Daniel Thorleifsen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje
Direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje i sølv som tak for at udvikle samarbejdet mellem de to museer. Overrækkelsen fandt sted i går til Forskningens Aften.

Nationalmuseet uddelte i går aftes sin æresmedalje – museets jubilæumsmedalje i sølv – til direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Daniel Thorleifsen.
Han fik medaljen for at have været omdrejningspunkt for det tætte, faglige samarbejde, der er blevet udviklet mellem Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Nationalmuseet i Danmark.
De to museer har haft et tæt samarbejde, siden Nationalmuseet i Danmark tilbageførte 35.000 genstande til det grønlandske nationalmuseum. Processen varede fra 1984 til 2001 og er verdens hidtil største repatrieringsproces. Den blev samtidig anledning til et tæt samarbejde de to museer imellem, som Daniel Thorleifsen har spillet en central rolle i at udvikle.
”Daniel Thorleifsen har været stærkt medvirkende til, at samarbejdet mellem vores to museer er blevet til andet og meget mere end blot et stykke papir med gode intentioner. Han har været et vigtigt omdrejningspunkt og bidraget til at udvikle en samarbejdsform, hvor forskere fra begge institutioner allerede fra ideudviklingsfasen går sammen om at formulere spørgsmål og skabe nye forskningsprojekter,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Rane Willerslev overrakte i går medaljen til Daniel Thorleifsen under gallaarrangementet Forskningens Aften på Nationalmuseet, hvor museet hylder forskningens bidrag. Her er der foredrag om den seneste og mest banebrydende forskning fra museets forskere, og i år var der også gæste-oplæg fra Christian Koch Madsen, Ph.d. og souschef ved Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.
Jubilæumsmedaljen blev slået i 2007 af Den Kongelige Mønt i anledning af Nationalmuseets 200-års jubilæum. Det er første gang, medaljen uddeles til Forskningens Aften, som har været holdt i 2020, 2022 og 2023.
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Anders Foghs jakkesæt fra malingangreb kommer på Nationalmuseet3.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere statsministers jakkesæt fra malingangrebet i 2003 kommer nu på Nationalmuseet og bliver en del af den danske kulturarv. Genstanden vidner om forandret politisk aktivisme i Danmark i forbindelse med vores militære engagement i udlandet.
’Arkæologiens Oscar’ går til sønderjysk arkæolog23.5.2025 16:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Erik Westerby-prisen går i år til Lennart Secher Madsen, arkæolog ved Museum Sønderjylland, for sit lange, seje træk i arkæologiens tjeneste og for at fremhæve Sønderjyllands særlige status. Lektor Tim Flohr får rejselegat for sin utraditionelle, men inspirerende tilgang til arkæologien.
New research: Baby toys were mass produced in Early Bronze Age Syria19.5.2025 08:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Scholars at the National Museum of Denmark in collaboration with Archéorient CNRS in France and the University of Milan in Italy have identified 4500-year-old baby rattles that were produced by professional potters in an ancient city in Syria. They were probably sold at the market to parents who wanted to entertain – or distract – their children.
Ny forskning: Baby-legetøj blev masseproduceret i oldtiden19.5.2025 08:52:17 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Nationalmuseet har identificeret 4.500 år gamle baby-rangler, som blev produceret af professionelle pottemagere i en oldtidsby i Syrien. De blev formentlig solgt på markedet til forældre, der ville forkæle – eller distrahere – deres børn.
Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed2.5.2025 10:47:06 CEST | Pressemeddelelse
På 80-års-dagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid første episode i podcast, der fortæller historien om de udstødte og beundrede, der skulle starte helt nye liv, da Anden Verdenskrig sluttede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum