Formand for Fængselsforbundet: "Vi er presset så langt ud, at vi må låse de indsatte inde 23 timer i døgnet"
10.10.2024 06:00:00 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed
'Luk på nat', at holde celledørene fast lukket, er langt fra en god idé. Men det er nødvendigt, hvis vi skal overleve.

Mine kollegaer udfører hver eneste dag en ekstra indsats, der sikrer, at vores retssamfund ikke falder fra hinanden: Fængselsbetjente går rundering, værkmestre må forlade værkstederne for at aflaste fængselsbetjentene og utallige transporter aflyses.
Vi er langt de fleste steder overgået til 12-timers vagter, som unægteligt vil have konsekvenser for privatlivet.
Vi har på disse måder været med til at tage beslutninger, der for kollegaernes regning får Kriminalforsorgen til at køre rundt. Som det allersidste har vi accepteret, at der kan afviges fra 48-timers reglen, så kollegaerne må arbejde 60 timer om ugen.
Alt imens har skiftende regeringer med bandepakker og strafskærpelser skubbet os længere ud mod kanten. Vi ser frem til mere af samme skuffe.
Men nu er vi der, hvor vi ikke kan bede vores kollegaer om mere.
Derfor er vi nødt til at se “luk på nat” som en nødløsning. Det betyder blandt andet, at vi må låse de indsatte inde på deres celler, som vi gør i nattetimerne, men nu i stedet i op til 23 timer i træk.
Selvfølgelig skal vi sikre deres besøg, og de skal kunne komme til lægen og ryge deres smøg på gårdturen. Men for at vi kan overleve, er vi nødt til at låse døren i stedet for at åbne til fællesskabet.
Samtidig er det helt nødvendigt, at vi får sat gang i en strategi, så vi kommer tilbage til en normal hverdag. 'Luk på nat' må aldrig indtage den plads.
Vi skal af med 12-timers vagterne, så vores kollegaer igen kan se deres familier. Vi skal tilbage til, at de rent faktisk kan udføre det arbejde, de er blevet ansat til. Værkmestrene skal tilbage på værkstederne og fængselsbetjentene skal have tid til noget så simpelt som at tale med de indsatte.
Luk på nat er ikke en god idé, men alternativet er værre.
Nøgleord
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Ansatte på Kærshovedgård: ”Vi er glade for at arbejde her”16.3.2026 13:09:46 CET | Nyhed
Medier og politikere skaber et forkert billede af Kærshovedgård, lyder kritikken fra medarbejderne på udrejsecentret.
Historisk aftale sikrer ligeløn for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland16.2.2026 17:42:07 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale betyder, at anstaltsbetjentene i Grønland fremover får samme løn- og ansættelsesvilkår som kollegaerne i Danmark og på Færøerne.
Flere fængselsbetjente for første gang i 13 år2.2.2026 10:04:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af fængselsbetjente steget. Der er også fremgang blandt værkmestre og transportbetjente.
Fængselsbetjent Karsten Pedersen blev ramt af PTSD11.12.2025 07:00:00 CET | Nyhed
”Jeg føler mig som en soldat, der blev sendt på slagmarken uden hjelm og vest. Og når jeg blev ramt, skulle jeg selv sætte plaster på”
PTSD-konference i dag på Christiansborg11.12.2025 06:00:00 CET | Aktuelt
Fængselsforbundet, Politiforbundet, FOA og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F arrangerer i dag konference på Christiansborg, som belyser problemstillingen ved at arbejde i et højrisikojob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum