Røde Kors samler 13 millioner kroner ind til arbejdet i en verden i konflikt
6.10.2024 19:20:30 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Tusindvis af indsamlere var på gaden til Røde Kors’ årlige landsindsamling. ”Vi er glade og meget taknemmelige for opbakningen”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl

Med mere end 120 aktive konflikter i verden er der nok at tage sig til for Røde Kors, og derfor er generalsekretær Anders Ladekarl glad for resultatet af årets landsindsamling, der lyder på 13 millioner kroner.
”Vi har brug for hver en krone til vores internationale nødhjælpsarbejde og hjælp til sårbare i Danmark. Det nytter at støtte; det nytter at hjælpe, og i dag har tusindvis af danskere støttet ved at bruge nogle timer af deres søndag til fordel for Røde Kors, og endnu flere ved at donere. Det kan vi ikke sige nok tak for”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, der har mærket stor opbakning i hele landet.
”Det tror jeg skyldes, at der er brug for håb i en tid, der er præget af meget store udfordringer i hele verden. Det gælder krig og konflikt, og det gælder klimakrisen, som vi ser de voldsomme konsekvenser af”, siger Anders Ladekarl.
Pengene fra indsamlingen går i år til en bred vifte af nødhjælp og sociale aktiviteter, og Røde Kors kan blandt andet give krigs- og katastroferamte rent vand og medicin og hjælpe udsatte børn og familier herhjemme med for eksempel en tur på ferielejr.
Nødhjælp ude og sociale aktiviteter herhjemme
Traditionen tro er indsamlingsbøtterne blevet raslet ved dørene, men som sidste år var det også muligt at give penge via MobilePay. Nogle Røde Kors lokalafdelinger har også eksperimenteret med andre måder at samle ind på, hvor afdelingen i Faxe blandt andet har været ude ved lokale virksomheder, hvor flere har doneret 1.000 kr. hver til indsamlingen i løbet af ugen.
”Det er vigtigt for mig at sende en stor tak til hver og én, der har engageret sig i vores indsamling. Vi har med årets resultat mulighed for at hjælpe dem i verden og herhjemme, der har allermest brug for det”, siger Anders Ladekarl.
Datoen for næste års Røde Kors Indsamling er søndag 5. oktober 2025.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Billeder

Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Ingen varer over 100 kr i Røde Kors Butik på Roskilde Festival26.6.2026 13:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Har du glemt solbrillerne, regnjakken eller tasken til festivalpladsen? Fra onsdag til lørdag kan festivalgæster gøre billige og mere bæredygtige fund i Røde Kors’ pop-up butik på Roskilde Festival.
Røde Kors: Vær ekstra opmærksom i varmen – også på dem, du er sammen med23.6.2026 15:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Mind hinanden om at drikke væske nok, søg skygge og hjælp med at køle en person, der er blevet overophedet, ned
Anders Ladekarl har valgt at stoppe i Røde Kors16.6.2026 11:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Anders Ladekarl har i går meddelt Røde Kors hovedbestyrelse, at han ønsker at fratræde som generalsekretær med udgangen af januar 2027
Årsrapport 2025: Opbakning til Røde Kors fortsat stærk i en verden præget af usikkerhed og uforudsigelighed16.6.2026 10:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Året blev et vendepunkt for den humanitære sektor, der trods et stigende antal konflikter og kriser i verden oplevede afgørende nedgang i støtten. Røde Kors i Danmark har stadig stor opbakning og kunne sidste år anvende mere end 2,2 mia. kr. på hjælpearbejdet i Danmark og ude i verden
KØBENHAVNSKE GENBRUGSBUTIKKER GÅR HELT I SORT FØR COPENHELL12.6.2026 12:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 16. juni kan københavnske metalfans varme op til Copenhell i fire udvalgte Røde Kors-genbrugsbutikker, som for en stund går helt i sort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum