekvenser for privatlivet.

Vi har på disse måder været med til at tage beslutninger, der for kollegaernes regning får Kriminalforsorgen til at køre rundt. Som det allersidste har vi accepteret, at der kan afviges fra 48-timers reglen, så kollegaerne må arbejde 60 timer om ugen.

Alt imens har skiftende regeringer med bandepakker og strafskærpelser skubbet os længere ud mod kanten. Vi ser frem til mere af samme skuffe. 

Men nu er vi der, hvor vi ikke kan bede vores kollegaer om mere.

Derfor er vi nødt til at se “luk på nat” som en nødløsning. Det betyder blandt andet, at vi må låse de indsatte inde på deres celler, som vi gør i nattetimerne, men nu i stedet i op til 23 timer i træk. 

Selvfølgelig skal vi sikre deres besøg, og de skal kunne komme til lægen og ryge deres smøg på gårdturen. Men for at vi kan overleve, er vi nødt til at låse døren i stedet for at åbne til fællesskabet. 

Samtidig er det helt nødvendigt, at vi får sat gang i en strategi, så vi kommer tilbage til en normal hverdag. 'Luk på nat' må aldrig indtage den plads. 

Vi skal af med 12-timers vagterne, så vores kollegaer igen kan se deres familier. Vi skal tilbage til, at de rent faktisk kan udføre det arbejde, de er blevet ansat til. Værkmestrene skal tilbage på værkstederne og fængselsbetjentene skal have tid til noget så simpelt som at tale med de indsatte.

Luk på nat er ikke en god idé, men alternativet er værre.