Flere kan styrke deres mentale sundhed med bl.a. ny gratis guide
9.10.2024 09:30:12 CEST | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
Nu får alle i Danmark gratis adgang til en ny guide, som kan bidrage til at styrke den mentale sundhed, oplyser forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring. Selskabet får mange henvendelser fra kunder, der søger hjælp til deres mentale sundhed. Guiden kan ikke stå alene, men giver enkle redskaber til at tage de første små skridt mod bedre mental sundhed.

Flere og flere danskere døjer med deres mentale sundhed. Det viser flere undersøgelser og nu tal fra landets største leverandør af sundhedsforsikringer Dansk Sundhedssikring. Alene i år har 28.000 af Dansk Sundhedssikrings kunder henvendt sig for at få hjælp til deres mentale sundhed.
For at hjælpe flere med at styrke deres mentale sundhed, udgiver forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring en ny og gratis guide til alle i Danmark. Den hedder ’Din mentale værktøjskasse’ og er bl.a. baseret på en australsk metode, som forskningen viser virker kaldet ’ABC for mental sundhed’.
Københavns Universitets, Institut for Psykologi, har oversat metoden til dansk og står bag verificeringen og udbredelsen af metoden i Danmark. Guiden er bl.a. baseret på denne forskning.
"Når det handler om at bibeholde sin mentale sundhed i en travl og foranderlig hverdag, så er der nogle redskaber, som forskningen viser kan hjælpe rigtig mange, så de undgår, at deres mentale sundhed kommer derud, hvor de har brug for professionel hjælp for at vende tilbage til et liv i mental balance,” siger Claraamalie Rosenboje, chef for mental sundhed i Dansk Sundhedssikring og en af kræfterne bag guiden.
”Målet med vores guide er at give danskerne nogle håndgribelige og enkle redskaber, som kan skabe en bedre balance i deres hverdag på en enkel og overskuelig måde. Mental sundhed er en proces, det handler om at tage små skridt, og det vil vi gerne hjælpe med” siger Claraamalie Rosenboje.
Et lille skridt på vejen
Ifølge selskabet kan guiden ikke stå alene, men den kan hjælpe flere et lille skridt i den rigtige retning. Dansk Sundhedssikring har uddannet sit sundhedsteam, så det har særlige kompetencer i at rådgive og vejlede selskabets kunder. Uddannelsen hviler på et fundament af solid erfaring og forskning i kommunikation og relationsdannelse. Guiden er et supplement til denne rådgivning.
’Din mentale værktøjskasse’ giver læserne viden og fire enkle råd til at arbejde med deres egen mentale sundhed.
Guiden udgives til hele Danmark i forbindelse med Verdensdagen for mental sundhed torsdag den 10. oktober 2024. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer mental sundhed som en tilstand af velvære, hvor man er i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer, indgå i meningsfulde fællesskaber og samtidig trives.
Når kroppen og sindet reagerer – lyt efter
”I takt med at vi møder belastninger som skilsmisse, krævende job eller forandringer i livet, er det naturligt, at krop og sind reagerer. Disse reaktioner er signaler om, at noget kræver vores opmærksomhed. Vi skal simpelthen justere, inden vi går hen og får alvorligere problemer med vores mentale helbred. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal søge psykolog, for de fleste af os kan faktisk med enkelte værktøjer justere på vores liv, så vi styrker vores mentale sundhed,” siger Randi Hvid Poulsen, autoriseret psykolog hos PrimaCare, et kvalitetssikret netværk af behandlere, som leverer behandling til Dansk Sundhedssikrings 600.000 kunder i Danmark.
Nogle af de første tegn fra kroppen på, at vi skal justere, er søvnforstyrrelser, udmattelse, uoplagthed, irritabilitet og tristhed. Guiden understreger, at det er vigtigt at lytte til kroppen og tage skridt til at mindske belastningen og øge egenomsorg.
Fire konkrete råd til bedre mental sundhed
Guiden tilbyder fire praktiske råd, der kan gøre en stor forskel i dagligdagen for den mentale sundhed:
- Prioritér og skab overblik: Start med at få et overblik over dine nødvendige aktiviteter, og skær ned, hvor det er muligt. Brug tid på det, der virkelig betyder noget.
- Se på dine værdier: Hvad er vigtigt for dig? Sørg for, at dine handlinger stemmer overens med dine egne værdier, ikke andres forventninger.
- Tilpas dine forventninger til dig selv: prøv at være opmærksom på at være fleksibel over for dine egne krav og ambitioner. Det er vigtigt at kunne justere dine forventninger til dig selv i pressede perioder. Vi kan ikke det samme uanset vilkår, forudsætninger og kræfter.
- Brug ’ABC for Mental Sundhed’: Denne metode opfordrer til at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfuldt. Disse tre enkle handlinger kan skabe positive ændringer i din mentale sundhed.
Små skridt – stor effekt
Ifølge Randi Hvid Poulsen er det er vigtigt at reagere, så snart man mærker kroppens signaler.
”Selv en lille ændring kan have stor betydning for ens mentale velvære. Selv små skridt kan have stor effekt,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Vedhæftede filer
Links
Som Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer med +600.000 kunder vil Dansk Sundhedssikring gerne hjælpe pressen med at besvare spørgsmål inden for vores ekspertiseområde - sundhed. Journalister er derfor altid velkomne til at kontakte os.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Efter Sundhedsstyrelsens påmindelse: Arbejdspaldserne kan mindske sygedage ved rygsmerter27.2.2026 14:00:56 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen mindede i går igen om et klart råd: Ved almindelige rygsmerter hjælper det oftest at holde sig i gang frem for at tage piller. Dansk Sundhedssikring peger på, at det råd også bør bruges på de danske arbejdspladser, der skal have endnu mere fokus på forebyggelse i fremtiden.
Stort forsikringsselskab giver lønnet fri til forsvarsarbejde17.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring bidrager nu til det danske forsvarsarbejde: Medarbejdere får nu årligt fem dage fri med løn til frivilligt arbejde for forsvar og beredskab via Interforce.
Terapi over telefonen virker lige så godt som ved fysisk fremmøde4.2.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Telefonisk terapi er lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Det viser forskningen – og erfaringerne hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, peger i samme retning.
Flere ramt af “Trump-angst” søger hjælp: Dansk Sundhedssikring styrker sin rådgivning29.1.2026 11:43:53 CET | Pressemeddelelse
Donald Trump og verdenssituationen får nu flere personer til at henvende sig til deres sundhedsforsikring for at få hjælp til at håndtere uro, søvnproblemer og katastrofetanker. Dansk Sundhedssikring, der har 680.000 kunder, tilbyder derfor rådgivning til disse kunder for at hjælpe dem med at styrke deres mentale robusthed.
Jubilæum: Per Gade har i 10 år formet fremtidens sundhedsindsats i Dansk Sundhedssikring4.12.2025 10:33:53 CET | Pressemeddelelse
I et årti har Per Gade haft nøglerollen i at udvikle de modeller og arbejdsgange, der i dag præger Dansk Sundhedssikrings arbejde med at styrke både mennesker og arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum