Børneliv og bevægelse på boldbanen: Børnehuse afholder fælles idrætsdag
Dagen stod i børnenes og boldens tegn, da Område Bøgebakkens syv børnehuse for første gang mødtes til fælles idrætsdag.

En ny tradition blev onsdag skabt, da 150 børnehavebørn og deres pædagoger mødtes på Vedbæk Stadion i ens, farverige T-shirts til boldleg og nye fællesskaber. Dagen blev skudt i gang med en festlig velkomstceremoni, hvor femårige Bjørg, sammen med Bøgebakkens områdeleder, klippede den røde snor og åbnede idrætsdagen til stor jubel fra både børn og voksne.
Årets tema var boldleg
Det er de syv daglige ledere i Område Bøgebakkens børnehuse, der står bag dagen. Mitzi Jensen, daglig leder i Børnehuset Maglemosen, fortæller:
-Idrætsdagen skal være en tilbagevendende begivenhed, som vi vil afholde den første onsdag i oktober hvert år for de ældste børnehavebørn i vores område. Hvert børnehus skiftes til at vælge et tema, og i år har Maglemosen valgt temaet boldspil.
Alle syv børnehuse havde med udgangspunkt i temaet planlagt en aktivitet, som børnene roterede rundt til i løbet af dagen. Her kunne børnene prøver kræfter af med blandt andet løb, balance og stafet. Derudover havde Maglemosen arrangeret et besøg af lokale fodboldspillere, som driblede, legede og kastede med fodbolde sammen med børnene.
En del af noget større
Ifølge daglig leder i Troldehøj, Bettina Larsen, er formålet med idrætsdagen at skabe et fællesskab på tværs af de syv børnehuse. Hun forklarer:
-Alle børnene skal starte i skole næste år, og med idrætsdagen skaber vi et nyt fællesskab, hvor de får mulighed for at møde hinanden på tværs af børnehusene og være en del af noget større. Skolerne afholder jo årlige motionsdage, hvorfor vi synes, at det var meningsfyldt netop at afholde en idrætsdag. På den måde lærer børnene at begå sig i et stort fællesskab og de får en ide om, hvad de skal, når de i løbet af de kommende år skal være en del af en idræts- eller motionsdag.
Glade og velforberedte børn
Idrætsdagen har været længe ventet og siden sommerferien har de syv børnehuse forberedt sig på dagen. Bettina Larsen fortæller, at personalet har haft en pædagogisk frihed i forhold til at forberede børnene:
-Nogle børnehuse har trænet fysisk, løbet og leget boldlege som forberedelse. Andre har øvet i at gå på række eller vente på tur. Og at lære at gå på række, hilse på nye mennesker og føle sig tryg i nye omgivelser er alt sammen en del af forberedelsen til skolestart.
Og med høj sol, glade, velforberedte børn og nye fællesskaber blev en ny tradition for Bøgebakkens børnehuse således skabt.
Fakta
- Område Bøgebakken består af børnehusene Bøgehøjen, Flintehøj, Maglemosen, Mariehøj, Troldehøj, Den Grønne Ært og Trørød Børnehus
- Farumhus havde doneret boller til alle børn, som de fik på dagen
- Alle børnehuse modtog til idrætsdagen en fodbold via indsamlingen #Gribbolden til fordel for Børnecancerfonden.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:+45 72 68 11 52presse@rudersdal.dkBilleder
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum