E45-tilkørsel ved Aarhus S er spærret i efterårsferien
8.10.2024 14:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra den 11. oktober til den 21. oktober spærrer Vejdirektoratet for tilkørslen til E45-motorvejen ved <49> Aarhus S. Spærringen skyldes, at rampen skal bygges om i forbindelse med udvidelsen af motorvejen.

Vejdirektoratet skal i forbindelse med udvidelsen af E45 Østjyske Motorvej udføre en større ombyningen af tilkørselrampen ved <49> Aarhus S.
Arbejdet betyder, at rampen spærres, og trafikanter, der skal på motorvejen, må ud på en omkørsel i efterårsferien.
Trafikale konsekvenser
Vejdirektoratet spærrer for tilkørsel <49> Aarhus S i følgende tidsrum:
- Fra fredag den 11. oktober klokken 19.00 til mandag den 21. oktober klokken 05.30
Trafikanter, der kommer ad Genvejen og skal nordpå ad E45, må i stedet benytte Aarhus Syd Motorvejen frem til frakørsel <1> Hasselager V for herefter at tage tilkørsel <50> Hørning ned på E45.
Trafikanterne der kommer ad Aarhus Syd Motorvejen må ligeledes fortsætte til frakørsel <1> Hasselager V for herefter at tage tilkørsel <50> Hørning ned på E45. Der vil være skiltet for omkørslen.
Der må forventes kødannelse i myldretiden samt forlænget rejsetid på grund af omkørsel samt et øget pres på Torshøjvej.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
Genåbning af Kronprins Frederiks Bro er forsinket27.10.2026 10:25:11 CET | Nyhed
Siden august har en større reparation af Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund været i gang. Broarbejdet var planlagt til at være færdigt den 1. november. Desværre er arbejdet blevet forsinket, og det betyder en ekstra uge med en lukket bro for både biltrafik og sejlere.
Afslutning af fugearbejder på Vejlefjordbroen betyder forlænget rejsetid den kommende weekend26.10.2026 13:25:51 CET | Pressemeddelelse
Siden starten af oktober har Vejdirektoratet arbejdet på at udskifte to af Vejlefjordbroens dilatationsfuger i sydgående retning. Arbejdet nærmer sig sin afslutning; de nye fuger er monteret og indstøbt i den resterende brokonstruktion, og lige nu hærder betonen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


