Landdistrikter: Ny uddannelsesreform skal sikre uddannelse til unge i hele landet
Faldende elevtal og en udfordret økonomi presser mange ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder. Det kan regeringens nye uddannelsesudspil med taxameterreform og ny ungdomsuddannelse måske være en løsning på, men det kræver, at det bliver muligt at tage den nye ungdomsuddannelse, EPX, i hele landet og at økonomien følger med, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Regeringen har netop præsenteret sit samlede udspil til en ny uddannelsesreform, hvor den nye ungdomsuddannelse, EPX, er et af de bærende elementer. Uddannelsen bliver erhvervs- og professionsrettet, og den skal kunne tages fra 2030.
EPX-uddannelsen skal udbydes 87 steder og vil afløse HF, 10. klasse, EUX og erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1.
For Landdistrikternes Fællesråd er det centralt, at alle byer med en ungdomsuddannelsesinstitution, herunder alment gymnasium, erhvervsskole, handelsgymnasium, HF, i dag kan udbyde EPX-uddannelsen.
- EPX-uddannelsen afløser bl.a. HF, og i skrivende stund risikerer nogle byer at miste deres ungdomsuddannelse, fx Tarm og Nørre Nissum, som ikke er blandt de 87 byer, der skal have EPX’en. Det skal der findes en løsning på, så man bevarer det bredest mulige uddannelsesudbud, også i land- og yderområder, understreger formand Steffen Damsgaard, der hæfter sig ved, at ungdomsuddannelsestilbud i hele landet også er undervisningsminister Mattias Tesfayes klare mål.
Økonomi til færre elever i fremtiden
Frem mod 2040 forventes der et fald i ungdomsårgange. Værst står det til i landdistrikterne, hvor de mindre studiebyer ligger. Nogle steder står man til at miste 30 pct. af de 16-19-årige. Det kan have store konsekvenser for de unge og ungdomsuddannelserne i landdistrikterne, som mange steder allerede er udfordret på elevtallet.
- Nærhed til den nye EPX-uddannelse og generelt til hele paletten af ungdomsuddannelser, er vigtigt for de unge, men muligheden for at udbyde EPX kan også være afgørende for uddannelsesstedets overlevelse.
- Særligt i land- og yderkommuner, hvor man allerede kæmper med faldende elevtal, og mindre ungdomsårgange, vil en manglende ungdomsuddannelse svække elevgrundlaget i en grad, at det kan betyde lukninger af ungdomsuddannelsesinstitutioner og uddannelsessteder, udtaler Steffen Damsgaard.
Set i lyset af mindre ungdomsårgange i fremtiden, fremhæver formanden også vigtigheden af at sikre ungdomsuddannelserne økonomisk.
- Vi har netop set et taxameterreform-udspil, som trods mere økonomisk stabilitet via mere faste tilskud og mindre aktivitetsbaseret tilskud, indtil nu ikke viser et afgørende økonomisk løft til mange af de mest trængte og små ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder.
- Om regeringens nye udspil sikrer den absolut nødvendige styrkelse af det økonomiske grundlag for de mest udfordrede ungdomsuddannelsesinstitutioner, er for tidligt at sige. Det ser jeg frem til at få et nærmere indblik i på regeringens uddannelsespolitiske topmøde i morgen.
Karakterkrav kan være fatalt for mindre gymnasier i land- og yderområder
Regeringen vil gøre karakterkravene lavere til EPX end til de øvrige gymnasieuddannelser, og samtidig gøre adgangskravene højere til de nuværende treårige gymnasiale uddannelser. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd:
- Regeringens ønske om at flere skal tage en erhvervsrettet uddannelse fremfor en almen gymnasial uddannelse (STX) gør, at man politisk også taler om højere adgangskrav til STX, med kravet om en karaktergennemsnit på 6. Det kan være fatalt for de mindre gymnasier i land- og yderområder, fordi det vil svække elevgrundlaget yderligere for de gymnasiale uddannelser.
- Samtidig vil det trække flere unge over mod erhvervsuddannelser, i landdistrikterne, hvor der i forvejen er en forholdsvis langt større andel, der tager en erhvervsuddannelse, siger Steffen Damsgaard.
Fællesskaber og stordriftsfordele
Landdistrikternes Fællesråd har længe talt for at skabe bedre rammer for campusdannelser og fusioner blandt almene gymnasier og erhvervsskoler samt handelsgymnasier som ligger i samme by (”bymodel”) i større campusser. Det kan skabe et bedre uddannelsesmiljø og studiemiljø ved at samle flere uddannelser under samme tag.
- Med den nye uddannelse kan der opstå nogle gevinster ved i højere grad at lave en fælles indgang for de unge og samtidig styrke det sociale fællesskab. Det kan desuden give mere robuste ungdomsuddannelses-institutioner i land- og yderkommuner, når flere fx deler de samme faciliteter, siger formanden og uddyber:
- Men det afgørende er, at ungdomsuddannelsestilbuddene bevares og den nye EPX-uddannelse kommer tættere på de unge i landets land- og yderområder. For enhver lukning af en uddannelsesinstitution vil gå imod regeringsgrundlagets ambition om et land i bedre geografisk balance.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Finanslovsaftale med en række tiltag, der gavner befolkningen bredt24.10.2025 14:14:51 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for 2026 mellem SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti rummer en række tiltag, der gavner befolkningen bredt i hele landet, også i landdistrikterne. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig håber på yderligere fokus på udvikling i landdistrikterne og et land i geografisk balance frem mod valget i 2026.
Landdistrikter: Aftale om VE-kompensation er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok10.10.2025 14:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har netop præsenteret en ny aftale, der skal fremme den lokale opbakning til nye solcelle- og vindmølleanlæg. Landdistrikternes Fællesråd roser flere initiativer i aftalen, men efterlyser fortsat rammer til en bedre borgerinddragelse og påpeger, at tiltagene kommer for sent.
Presseinvitation: Hør eksperternes bud på, hvordan levende bymidter bliver en drivkraft for stærke landdistrikter26.9.2025 07:00:00 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi levende bymidter til gavn for udviklingen i landdistrikterne? På Landdistriktsforskningens Dag 2025 stiller vi skarpt på bymidtens rolle i udviklingen af vores landdistrikter og undersøger, hvilke greb der virker, når vi skal skabe indbydende byrum, et stærkt handelsliv og blomstrende fællesskaber.
Nyt samarbejde skal udforske bymidtens betydning for omkringliggende landsbyer25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd og Dagrofa går sammen om at afdække nye muligheder for at fremme levende bymidter. Det sker gennem et bredt samarbejde med Gehl Architects, Aalborg Universitet, Center for Landdistriktsforskning og syv kommuner.
Landdistrikter: Nye boliger i landzone vil styrke bosætning i landdistrikterne22.9.2025 08:28:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen lægger nu op til en væsentlig ændring af planloven, der skal gøre det muligt at placere nye boliger på landet, som erstatning for boliger, der bliver nedrevet i landzone, indenfor samme kommune. For Landdistrikternes Fællesråd er det et meget vigtigt tiltag, som modvirker at landzonen gradvist tømmes for boliger og borgere. Alene gennem de seneste 10-20 år er tusindvis af boliger forsvundet i landzone over hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum