Milepæl: El-lastbiler fra Mercedes-Benz kører og serviceres nu i hele landet
8.10.2024 13:30:00 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse
- Med den nyeste levering af eEconic til skraldeindsamling på Bornholm kører der nu elektriske lastbiler fra Mercedes-Benz i hele landet.
- Samtidig er Nyboes Auto i Rønne blevet autoriseret Mercedes-Benz lastvognsværksted på Bornholm.

Den danske Mercedes-Benz lastbilorganisation kan nu placere den sidste manglende knappenål på Danmarkskortet som en markering af, at der nu kører elektriske Mercedes-Benz lastbiler i hele landet - fra Aalborg i nord til Aabenraa i syd og på tværs fra Esbjerg til Bornholm.
Den første elektriske eEconic blev sat i drift i Esbjerg i efteråret 2022, og to år efter kan danskerne nu møde de elektriske lastbiler landet over, hvor især eEconic er en favorit hos kommunerne:
”De danske kommuner har taget rigtig godt imod eEconic, som kan løse de samme opgaver, som deres diesel- og gasdrevne søstermodeller kan. Med den elektriske version i drift løses opgaverne lokalt helt emissionsfrit, og samtidig sikrer man et støjfrit miljø til glæde for både dem, som er på arbejde, og dem, som bor i området,” udtaler eMobility Manager Mikael Voigt fra den danske importør, Hessel Trucks.
”Vi kan se, at stort set alle kommunale udbud i de seneste år har indskrevne ønsker eller direkte krav om, at flåden af biler enten udelukkende eller delvist skal udgøres af elektriske skraldebiler. Og det ses nu tydeligt i gadebilledet, hvor mere end 100 eEconic nu er i drift i flere end 20 byer. Og mange flere er på vej.”
Ny entreprise på Bornholm
Det er Meldgaard Miljø, der har vundet entreprisen med at indsamle 10 husholdningsfraktioner på Bornholm. Og for Meldgaard Miljø er eEconic bestemt ikke et ubeskrevet blad, for de har den nemlig allerede i drift i både Viborg, Varde og Horsens.
Freddy Fogh Sørensen, der er afdelingschef for Meldgaard Miljø og som har stået i spidsen for udrulningen på Bornholm, udtaler:
”Vi starter op med både ny plads, personale og biler, så det er da en stor mundfuld fra dag ét at samle de mange nye fraktioner på Bornholm ind, for der er ingen generalprøve. Men vi har, efter en grundig forberedelse sammen med chaufførerne, fået en forrygende start, og de elektriske lastbiler klarer ruterne helt, som de skal. De lader helt enkelt op i løbet af natten på vores nye ladeanlæg, og så de er klar til næste dag.”
Det nyeste isenkram
Bilerne er den allernyeste generation af eEconic og samtidig blandt de første 2-akslede eEconic, der ruller ud på de danske veje. Bilerne efterlever selvfølgelig også de nye EU-sikkerhedskrav, der blandt andet dikterer radar på begge sider og foran på lastbilen samt kameraer hele vejen rundt. Det skaber de bedste forudsætninger for at undgå ulykker.
Nyboes Auto bliver første autoriserede Mercedes-Benz lastbilsværksted på Bornholm
Med tilkomsten af elektriske renovationsbiler var det også naturligt at etablere et certificeret serviceværksted på Bornholm, som efterlever de høje Mercedes-Benz standarder for både diesel og el-lastbiler. Nyboes Auto har eksisteret i mere end 40 år og servicerer hele øen. I marts 2014 overtog den nuværende ejer Jesper Jensen Nyboes Auto ApS, og siden har firmaet gennemgået en større modernisering og fremstå i dag som et nutidigt og moderne autofirma. Sammen med den høje ekspertise og erfaring faldt valget derfor naturligt på Nyboes Auto. Det var for Hessel Trucks et oplagt match, idet virksomheden gennem en årrække allerede har foretaget reparationer på Mercedes-Benz lastbiler på øen.
Der findes i alt 28 Mercedes-Benz serviceværksteder for lastbiler landet over, hvilket sikrer helt essentiel infrastruktur for de mest professionelle kunder.
Nøgleord
Kontakter
Mikael VoigtMercedes-Benz Trucks Danmark
Tlf:+4528357982m.voigt@hesseltrucks.dkBilleder
Mercedes-Benz Trucks Danmark
Mercedes-Benz Trucks Danmark er importør af alle Mercedes-Benz og FUSO lastbiler i Danmark. I 2022 overtog Ejner Hessel A/S importen, og forretningen drives i dag under navnet Hessel Trucks A/S. Ejner Hessel A/S er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige forhandlere af lastbiler i Danmark med en historie, der går tilbage til 1968. Hessel Trucks A/S holder til på Stamholmen 149, 4 sal, 2650 Hvidovre og beskæftiger i dag ca. 17 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Ejner Hessel accelererer trailersalget – stærk vækst og ambitiøs start på 202614.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel A/S har i en årrække arbejdet med salg af trailere til transportbranchen, men indsatsen har fået et markant løft siden 2023, hvor Henrik Korsdal Pedersen kom til og satte yderligere fokus på området. Siden da har trailersalget udviklet sig til et forretningsområde i klar vækst – og i dag er det ikke længere en velbevaret hemmelighed i branchen. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Fra 77 solgte trailere i 2023 til 86 i 2024 og hele 117 i 2025 har Ejner Hessel opbygget en stærk position i markedet. Og 2026 er allerede kommet flyvende fra start med omkring 150 trailere i ordre efter årets første tre måneder. Henrik Korsdal Pedersen bragte erfaring med sig som selvstændig forhandler, herunder samarbejdet med Pachton, som i dag er en del af Ejner Hessels portefølje. Sammen med en målrettet indsats har det været med til at styrke både fokus og retning i trailersalget. – Vi ser et stort potentiale i trailersalget, og de resultater vi skaber nu, er et resultat af et bevidst foku
To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel12.5.2026 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse
Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum. 61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler. De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham. – PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vi
Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland. Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler. Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag. – Vi har i længere tid haft en klar ambition om at et
Ny eEconic 400 udviklet til danske affaldsopgaver får verdenspremiere på IFAT8.5.2026 09:19:48 CEST | Pressemeddelelse
På IFAT 2026 i München tiltrækker den nye eEconic 400 i disse dage stor opmærksomhed blandt messens besøgende. Den specialudviklede elektriske lastbil er skabt gennem et tæt samarbejde mellem ARC, Ejner Hessel – Trucks og Mercedes-Benz Special Trucks. Løsningen er udviklet med udgangspunkt i konkrete danske kundebehov til krævende affalds- og genbrugsopgaver og er et stærkt eksempel på, hvordan tæt samarbejde mellem kunde, forhandler og producent kan være med til at drive udviklingen af næste generation af elektriske speciallastbiler. Den nye eEconic 400 er baseret på Mercedes-Benz’ elektriske Econic-platform, men er videreudviklet med en ekstra batteripakke, der øger kapaciteten til 400 kWh og leverer op til 448 kW effekt. Løsningen er udviklet for at sikre ekstra rækkevidde og tilstrækkelig energi til drift af både kran og kroghejs ved krævende opgaver som tømning af nedgravede glascontainere og håndtering af haveaffald. Baggrunden for udviklingen er ARC’s daglige arbejde med affalds
Stærkt resultat for Ejner Hessel i en udfordret branche5.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel Holding A/S leverer i 2025 et stærkt og meget tilfredsstillende resultat i en bilbranche, der står midt i en enorm omstilling, som bærer præg af faldende indtjening i branchen, øget konkurrence og en accelererende omstilling mod elbiler. Omsætningen steg til 10,6 milliarder kroner (2024: 9,9 mia. kr.), mens resultatet før skat udgør 336 millioner kroner (2024: 335 mio. kr.). Årets resultat hos Ejner Hessel Holding A/S lander på 261 millioner kroner. Dermed fastholder familievirksomheden niveauet fra året før. - Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i en branche, hvor indtjeningen generelt er under pres, og hvor der sker store strukturelle ændringer på grund af elektrificering og øget konkurrence. Det vidner om en stærk forretning med dygtige medarbejdere og om en organisation, der formår at tilpasse sig, når udfordringerne dukker op, fortæller administrerende direktør i Ejner Hessel Holding A/S, Benjamin Mahr. Stabilt eftermarked og vækst i bilsalget styrker forre
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



