Kom med dine idéer og forslag: Hvordan udvider vi Billunds bymidte?
8.10.2024 06:30:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune præsenterer et nyt debatoplæg, der skitserer muligheden for at udvide Billunds bymidte ved Vejlevej ud mod Koldingvej. Formålet er at skabe muligheder for at udvide eksisterende og placere nye butikker samt andre bymidtefunktioner i området. Alle interesserede kan frem til den 4. november bidrage med deres viden om lokalområdet og komme med idéer og forslag til den videre udvikling af Billund bymidte.

Billund Kommune præsenterer et debatoplæg om en ny geografisk afgrænsning af bymidten, så der bliver plads til flere kvadratmeter butik og andre bymidtefunktioner inden for bymidtens afgrænsning. Samtidig imødekommer oplægget et ønske om at give mulighed for boliger på Hovedgaden.
”Billund er en helt unik by, der udvikler sig med en hastighed, der ikke ses i sammenlignelige byer i Danmark. Det er derfor vigtigt, at vi er på forkant og arbejder strategisk med byudvikling og planlægger de overordnede greb, der er nødvendige for, at vi kan sætte retning for byens udvikling. Jeg håber, at rigtig mange vil bidrage med deres viden og idéer, så vi sammen når i mål med den rigtige udvikling af bymidten,” siger borgmester Stephanie Storbank, Billund Kommune.
Helt konkret indeholder idéoplægget et forslag til, hvor langt ud ad Vejlevej bymidten kan strække sig. Ved at trække bymidteafgrænsningen mod sydøst bliver der åbnet op for at etablere butikker og andre bymidtefunktioner langs en del af Vejlevej.
”Ved at ændre bymidteafgrænsningen kan vi følge op på Billund Byvision og imødekomme vores fremtidsvision for Billund by. Vi vil nemlig gerne skabe mulighed for bæredygtig byudvikling ved at byfortætte og derigennem f.eks. skabe mulighed for detailhandel, kontorer og boligbyggeri i bymidten,” udtaler Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Vil du give dit besyv med?
Vi håber, at du senest mandag den 4. november vil bidrage med dine idéer og forslag, som f.eks. kan handle om:
- Idéer til at skabe sammenhæng imellem Butikstorvet og Vejlevej og mellem byfunktioner
- Afgrænsning af bymidten
- Omfang for detailhandlen
- Anvendelse- og rammebestemmelser
Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende liste. Du kan derfor også give idéer og forslag til øvrige forhold, som er aktuelle i forbindelse med den kommende planlægning af området.
Kommentarer, idéer og forslag sendes til Billund Kommunes Planafdeling på plan@billund.dk
Fakta
Efter debatfasen behandler Billund Kommune de indkomne idéer og forslag. Derefter bliver der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, som kommer i offentlig høring.
Ændringen af bymidteafgrænsningen har til formål at:
- Give mulighed for byfortætning i form af flere boliger på Hovedgaden.
- Styrke en samlet detailhandelsstruktur centreret omkring Butikstorvet.
- Give mulighed for en mere bymæssig oplevelse langs Vejlevej.
- Trække bymidten mod øst for at møde det nye byområde ved Travbyen og skabe en sammenhæng imellem bydele.
- Kunne sætte en strategisk retning for omdannelsen af Vejlevej.
- Have en stærk og velfungerende bymidte med blandede funktioner
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum