Nye tal: Studievejledere føler sig ikke godt nok rustet til at hjælpe elever i sorg
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Epinion viser, at studievejledere på landets gymnasier mangler tid, viden og kompetencer for at kunne hjælpe unge i sorg.
Ny undersøgelse blandt 178 studievejledere fra landets gymnasier viser, at de fleste ikke føler sig godt nok på klædt til at støtte elever i sorg.
75 procent af studievejlederne siger, at de kun i nogen eller lav grad er klædt på til situationen.
41 procent af dem erkender, at deres gymnasium kun i nogen grad kan hjælpe eleverne.
Det er bekymrende tal, mener Kræftens Bekæmpelse.
- Ingen unge bør stå alene med deres sorg. Unge, der ikke får tilstrækkelig hjælp, har mere fravær, mistrivsel og sværere ved at gennemføre en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at studievejlederne føler sig klædt på til at støtte eleverne, siger Martin Lytje, projektleder og psykolog i Kræftens Bekæmpelse.
Undersøgelsen, der er gennemført af Epionion og Kræftens Bekæmpelse, peger på, at det primært er mangel på tid (70 procent), viden (61 procent) og kompetencer (55 procent), der gør det svært for studievejlederne at yde den nødvendige støtte.
Studievejlederne svarer også, at de sorgramte elever har koncentrationsbesvær, øget fravær, manglende motivation, angst og depression, mistrivsel og lavere karakter, men der mangler konkrete tilbud, der hjælper eleverne på deres gymnasium.
Derfor lancerer Kræftens Bekæmpelse flere initiativer, der skal hjælpe studievejlederne til mere og bedre sorgstøtte på landets gymnasier.
- Vi vil gerne være med til at sikre, at de unge får den nødvendige støtte. Derfor har vi udarbejdet en ny vejledning til gymnasierne med en række anbefalinger og råd til, hvordan man udarbejder og implementerer en sorghandleplan. Vi håber, at gymnasierne vil tage godt imod det nye materiale om sorg, og at det kan gøre nytte i deres arbejde med de unge, siger Martin Lytje.
Find alle materialer på Sorg i gymnasiet - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
Om undersøgelsen
”Sorg i gymnasiet – en spørgeskemaundersøgelse om sorgberedskabet på danske gymnasier” er gennemført af Epinion og Kræftens Bekæmpelse blandt studievejledere på danske almene gymnasier med en STX-linje.
Dataindsamlingen er sket mellem 25. maj – 31. august 2023 – og der er i alt indsamlet 178 besvarelser fordelt på fem regioner.
Undersøgelsen er bearbejdet og udgivet i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte16.12.2024 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
Næsten hver tiende er under 14 år ved første solarietur3.12.2024 09:08:11 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af solariebrugere er under 18 år første gang, de går i solarium. Alarmerende, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser ny reform: Vil gøre det bedre at være patient i Danmark15.11.2024 11:40:57 CET | Pressemeddelelse
Patienter får lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere, siger adm. direktør Jesper Fisker.
Ny forskning er beroligende nyt for kvinder i fertilitetsbehandling14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugen af de fleste fertilitetshormoner øger ikke risikoen for æggestokkræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum