Ny forskning: Håb for sundere hunde
8.10.2024 08:19:21 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Et nyt studie udført på 180 engelske cocker spaniels viser, at hundefoder beriget med aminosyren taurin sandsynligvis vil kunne forhindre hjertesygdomme hos mange hunde.

Hjertesygdom udløst af taurinmangel er påvist hos adskillige hunderacer. Den engelske cocker spaniel, som er en meget populær hunderace i Danmark, er desværre en af de hunderacer, som er overrepræsenteret, når det kommer til forekomsten af hjertesygdommen Dilateret Kardiomyopati (DCM). Sygdommen er i de fleste tilfælde uhelbredelig, og ramte hunde risikerer at blive alvorligt syge og dø for tidligt.
- Vores studie viser, at mange tilsyneladende raske cocker spaniels har lave taurinniveauer i blodet. Dermed har de en øget risiko for at udvikle alvorlige hjertesygdomme og andre lidelser, hvis ikke det opdages i tide. Der er god grund til at tro, at størstedelen af alle tilfælde af DCM og hjertesvigt hos engelske cocker spaniels kan undgås eller helbredes, hvis dyreejere, opdrættere, dyrlæger og ikke mindst foderstofvirksomheder får den rette viden om bestemte individers behov for kosttilskud, så disse kan opretholde et tilstrækkeligt højt taurinniveau, siger Karin Kriström, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet.
Hun forklarer, at der er en variant af DCM, der opstår efter langvarig mangel på aminosyren taurin, og hunde, der er ramt af denne tilstand, kan ofte genvinde et normalt liv, hvis de får den rigtige behandling.
Foder fører til hjertelidelser
Forskerne Karin Kriström og Ingrid Ljungvall ved Sveriges Lantbruksuniversitet har i samarbejde med forskere ved University of California Davis og klinikdyrlæger på to store dyrehospitaler i Stockholmsområdet gennemført en omfattende undersøgelse af forekomsten af lave taurinniveauer i en stor population af engelske cocker spaniels. Studiet har inkluderet hunde, der har vist tegn på DCM og hjertesvigt, men også klinisk raske hunde. Studiet er det første store studie, der evaluerer en potentiel sammenhæng mellem taurinniveauer og klinisk status i en stor population af hunde samt en mulig sammenhæng med næringsindholdet i hundenes foder.
Mere almindelig end forventet
Undersøgelsen omfattede 180 privatejede svenske hunde. Af disse blev 167 betragtet som klinisk raske ved studiets start, mens 13 viste kliniske tegn på hjertesvigt. Blodprøveanalyser viste derefter, at hele 53 af de undersøgte hunde (29 procent) havde lave taurinniveauer. Alle hunde med hjertesvigt havde meget lave taurinniveauer, og 5 af disse hunde viste også ændringer i øjets nethinde, der kan knyttes til taurinmangel.
Undersøgelsen
Studiet, som Agria Dyreforsikrings forskningsfond har været med til at finansiere, undersøgte også mulige sammenhænge mellem taurinniveauet i hundenes blod og niveauerne af taurin samt methionin og cystein (to aminosyrer, som kroppen kan omdanne til taurin) i de fødevarer, som hundene blev fodret med. Forskerne var også i stand til at påvise en klar sammenhæng mellem visse foderkomponenter og lave taurinniveauer i foder. Foder med rødt kød som den vigtigste proteinkilde havde generelt lavere taurinniveauer end foder med hvidt kød som den vigtigste proteinkilde.
Flere fødevarer skal beriges
Nogle af de hundefodertyper, der blev analyseret i undersøgelsen, havde bemærkelsesværdigt lave niveauer af både taurin, methionin og cystein. Ifølge forskerne tyder det på, at rigtig mange hunde kan udvikle alvorlige sygdomme som hjertelidelser, øjensygdomme mv., som sandsynligvis kunne have været forhindret med det korrekte næringsindhold i alt hundefoder.
- Siden 1990'erne er alt kommercielt kattefoder blevet beriget med syntetisk taurin, hvilket har bidraget til, at visse sygdomme nu er sjældne hos katte. Vi håber, at vores resultater vil bidrage til en anbefaling om, at hundefoder også bør beriges tilstrækkeligt i fremtiden, siger Karin Kriström.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
AI til kamp mod halte hunde4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sygdomme, der forårsager smerte og halthed hos hunde, kan være svære at opdage. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle en AI-metode, der kan måle halthed ved at analysere hundes bevægelser ud fra videooptagelser.
Hestevelfærd: Små valg i hverdagen gør en stor forskel2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hestevelfærd fylder stadig mere i den danske hesteverden; både i den faglige debat og blandt hesteejere. Ifølge erfaringer fra dyrlæger og forsikringsselskab er der et tydeligt mønster: Mange af de problemer, som i dag påvirker hestes trivsel og sundhed, kunne i mange tilfælde være forebygget med relativt enkle justeringer i hverdagen.
Forskning bekæmper ridesportens tavshedskultur23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af øget opmærksomhed om hestes velfærd er det stadig svært at sige fra, når forseelser og fejl opstår. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan man kan styrke ansvar og åbenhed i ridesportens verden.
Danskerne downsizer på hundefronten13.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nye hunde i Danmark faldt i 2025 til det laveste niveau i ti år. Ifølge en ny trendanalyse fra Agria Dyreforsikring handler det ikke om mindre kærlighed til hunde – men om valget af hunderace og en mindre fleksibel hverdag.
Kølervæske kan være livsfarligt for hunde10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kølervæske, frostvæske og låseolie indeholder stoffet ethylenglykol, som er ekstremt giftigt for hunde. Selv meget små mængder kan være livstruende, advarer dyrlæge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum