Vestforbrænding udvider topledelse
Bjørk Paamand Olsen tiltræder den 1. november 2024 stillingen som områdechef for Vestforbrændings varmeforsyning og indgår samtidig i selskabets topledelse, som herefter vil tælle ni medlemmer. Med placering i topledelsen ønsker Vestforbrænding at styrke gennemførelsen af Varmeplan 2030 yderligere, ligesom liberaliseringen af markedet og erfaring med udfasning af fossil energi også har en væsentlig betydning for valget af Bjørk Paamand.

Bjørk Paamand kommer fra en stilling som direktør for varmeområdet i energiselskabet E.ON i Danmark, hvor hun har stået for udvikling og implementering af ny strategi for udfasning af fossile varmekilder og indfasning af mere bæredygtige og grønne løsninger, som eksempelvis E.on projektet Byvarme. Et arbejde som har omfattet håndtering af meget store investeringer. Bjørk Paamands cv indeholder ledende stillinger hos Ørsted og Inbicon Bioethanol, direktør i Holte Fjernvarme og i Norfors. Derudover har Bjørk Paamand en række bestyrelsesposter – blandt andet i GEOOP, som arbejder med rådgivning inden for geotermi.
Om sin ansættelse siger Bjørk Paamand:
-Det her er en udfordring, jeg umuligt kunne sige nej til. Grøn energi har været den røde tråd i hele mit arbejdsliv, og Vestforbrænding har én af landets mest ambitiøse helhedsplaner for grøn omstilling i Danmark lige nu. Energiplanlægning og cirkulære forretningsmodeller er virkelig hjerteblod for mig, og Vestforbrænding er et selskab i rivende udvikling og med super dygtige ledere og medarbejdere - et hold som jeg glæder mig meget til at være en del af.
Direktør i Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel, tilføjer:
-Vi er stolte over og glade for, at det er lykkedes os at få Bjørk Paamand med ombord. Hendes baggrund, erfaringer og engagement vil være med til at sikre, at Vestforbrænding kommer godt i mål med vores udrulning af fjernvarme til 39.000 nye kunder i syv kommuner i Storkøbenhavn i et af landets største energiprojekter.
Bjørk Paamand erstatter områdechef for Vestforbrændings fjernvarme, Per Wulff, som overgår til en ny stilling som chef for Strategisk Energiudvikling. Per Wulff fortsætter som medlem af Vestforbrændings topledelse og får et tæt samarbejde med Bjørk Paamand.
På den private side er Bjørk Paamand gift, bor i Brønshøj i København og er mor til to plus bonusmor til yderligere to børn. Hun har det sorte bælte i karate men er ikke længere aktiv i sporten men er til gengæld aktiv på violin. Øvrige interesser omfatter motorcykler, snowboarding og stand-up paddling.
Nøgleord
Kontakter
Per Henrik GoosmannPressechefVestforbrænding
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkOm Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. Vi er ejet af 19 storkøbenhavnske og sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. På vores hjemmeside www.vestfor.dk kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding på vej mod CO2-neutral affaldsenergi, øget genbrug og mere fjernvarme19.6.2025 16:49:36 CEST | Pressemeddelelse
2024 blev året, hvor Vestforbrænding tog afgørende skridt videre inden for genbrug og genanvendelse, fjernvarme og CO2-fangst. Og hvor et nyt partnerskab og en styrket organisering gjorde Vestforbrænding godt rustet til fremtidens krav til konkurrenceudsættelse, affaldshåndtering og energiforsyning.
Kom til nabobesøg på Vestforbrænding11.6.2025 08:51:59 CEST | Pressemeddelelse
Vestforbrænding gentager succesen fra sidste år og inviterer sine naboer til at opleve Danmarks største affalds- og energianlæg indefra. Du kan høre mere om det daglige arbejde og om visionerne for fremtiden. Besøget afsluttes med en rundvisning på værket og en sjælden mulighed for at komme ind i én af Vestforbrændings to store ovne, som på det tidspunkt er lukket ned for vedligehold.
Stærkt felt videre i stort fjernvarmeudbud4.6.2025 14:02:43 CEST | Pressemeddelelse
I alt fem virksomheder er blevet prækvalificeret til at afgive indledende bud på Vestforbrændings anden etape af selskabets store fjernvarmeudrulning. Nu skal de prækvalificerede virksomheder konkurrere om at blive blandt de totalentreprenører, der frem mod 2030 skal udvide fjernvarmenettet i seks kommuner og tilslutte op mod 17.000 husstande til fjernvarme.
Ny leder til Vestforbrænding Affaldsenergi20.5.2025 08:36:40 CEST | Pressemeddelelse
1. juni tiltræder Vegard Hetting stillingen som leder af Vestforbrænding Affaldsenergi. Vegard indgår samtidig i Vestforbrændings ledelse.
CIPs og Vestforbrændings CO₂-fangstprojekt prækvalificeret til CCS-puljen16.5.2025 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Vestforbrænding har sammen nået en vigtig milepæl i arbejdet med at etablere Danmarks næste storskalaanlæg til CO₂-fangst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum