Danmark jagter podieplads til EM i Cybersikkerhed
7.10.2024 16:07:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Det bliver nervepirrende hårdt, når det danske cyberlandshold indtager Italien d. 7.-11. oktober til intens cyberkamp i EM i Cybersikkerhed. Her skal Danmarks ti dygtigste unge hackere dyste om at kunne kalde sig Europas bedste i 2024.

Der bliver hverken tid til gondoler eller tur til Gardasøen, når Europas største hackerkonkurrence for unge løber af stablen i Torino, og det danske Cyberlandshold skal i vælten mod flere end 31 andre nationer. Der vil være stor opbakning til de unge hackere fra hele Danmark, også fra det nyoprettede Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
"Cybersikkerhed er et helt centralt fokusområde for mig som ny minister for samfundssikkerhed og beredskab. Det er afgørende, at vi har fokus på at styrke vores unges cyberkompetencer. Disse kompetencer udgør nemlig grundstenene i et stærkt cyberforsvar. Her er vores cyberlandshold vigtige rollemodeller for udviklingen af fremtidens talenter og interessen for cybersikkerhed blandt unge mennesker”, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen.
De seneste år har Danmarks unge hackere gjort sig særligt bemærket i Europa med guld- og bronzemedaljer i henholdsvis 2022 og 2023. Derfor har de store cybernationer også øjnene rettet mod det lille land i Norden, som har formået at skabe grobund for verdensklasse cybertalenter. Derfor bliver der ingen tid til at hvile på laurbærrene.
”Vi har skabt et godt sammenhold om cybersikkerhed, der har været med til at udvikle nogle virkelige dygtige mennesker, der brænder for det, de laver. Det ved jeg, at der er mange af de store nationer som Tyskland og Italien, som har bidt mærke i, og det gør også, at de nok holder ekstra øje med os til konkurrencen”, siger Jens Myrup Pedersen, der er Cyberlandsholdstræner og professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.
Cyberlandsholdet består af ti unge mellem 15-25 år, der har dystet sig frem til en plads på holdet ud fra en talentpulje på over 700 hackere, og efter måneders træning jagter de nu endnu en podieplads.
Vigtigt for virksomhederne
Men der er mere på spil end legeret metal, hæder og ære til Danmark. Det handler også om at flere unge får øjnene op for at arbejde med cybersikkerhed, som i sidste ende også vil styrke de danske virksomheder, forklarer chef for Industriens Fonds cybersikkerhedsprogram, Malene Stidsen.
”Med cybermesterskaberne er det – udover at give talenterne en god oplevelse – også ambitionen at vække en generel nysgerrighed hos endnu flere unge ift. at forfølge en karriere inden for cybersikkerhed. Virksomheder trues i stigende grad af cyberangreb og er i konstant risiko for at få låst, stjålet eller ødelagt data og systemer med meget omfattende konsekvenser til følge. Cybersikkerhed er konkurrenceevne, og derfor er vi nødt til at gøre meget mere for at uddanne flere digitale sikkerhedseksperter. Efterspørgslen er allerede enorm, og den vil kun stige,” siger hun.
Europamesterskaberne i cybersikkerhed består af flere dages dyst i cyberspace. I én disciplin får landsholdet en server, de skal forsvare, mens de selv skal angribe og forsøge at udnytte de øvrige holds servere. I en anden disciplin skal de bl.a. finde information i sårbare apps, websider eller netværkstrafik.
Scenarierne minder om nogle de af udfordringer, der kan opstå i den virkelige verden, hvor cybersikkerhed bliver vigtigere dag for dag.
”I Danmark står vi over for en alvorlig cybertrussel. Cyberkriminelle og fremmede stater angriber danske netværk og systemer hele tiden, og angrebsmetoderne bliver smartere i takt med, at teknologien udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden uddanner og udvikler talentmassen. Den yngre generation er en vigtig del af Danmarks digitale fremtid, og jeg er rigtig stolt af, at vi nu sender et superstærkt cyberlandshold afsted til europamesterskaberne, som jeg glæder mig til at heppe på”, siger Thomas Flarup, chef i Center for Cybersikkerhed.
Cyberlandsholdet lander hjemme i Danmark d. 12. oktober til sammenkomst på Aalborg Universitets campus i København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV, kl. 16:30, hvor alle med interesse for cybersikkerhed er velkomne.
Fakta
Det danske cyberlandshold støttes af Industriens Fond, Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed, virksomheden Happy42, Aalborg Universitet, IT-Universitetet i København, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School samt en række andre europæiske organisationer.
Læs mere om EM i Cyber Security på https://ecsc.eu/
Kontakter
Jens Myrup PedersenProfessor i Cybersikkerhed
Tlf:21847931Mads Sejer NielsenJournalist og presserådgiver ved AAU Kommunikation
Tlf:29644981sejer@adm.aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Industriaffald blev til prisvindende design: Åbner for et helt nyt marked af forretningsmuligheder31.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske produktionsvirksomheder smider hvert år over 1 mio. tons industriaffald ud – men hvad sker der, når designere ser på affaldet med nye øjne? Ja, det kan kaste en international designpris og helt nye forretningsmuligheder af sig, viser et stort projekt fra Aalborg Universitet.
Danske forskere modtager 38 mio. kr. til forskning i, hvordan Crohns sygdom opstår30.3.2026 07:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har modtaget en millionbevilling fra Helmsley Charitable Trust til at gennemføre en undersøgelse af de tidlige stadier af Crohns sygdom. Med afsæt i danske sundhedsdata og biobankprøver er målet at identificere de tidligste forandringer i kroppen og bidrage til, at sygdommen på sigt kan forebygges.
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum