CBS byder Islands præsident velkommen
7.10.2024 07:21:21 CEST | Copenhagen Business School | Nyhed
Islands nyvalgte præsident, Halla Tómasdóttir, besøger Copenhagen Business School som led i sit første officielle statsbesøg.

Onsdag den 9. oktober byder Copenhagen Business School den islandske præsident velkommen, når hun besøger universitetet som en del af sit første officielle statsbesøg i Danmark.
Udover sin præsidenttitel er Halla Tómasdóttir en succesfuld forretningskvinde med en karriere, der spænder over human resource management, undervisning og ledelse både i Island og internationalt.
Hun har blandt andet været direktør for den globale organisation, B Team, som arbejder for at fremme forretningspraksisser, der prioriterer mennesker og klima.
Hun er derfor interesseret i at lære mere om CBS, der er kendt som erhvervslivets universitet.
Temaet er ansvarligt lederskab
Temaet for præsidentens besøg på CBS er ansvarligt lederskab. Hun vil deltage i en samtale med CBS’ rektor, Peter Møllgaard, hvor de vil drøfte ansvarligt lederskab i en verden med komplekse udfordringer. De vil også diskutere CBS’ vision om, at fremtidens ledere skal bibringes en række færdigheder, Nordic Nine, som gør dem i stand til at transformere virksomheder og dermed samfundet. Denne vision understøtter både Danmark og Islands fælles ambitioner om at skabe fremtidige ledere, der er reflekterede og ansvarlige i deres handlinger.
En vigtig del af samtalen vil også omhandle teknologiens rolle, herunder kunstig intelligens (AI), i forhold til globale udfordringer. CBS stræber efter at uddanne studerende til at forstå både AI's muligheder og de etiske overvejelser, der følger med.
Præsidenten vil være ledsaget af en islandsk erhvervsdelegation samt rektor for Reykjavik Universitet, Dr. Ragnhildur Helgadóttir.
Om Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skal vi spise flere bælgfrugter? Så skal de ikke stå ved kødet1.9.2026 07:05:00 CEST | Nyhed
Danskerne spiser kun en brøkdel af den anbefalede mængde bælgfrugter. Nyt studie fra CBS viser, at supermarkeder kan øge salget af bønner og kikærter med 50 procent alene ved at ændre, hvor vi møder dem.
Frygt for digitalisering er ubegrundet27.8.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder, der investerer i digitale kompetencer, oplever typisk højere produktivitet, øget omsætning og flere medarbejdere. Det viser et nyt studie fra CBS og University of Oxford.
Flere end nogensinde vil ind på CBS28.7.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har i år været historisk stor interesse for bacheloruddannelserne på CBS. Desværre må universitetet afvise mange kvalificerede ansøgere
Ny rekord: Flere vil ind på CBS – men færre kommer det5.7.2026 13:19:07 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningsfrist: 7.463 unge har søgt ind på en bacheloruddannelse på CBS som 1. prioritet, og dermed er interessen for at studere på Nordens største business school historisk stor. Men sektordimensioneringen presser optaget, og derfor må et flertal af ansøgerne afvises, selv om der er stor efterspørgsel på dimittender, som har læst business og samfundsvidenskab.
Tidligere tysk vicekansler Robert Habeck bliver ’Professor of Practice’ på CBS3.7.2026 12:00:00 CEST | Nyhed
Han stod midt i Europas energikrise. Nu tager han sine erfaringer fra den politiske frontlinje med ind i CBS' arbejde med at forstå og håndtere en ny geopolitisk virkelighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum