Regeringen støtter, at Energinet starter på næste etape for brintrøret
8.10.2024 10:16:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Energinets indledende markedsdialog indikerer stor interesse for det danske brintrør. Regeringen imødeser med stor tilfredshed, at Energinet går videre med næste fase af projektet, hvor der nu arbejdes på, at idriftsættelse kan blive i 2031.
Energinets indledende markedsdialog indikerer, at der er stor interesse for en dansk brintinfrastruktur. Det betyder, at Energinet nu går i gang med næste fase af deres markedsdialog og yderligere opdatering af businesscasen for projektet. Heraf følger også det endelige salg af kapacitet i røret, hvor aktørerne skal binde sig økonomisk og juridisk til kapacitet i brintrøret.
Læs mere om resultaterne fra første del af Energinets markedsdialog, herunder potentialet for transportbehov af brint, hos Energinet her.
”Grøn brint er en af nøglerne til et mere klimaneutralt Europa – og nu går næste fase for et brintrør i Danmark i gang. Dialogen med både markedet og Tyskland viser, at der er stor interesse for projektet, og det er det, som Energinet skal bygge videre på. Fra regeringens side er vi fortsat meget positive over for projektet, så det lover godt med tilbagemeldingerne om de modne projekter. Vi er stadig klar til at lægge statslig medfinansiering på bordet, hvis branchen læner sig ind i projektet og binder sig på kapacitet i røret,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Det betyder, at regeringen fortsat er villig til at give Energinet adgang til statslig medfinansiering til et fuldt eller tilskåret brintbackbone, hvis Energinet efter kapacitetssalget bl.a. kan leve op til betingelsen om, at et statsligt finansieringsbidrag vurderes økonomisk ansvarligt og ikke vil medføre eller udgøre udgifter for staten, jf. 2. delaftale om rørbunden brintinfrastruktur af 4. april 2024.
Der vil samtidig blive arbejdet på at skabe de nødvendige rammevilkår for, at potentialet for et spirende opstartsmarked kan realiseres.
Energinets opdaterede tidsplan
Energinet har opdateret tidsplanen for etableringen af brintrøret, hvori igangsættelsen rykkes fra 2028 til 2032. Regeringen vil arbejde med tiltag, der kan imødegå dele af forsinkelsen og robustgøre Energinets nye tidsplan. Det er med henblik på, at den første strækning af brintrøret med forbindelse til Tyskland kan idriftsættes i 2031. Udskydelsen påvirker ikke realiseringen af det danske 2030-klimamål.
”Den tidslinje, som nu er præsenteret for os, er ikke det, vi havde forventet, og den kommer med store risici. Det er ikke tilfredsstillende. Derfor har vi igangsat et arbejde med henblik på at gøre Energinets tidsplan mere sikker og begrænse forsinkelsen. Det er for at sikre samspil mellem de store mængder grøn strøm fra havvindudbuddet, produktionen af grøn brint og den tyske efterspørgsel,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Læs mere om Energinets tidsplan, bookingkrav og de kommende milepæle for projektet hos Energinet her.
Hensigten med brintrøret er at eksportere grøn brint produceret i Danmark til det tyske marked, herunder til tyske industrivirksomheder. Arbejdet foregår derfor i tæt samarbejde med den tyske regering for at understøtte etableringen af en grænseoverskridende rørforbindelse. Det klare signal fra Tyskland er stadig, at der er meget stor efterspørgsel på grøn brint via dansk brintinfrastruktur.
Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på +45 41 72 38 05
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum