Mona Striib roser uddannelsesreform: Vi skal faglært ind i fremtiden
Regeringen har i dag præsenteret et omfattende reformforslag af uddannelsessystemet. FOA roser regeringen for at lægge et modigt forslag frem.

Reformforslaget kommer vidt omkring og skal løse en hel stribe af samfundets store udfordringer.
I FOA har man særligt blikket rettet mod den udfordring, at Danmark i 2035 kommer til at mangle 15.000 social- og sundhedsuddannede ifølge Finansministeriet.
”Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i tusindtal. Det er en enorm samfundsudfordring, og jeg synes, at vi i dag ser et godt og modigt bud på, hvordan vi kan tegne uddannelseslandsskabet på en ny måde, så vi kommer mere faglært ind i fremtiden,” siger Mona Striib.
Regeringen foreslår blandt andet, at der oprettes en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, EPX.
”Jeg synes, vi ser et bud på, hvordan man kan skabe ungdomsuddannelser, hvor STX’en ikke er det naturlige valg, og hvor det hele ikke går op i akademiske fag, metode og jeg skal komme efter dig. Men hvor der er plads til unge, der gerne vil have praktisk og erhvervsrettet undervisning. Og hvor de unge samtidig kan få lov til at være lige præcis unge,” siger Mona Striib, der understreger, at der fortsat er muligheder for unge, der ønsker at starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen:
”Sådan skal det være. For mig at se er det helt afgørende.”
Regeringen foreslår også, at unge, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, som noget nyt får en decideret rettighed til at starte på FGU.
”Nu får man ret til at gå på FGU’en efter 9. klasse, så man hverken skal bukke eller neje for at komme ind ad døren. Der synes jeg, regeringen rammer bulls eye,” siger Mona Striib, der nu ser frem til at drøfte regeringens reformforslag de kommende to dage på uddannelsestopmødet i Odense.
”Det er et ganske omfattende forslag, regeringen i dag præsenterer. Nu vil vi i FOA dykke ned i det, og så står vi klar til at byde ind med løsninger og forbedringer,” siger Mona Striib, der også vil sætte fokus på det, at en stor del af eleverne på erhvervsuddannelser indenfor FOAs områder er voksne:
”Noget af det, jeg også vil rejse overfor regeringen og politikerne, er de mange voksne, der tager en erhvervsuddannelse indenfor FOAs områder. Dem skal vi huske. Deres adgang skal fortsat sikres og styrkes.”
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum