DI: 28 mia. kr. til CO2-fangst og -lagring skal bringe Danmark tættere på klimamål
9.10.2024 10:31:24 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
I dag er CCS-puljen på 28 mia. kr. lanceret, og dermed lyder startskuddet til det store udbud af CO2-fangst og -lagring. Ifølge landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er danske virksomheder klar til at sætte projekter i gang, som også bliver helt afgørende i klimakampen.

Det er helt umuligt at forestille sig, at Danmark kan blive klimaneutral i fremtiden uden CO2-fangst og -lagring (CCS). Det kræver, at den banebrydende teknologi udrulles i meget stor skala, og i Danmark får vi travlt. Heldigvis er den såkaldte CCS-pulje på 28 mia. kr. i dag sendt i udbud, og ifølge DI’s klimapolitiske chef, så er virksomhederne klar til at byde ind på de historiske projekter.
-Det er en god nyhed for klimaet og for danske virksomheder, at udbuddet på 28 mia. kr. for CO2-fangst og lagring nu endelig skydes i gang. Teknologien er helt afgørende i klimakampen, og vi har en helt unik mulighed for at få en førerposition i Europa, hvis vi altså hurtigt kommer i gang, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.
CCS er et af de afgørende klimaværktøjer ligesom elektrificering, vedvarende energi og energieffektivisering i den grønne omstilling. Og på vejen mod klimaneutralitet vil der være udledninger, som er svære at reducere på anden vis. Det gælder eksempelvis i cementproduktion og affaldsværker, ligesom der kan sikres negative udledninger ved at fange CO2 fra eksempelvis biogas og de centrale biomassekraftværker.
- Jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg er meget utålmodig for at få tingene til at ske og implementeret. Der er jo ikke mange år til klimamålstregen i 2030, og ikke mindst til at vi skal være klimaneutrale i 2045. I udbuddet er der taget højde for at der skal være tid til at gennemføre de meget store og ambitiøse CCS-projekter, som ikke lige kan fikses med et snuptag. Det er en meget vigtigt detalje for virksomhederne, der skal realisere projekterne, siger Anne Højer Simonsen.
I Danmark er vi blandt dem, der går forrest i klimakampen – lokalt og globalt - og det er der god forretning i. Derfor er det afgørende, at tempoet i udrulningen af CO2-fangst og lagring holdes oppe. Det vil kræve, at vi hurtigt får etableret den nødvendige CO2-infrastruktur, som er essentiel for at etablere en konkurrencedygtig CCS-branche i Danmark.
- Det der udstår nu for at understøtte den politiske ambition om, at Danmark skal være Europas hjemsted for CO2-lagring, er et oplæg om rammerne for grænseoverskridende infrastruktur og sammenkobling af regionale transportnet til CO2, siger Anne Højer Simonsen.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grøn aftale har flere lyspunkter men biogas skal ikke betale gildet14.11.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale rummer mange fine grønne initiativer og hjælp til familier, men biogas er fortsat en afgørende forudsætning for industriens grønne omstilling, mener DI.
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum