Tan Tuan Hao giver lyd til historiske undertrykte stemmer
Med Hidden Letters giver komponist Tan Tuan Hao stemme til tre fortællinger fra henholdsvis 1730, 1914 og 1997 om undertrykt seksualitet og begær i uventede sammenhænge. Udkommer den 25. oktober.

Albummet Hidden Letters præsenterer tre kompositioner om den undertrykte seksualitet, skrevet af en spændende ung stemme i dansk musik. Tan Tuan Hao har sat musik til tekster af henholdsvis Dennis Agerblad, Wilfred Owen og Frederik d. Stores søster Wilhelmine og resultatet er en udgivelse der tematiserer sanselighed og begær, når det opstår i uventede sammenhænge.
Hidden Letters er indspillet af FIGURA Ensemble med mezzosopran Helene Gjerris, tenor Ernst Sondum Dalsgarð og basbaryton Simon Duus. Albummet udkommer digitalt den 25. oktober.
Skjulte budskaber på tværs af tid
Albummet åbner med Vit turka hendur à steini (”Vi trækker vores hænder over sten”) til tekst af kunstneren og dragperformeren Dennis Agerblad, som er født i Danmark, men opvokset på Færørerne. Teksterne fra 1997 er bemærkelsesværdigt smukke og erotiske, men skjuler det homoseksuelle begær bag et billedsprog der skildrer det færøske landskab.
Herefter spoler vi tiden tilbage til 1730, hvor den kommende preussiske konge Frederik d. Store sammen med sin mandlige elsker Hanns Hermann von Katte blev anholdt for kætteri. Pour un maître que j’aime er baseret på historien om parret, der forsøgte at flygte og hvordan Frederik d. Store blev tvunget til at overvære von Kattes henrettelse, hvilket er skildret i tekster fra søsteren Wilhelmines dagbog.
Albummet afrundes af And therefore with you med tekster fra digte og breve af den engelske digter Wilfred Owen til digteren Siegfried Sassoon under Første Verdenskrig. I brevene mærker vi at Owen nærede stor respekt for Sassoon, ligesom Sassoon introducerede Owen til homoseksuelle litterære kredse. Vi kan ikke med sikkerhed vide noget om deres forhold, ligesom vi heller ikke er sikre på hvilket forhold Frederik d. Store havde til von Katte. Historiske kilder belyser det kun delvist, men efterladte tekster vidner om, at der både historisk såvel som i dag findes en stor mangfoldighed i måden kønsroller og relationer kommer til udtryk.
Interaktion mellem stemme og instrumenter
Med Hidden Letters lader Tan Tuan Hao de skjulte budskaber belyse og dermed leve videre. Han sætter scenen gennem bl.a. slagtøj der giver associationer til et militærfængsel og marchorkester, genklange fra barokkens danse samt materialer som træ og metal, der minder om Færøernes klippeformationer. Personerne karakteriseres gennem stemmer der bevæger sig mellem registre og dermed vender op og ned på kønsforventningerne.
Selv fortæller komponisten: "Ved at arbejde i mindre konstellationer skaber jeg mulighed for en dybere interaktion imellem musikerne. Stemmen og det instrumentale er for mig ligeværdige kammermusikalske partnere - i de her værker kan stemmen kan agere instrumentalt, og instrumenterne kan formidle et budskab".
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkLinks
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Sjældent hørt clavichordmusik24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lød musikken som blev spillet i private hjem i slutningen af 1700-tallet? På et nyt album kan du møde den dansk-tyske komponist H.O.C. Zincks klaversonater, som er skrevet ud fra komponistens forskellige sindsstemninger, og her indspillet for første gang på clavichord.
En ny jul: Dybfølt fortolker danske julesange14.10.2025 10:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Med rødder i den nordiske folkemusik præsenterer Dybfølt albummet Decembersol med nye instrumentale fortolkninger af både kendte og sjældent hørte sange, der kredser om jul og vinter.
Ny bog samler Else Marie Pades banebrydende elektroniske musik3.10.2025 12:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. oktober udkommer bogen Complete Electronic Works 1955–2012, der giver det hidtil mest omfattende overblik over Pades elektroniske musik og gør den tilgængelig gennem både lyd og ord.
Bent Sørensen møder Michael Strunge i 'Popsange'29.8.2025 11:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Popsange er et unikt møde mellem to kunstere, der begge brød frem i 1980'erne med et længselsfuldt og følsomt udtryk. Liedcyklussen er nu blevet indspillet for første gang og udkommer den 26. september.
Uhørte stemmer fra kvindernes moderne gennembrud16.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hilda Sehested, Nancy Dalberg og Tekla Griebel Wandall formåede at skabe karrierer som komponister i en tid, hvor det var næsten uhørt. Nu udkommer et nyt album med kammermusik af de tre komponister.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum