Energistyrelsen offentliggør Analyseforudsætninger til Energinet 2024
Analyseforudsætningerne bruges af Energinet til bl.a. at planlægge udviklingen af energiinfrastrukturen på transmissionsniveau.

Energistyrelsen udarbejder årligt et sæt Analyseforudsætninger til Energinet, som Energinet bl.a. anvender til deres langsigtede netplanlægning og netinvesteringer. Energinet ejer og udvikler det danske el- og gastransmissionsnet og er ansvarlig for at trække elkabler, rejse master og bygge gasrør mv., så nettene er gearet til en fremtid med øget grøn energi, og så forsyningssikkerheden opretholdes. Analyseforudsætninger til Energinet 2024 (AF24) offentliggøres sammen med energibranchens høringssvar og Energistyrelsens kommentarer herpå.
Hvad viser analyseforudsætningerne?
Analyseforudsætningerne afspejler et muligt målopfyldelsesscenarie, hvis en række politiske målsætninger og ambitioner opfyldes. På elsiden afspejler analyseforudsætningerne ambitionerne om en markant udbygning af den grønne elproduktionskapacitet. Analyseforudsætningerne afspejler samtidig en betydelig elektrificering af det danske samfund, hvor det nettilsluttede nettoelforbrug næsten firedobles fra 2024 frem mod 2050. Den kraftige stigning i elforbruget er bl.a. et resultat af den forudsatte udbygning med Power-to-X elektrolysekapacitet og datacentre samt elektrificering af transporten. Endvidere forudsættes også en øget elektrificering af opvarmningen - både direkte i form af individuelle varmepumper og indirekte i form af elektrificering af fjernvarmen. Analyseforudsætningerne indebærer dermed, at Energinets langsigtede netplanlægning og netinvesteringer vil skulle håndtere en væsentlig større elproduktion, der i stigende omfang vil komme fra fluktuerende kilder som vind og sol, samt et betydeligt større elforbrug.
På gassiden afspejler analyseforudsætningerne, at de politiske målsætninger vedrørende grøn gas indfries. Der forudsættes en betydelig stigning i VE-gasproduktionen frem mod midten af 2030’erne, mens det samlede forbrug af ledningsgas næsten halveres fra 2024 til 2035. Faldet i gasforbruget skyldes både en forudsætning om generel udfasning af gasfyr samt antagelser om, at gasbaserede lavtemperaturprocesser konverteres til varmepumper i erhvervene, mens gasbaseret grund- og mellemlast-fjernvarmeproduktion udfases. Analyseforudsætningerne afspejler på den baggrund, at VE-gasproduktionen kan dække det danske ledningsgasforbrug fuldt ud fra 2029.
Fakta om Analyseforudsætningerne:
- Analyseforudsætningerne indeholder et bud på ét muligt udviklingsforløb for den del af det danske energisystem, der har betydning for Energinets arbejde frem mod 2050 givet en forudsætning om indfrielse af en række politiske målsætninger og ambitioner på klima- og energiområdet.
- Analyseforudsætningerne tager udgangspunkt i, at politiske ambitioner og målsætninger indfries, uanset om der er besluttet konkrete initiativer hertil. Som målopfyldelsesscenarie adskiller Analyseforudsætningerne sig dermed fra Klimastatus og -fremskrivning, der er baseret på besluttede politiske tiltag, og resultaterne fra de to fremskrivninger er derfor ikke sammenlignelige.
- Analyseforudsætningerne opdateres årligt og Energinet kan også supplere med relevante følsomhedsberegninger og ny information, i det omfang dette måtte vise sig at være relevant.
Kontakt: af@ens.dk
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Udbud skal bidrage til at fylde gaslagre før vinteren8.7.2025 14:55:16 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har bedt Gas Storage Denmark igangsætte et udbud, så Danmarks to underjordiske gaslagre bliver fyldt mere op forud for vintersæsonen.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum