Forbrugere vil betale for at undgå sporing online

Del

Ny undersøgelse viser, at danske forbrugere er opmærksomme på virksomheders brug af deres data. Forbrugerne både fravælger nogle tjenester og er parat til at betale for, at der indsamles mindre data om dem.

Bruger der holder en smartphone
Smartphone

Mange danskere er villige til at betale for, at der indsamles mindre data om dem, når de benytter hjemmesider eller apps. Det viser en undersøgelse blandt næsten 4.000 borgere, hvor størstedelen svarer, at de bekymrer sig for, hvor deres data ender.

Virksomhederne skal være tydelige   

Størstedelen af befolkningen er helt, eller delvis, enige i, at virksomheden tydeligt skal gøre danskerne opmærksomme på, hvis der tjenes penge på deres data.

Undersøgelsen er lavet af Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik med besvarelser fra 3.937 repræsentativt udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15-89 år.

Resultaterne tyder på, at virksomhedernes datahåndtering ikke kun handler om at overholde lovgivning, men også om at vinde kundernes tillid ved at vise og oplyse om, at deres data anvendes på en etisk og ansvarlig måde.

- Jeg hæfter mig ved, at 63 pct. siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have, siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Mette Lindstrøm Lage.

Forbrugere går dermed op i, hvordan deres data anvendes af virksomheder. Undersøgelsen viser, at dataetik efterhånden er blevet en forretningsmulighed virksomhederne kan konkurrere på. I Digitaliseringsstyrelsen rådgiver vi alle interesserede virksomheder om dataetik.

Næsten 2 ud af 3 har fravalgt tjenester eller hjemmesider

Hovedpointer fra undersøgelsen:

  • Over halvdelen af danskerne (63 pct.) har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data.

  • 3 ud af 10 danskere (34 pct.) er villige til at betale for en tjeneste eller produkt, hvis det betyder, at virksomheden indsamler mindre information om dem.

  • 8 ud af 10 danskere (79 pct.) er enten helt eller delvis enige i, at det er vigtigt for dem, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis de tjener penge på at indsamle og bruge personlige data om dem, fx ved målrettede annoncer eller anbefalinger.

Faktaark om danskernes holdninger og præferencer til virksomheders brug af deres data 2024 (digst.dk)

Digitaliseringsstyrelsen vejleder virksomheder i dataetik: https://virksomhedsguiden.dk/content/temaer/dataetik/

Kontakter

Billeder

Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Mette Lindstrøm Lage
Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør, Mette Lindstrøm Lage
Download

Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye