Landdistrikter: Ny uddannelsesreform skal sikre uddannelse til unge i hele landet
Faldende elevtal og en udfordret økonomi presser mange ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder. Det kan regeringens nye uddannelsesudspil med taxameterreform og ny ungdomsuddannelse måske være en løsning på, men det kræver, at det bliver muligt at tage den nye ungdomsuddannelse, EPX, i hele landet og at økonomien følger med, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Regeringen har netop præsenteret sit samlede udspil til en ny uddannelsesreform, hvor den nye ungdomsuddannelse, EPX, er et af de bærende elementer. Uddannelsen bliver erhvervs- og professionsrettet, og den skal kunne tages fra 2030.
EPX-uddannelsen skal udbydes 87 steder og vil afløse HF, 10. klasse, EUX og erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1.
For Landdistrikternes Fællesråd er det centralt, at alle byer med en ungdomsuddannelsesinstitution, herunder alment gymnasium, erhvervsskole, handelsgymnasium, HF, i dag kan udbyde EPX-uddannelsen.
- EPX-uddannelsen afløser bl.a. HF, og i skrivende stund risikerer nogle byer at miste deres ungdomsuddannelse, fx Tarm og Nørre Nissum, som ikke er blandt de 87 byer, der skal have EPX’en. Det skal der findes en løsning på, så man bevarer det bredest mulige uddannelsesudbud, også i land- og yderområder, understreger formand Steffen Damsgaard, der hæfter sig ved, at ungdomsuddannelsestilbud i hele landet også er undervisningsminister Mattias Tesfayes klare mål.
Økonomi til færre elever i fremtiden
Frem mod 2040 forventes der et fald i ungdomsårgange. Værst står det til i landdistrikterne, hvor de mindre studiebyer ligger. Nogle steder står man til at miste 30 pct. af de 16-19-årige. Det kan have store konsekvenser for de unge og ungdomsuddannelserne i landdistrikterne, som mange steder allerede er udfordret på elevtallet.
- Nærhed til den nye EPX-uddannelse og generelt til hele paletten af ungdomsuddannelser, er vigtigt for de unge, men muligheden for at udbyde EPX kan også være afgørende for uddannelsesstedets overlevelse.
- Særligt i land- og yderkommuner, hvor man allerede kæmper med faldende elevtal, og mindre ungdomsårgange, vil en manglende ungdomsuddannelse svække elevgrundlaget i en grad, at det kan betyde lukninger af ungdomsuddannelsesinstitutioner og uddannelsessteder, udtaler Steffen Damsgaard.
Set i lyset af mindre ungdomsårgange i fremtiden, fremhæver formanden også vigtigheden af at sikre ungdomsuddannelserne økonomisk.
- Vi har netop set et taxameterreform-udspil, som trods mere økonomisk stabilitet via mere faste tilskud og mindre aktivitetsbaseret tilskud, indtil nu ikke viser et afgørende økonomisk løft til mange af de mest trængte og små ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder.
- Om regeringens nye udspil sikrer den absolut nødvendige styrkelse af det økonomiske grundlag for de mest udfordrede ungdomsuddannelsesinstitutioner, er for tidligt at sige. Det ser jeg frem til at få et nærmere indblik i på regeringens uddannelsespolitiske topmøde i morgen.
Karakterkrav kan være fatalt for mindre gymnasier i land- og yderområder
Regeringen vil gøre karakterkravene lavere til EPX end til de øvrige gymnasieuddannelser, og samtidig gøre adgangskravene højere til de nuværende treårige gymnasiale uddannelser. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd:
- Regeringens ønske om at flere skal tage en erhvervsrettet uddannelse fremfor en almen gymnasial uddannelse (STX) gør, at man politisk også taler om højere adgangskrav til STX, med kravet om en karaktergennemsnit på 6. Det kan være fatalt for de mindre gymnasier i land- og yderområder, fordi det vil svække elevgrundlaget yderligere for de gymnasiale uddannelser.
- Samtidig vil det trække flere unge over mod erhvervsuddannelser, i landdistrikterne, hvor der i forvejen er en forholdsvis langt større andel, der tager en erhvervsuddannelse, siger Steffen Damsgaard.
Fællesskaber og stordriftsfordele
Landdistrikternes Fællesråd har længe talt for at skabe bedre rammer for campusdannelser og fusioner blandt almene gymnasier og erhvervsskoler samt handelsgymnasier som ligger i samme by (”bymodel”) i større campusser. Det kan skabe et bedre uddannelsesmiljø og studiemiljø ved at samle flere uddannelser under samme tag.
- Med den nye uddannelse kan der opstå nogle gevinster ved i højere grad at lave en fælles indgang for de unge og samtidig styrke det sociale fællesskab. Det kan desuden give mere robuste ungdomsuddannelses-institutioner i land- og yderkommuner, når flere fx deler de samme faciliteter, siger formanden og uddyber:
- Men det afgørende er, at ungdomsuddannelsestilbuddene bevares og den nye EPX-uddannelse kommer tættere på de unge i landets land- og yderområder. For enhver lukning af en uddannelsesinstitution vil gå imod regeringsgrundlagets ambition om et land i bedre geografisk balance.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.
Landdistrikter: Nye anbefalinger fejler - svækker grundlaget for regionale mediers succes2.12.2025 07:33:55 CET | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger om at samle TV2-regionerne i én national koncern møder massiv modstand fra Landdistrikternes Fællesråd. Det vil centralisere TV2-regionerne og svække nyhedsdækningen uden for de største byer, advarer organisationen.
Landdistrikter: Et Danmark i balance kræver kommuner og regioner i balance13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunal- og regionalvalgkampen er i fuld gang. En undersøgelse viser, at danskerne fortsat tillægger lokale kernevelfærdsområder stor betydning. Skoler og uddannelse, sundhed, trivsel og socialt udsatte samt ældrepleje er blandt de temaer, som flest borgere mener er de vigtigste. I landdistrikterne er de decentrale tilbud ekstra afgørende for bosætning.
Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet7.11.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.
Nyt udspil: Et BoligDanmark i balance6.11.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet viser dybe kløfter mellem land og by, hvor låneudfordringer og mangel på attraktive lejeboliger særligt spænder ben for bosætning i land- og yderområder. Gennem en række nye anbefalinger vil Landdistrikternes Fællesråd vise vejen til et boligmarked i bedre balance, på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum