DI: Dansk brinteventyr kan ende lykkeligt

 - Med udmeldingen af planerne om brintrøret markerer vi et skifte i den grønne omstilling. Potentialerne ved at få udviklet en brintindustri er enorme, både når det gælder forsyningssikkerhed i Danmark og Europa og når det gælder at realisere det fulde ud bytte af havvind. Samtidig giver det arbejdspladser i yderområderne – og ovenikøbet med orden i samfundsøkonomien. Nu kan det danske brinteventyr forhåbentlig ende lykkeligt, siger vicedirektør Troels Ranis, Dansk Industri. 

 - Det er på mange måder en stor dag for den danske industri og faktisk også for hele Europa. Vi kan placere Danmark helt centralt i brintforsyningen af Europa med de store havvindspotentialer i Nordsøen og nu koblingen til at afsætte strømmen i brintproduktion, der både kan lagre energien og omstille de sektorer, der ikke dirkete kan elektrificeres. Regeringen og embedsværket fortjener anerkendelse for at lytte til industriens perspektiver, men vi er ikke helt i mål endnu, siger Troels Ranis 

Erhvervslivet forpligtes
For at give grønt lys til at bygge det 15 mia. kr. dyre brintrør, har staten bedt industrien forpligte sig til 44 procent af brugen af røret inden investeringen foretages. 

- Denne model er ikke enkel i sig selv, fordi investeringsrisikoen ikke alene hviler på det enkelte projekt, men også på de øvrige projekters realisering og opfyldelse af kravet om brug af brintrøret, som de kommercielle aktører skal forpligte sig til. Derfor er det nødvendigt at kigge hinanden dybt i øjnene og bryde modellen op i segmenter, hvor virksomhederne kan være med på deres respektive projekter, siger Troels Ranis.

Klar til "Kernnetz"
Danmark er ikke alene om at forløse det store brintpotentiale. I Tyskland spiller man en lige så central rolle, da brintrøret på den anden side af grænsen, naturligt skal forbindes til de tyske industrikunder. Tyskerne har præsenteret en stor plan for deres ”kernnetz” (kernenet for tysk brintinfrastruktur), hvor 10.000 km rørstrækning skal hhv. bygges og genanvendes. Derfor er dialogen mellem det danske og det tyske statsapparat helt central, hvor udmeldingen i første omgang gik på idriftsættelse i 2028 senest. Nu forventes det at hedde 2032, med mulighed for 2031. 

- Vi har nu givet bolden op i Danmark og regner med at tyskerne returnerer i vanlig resolut stil. Derfor er vi også meget aktive i at støtte vores danske og tyske partnere i dialogen, så vi kan få lavet en aftale, der binder de to stater til at bygge den grænseoverskridende strækning hurtigst muligt, siger Troels Ranis. 

- Det er brandærgerligt og malurt i bægeret med forsinkelsen af projektet, der skubber til usikkerheden blandt de kommercielle aktører. Derfor er det bydende nødvendigt at regeringen og myndighederne nu gør alt der står i deres magt for at få nedbrudt de barrierer, der står i vejen for så tidlig idriftsættelse af røret som muligt, siger Troels Ranis.