Folkekirkens Nødhjælp

Ny, uafhængig analyse af finanslovsforslaget for 2025 og dansk udviklingsbistand: Afrikas år

Del

Den danske regering har udnævnt det 21. århundrede til at være ”Afrikas århundrede”. Det er i hvert fald titlen på den Afrikastrategi, regeringen fremlagde kort før, finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret. Timbuktu Fonden præsenterer årets analyse, der ser på, om finanslovsforslaget nu også gør 2025 til Afrikas år. 

Timbuktu Fondens udgiver sin årlige analyse af det internationale udviklingssamarbejde i finanslovsforslaget for 2025.
Timbuktu Fondens udgiver sin årlige analyse af det internationale udviklingssamarbejde i finanslovsforslaget for 2025.

Svaret på dét spørgsmål er ifølge analysen både ja og nej. Nej, fordi regeringen gør Ukraine til det første af fire hovedspor i det danske udviklingssamarbejde – med Afrika som nummer 2. Og fordi Ukraine også i 2025 bliver det suverænt største modtagerland af dansk bistand med langt over det dobbelte af den bistand, det største modtagerland i Afrika kan se frem til. Som i de seneste år og formentlig flere år frem.

Men svaret er også ja, fordi der samtidig er tegn på, at 2025 faktisk godt kan blive Afrikas år: Regeringen lægger op til rekordhøj bistand til kontinentet mod syd og vil åbne tre nye ambassader i Afrika. Ganske vist lukker den samtidig ambassaderne i to andre afrikanske lande – Mali og Burkina Faso, men fortsætter bistanden til de to lande. Og det diplomatiske korps i Afrika forstærkes. Hele fem eksisterende danske ambassader styrkes.

Regeringen siger, den ønsker et mere ligeværdigt partnerskab med Afrika. Paradoksalt nok synes Danmark i fuld gang med – også med FFL25 – at udvande de partnerskaber, Danmark har haft med en række afrikanske lande i form af de mangeårige, bilaterale programsamarbejder, der har været en hjørnesten i det danske udviklingssamarbejde. Analysen rejser spørgsmålet, om dansk udenrigspolitik er på vej til at overtrumfe udviklingshensyn i Danmarks forhold til Afrika? Og den konkluderer, at svaret på dét spørgsmål også rummer svaret på, om 2025 og de kommende år bliver Afrikas år i det danske udviklingssamarbejde.

Analysen viser blandt meget andet også, hvorfor den samlede danske udviklingsbistand vil falde i 2025 i forhold til 2024, selv om Danmark bliver rigere. At der – trods øget klimabistand – ikke er udsigt til nye danske bidrag til den nye fond for klimaskabte tab og skader. At der faktisk endnu ikke er givet formelt tilsagn om det opsigtsvækkende danske bidrag til fonden fra 2023. Og at udgifterne til at modtage flygtninge i Danmark dykker. Men at regeringen har afsat en diskret milliardreserve på FFL25, hvis de igen stiger.

”Afrikas år” udgives af Timbuktu Fonden og er skrevet af freelancejournalist Jesper Heldgaard, der i mere end 20 år har dækket udviklingssamarbejde. Den følger op på tidligere års rapporter startende med ”Engang verdens bedste” til og med ”Tilbage i det gode selskab” (2023). Trykt version af analysen kan rekvireres ved henvendelse til Lisbeth Cardoso lica@dca.dk eller 50 60 40 75.

Kom til fyraftensmøde, hvor analysen fremlægges og diskuteres

Torsdag den 10. oktober 2023 kl. 16.30-18.30 præsenteres analysen af forfatteren, journalist Jesper Heldgaard. Den diskuteres og sættes i perspektiv af Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd, og af Silke Birkenborg Andersen fra Dansk Ungdoms Fællesråd, der som FN-ungdomsdelegat kan holde finanslovsforslaget op mod konklusionerne fra FN’s Summit of The Future. Og så følger debat med et panel af udviklingsordførere fra Folketinget.

Mødet holdes hos Folkekirkens Nødhjælp, Meldahlsgade 3, København V og arrangeres i samarbejde mellem IDA Global Udvikling og Timbuktu Fonden. Tilmeld dig her.  

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp: Nu skal klimaregningen betales10.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når verdens ledere samles til årets klimatopmøde, COP29, mandag d. 11. november, skal de forhandle om, hvor pengene til at håndtere klimaforandringerne skal komme fra. Ved tidligere topmøder er verdens lande blevet enige om en række beslutninger: Verden skal bevæge sig væk fra fossile brændsler, tredoble den vedvarende energi, sikre, at alle lande bliver klimatilpasset og investere penge i fonden for tab og skade. Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, siger: "Der er mange gode intentioner. Men i virkeligheden er det ret simpelt. Vi står overfor en klimakrise, og hvis den skal håndteres, er der en regning, der skal betales. Hvis ikke vi finder pengene, kan vi ikke betale for klimakampen." Mattias Söderberg fortsætter: "Dette års COP bliver afgørende for, om vi kan levere på alle de gode intentioner, og for hvor ambitiøse mål vi kan sætte i fremtiden. Vi har ikke råd til at fejle." Mattias Söderberg understreger, at klimafinansiering ikke kun handler om penge, men ogs

Libanon: Minerydningen ligger stille, mens de humanitære behov eksploderer10.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med eskaleringen af krigen i Libanon mellem Hizbollah og Israel følger en ny humanitær katastrofe med 1,2 millioner på flugt. Folkekirkens Nødhjælp har på nuværende tidspunkt uddelt over 30.000 måltider mad. ”Vores arbejde i Libanon handler lige nu om akut nødhjælp. Tæpper, vand, varme måltider. Vi har siden den seneste krig mellem Hizbollah og Israel i 2006 ryddet landet for miner og ueksploderet ammunition. Nu eksploderer de humanitære behov, og minerydningen ligger stille,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, og fortsætter: ”Flertallet af vores ansatte, og ikke mindst vores 60 mineryddere, er selv drevet på flugt fra den sydlige del af landet, hvor mange af dem bor. Dem hjælper vi med beskyttelse, samtidig med at minerydderne hjælper med at pakke og fragte nødhjælp til de 1,2 millioner mennesker på flugt.” Folkekirkens Nødhjælps indsatser er koncentreret i hovedstaden Beirut og i Saida-distriktet længere mod syd. Hjælpen er rettet både mod libanesere, palæ

Tidligere generalsekretærer i Folkekirkens Nødhjælp skriver håbet frem i ny bog om Desmond Tutu8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tirsdag udkommer bogen ’Jeg er til, fordi du er til – Desmond Tutus tro og spiritualitet’, skrevet af de to tidligere generalsekretærer i Folkekirkens Nødhjælp, Peter Lodberg og Christian Balslev-Olesen. I forbindelse med bogudgivelsen afholdes der en reception i Folkekirkens Nødhjælps lokaler. Generalsekretær Jonas Nøddekær siger: ”Jeg er utrolig glad for, at Peter og Christian har valgt at skrive denne bog om Desmond Tutu. Specielt i en tid, hvor verden har brug for håb, inspiration og tro. Desmond Tutu troede på det gode i mennesket, og han gav håb til alle os, der lyttede til ham. Peter og Christians bog om Tutu bringer igen håbet frem." Jonas Nøddekær understreger betydningen af Desmond Tutu for Folkekirkens Nødhjælps arbejde: ”Desmond Tutu lærte os, at nødhjælp ikke bare handler om at uddele mad, men om rettigheder. At vi i længden kun kan hjælpe mennesker, hvis vi adresserer roden til problemet i stedet for at symptombehandle. Det gælder uanset, om vi kigger på apartheid, kastes

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye