Omstilling af landbruget: Regeringen er klar med næste skridt for klimaredskab

Regeringen kan i dag løfte sløret for den første, konkrete implementering af den grønne trepartaftale, der blev indgået tidligere i år. Bag sløret er regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse i landbruget.

Det forventes, at landbruget i 2030 vil stå for knap halvdelen af CO2-udledningerne i Danmark. Derfor er grøn omstilling og reduktioner helt nødvendige for at kunne nå i mål med et klimaneutralt Danmark. Og pyrolyse sidder på et stort teknisk potentiale for CO2-reduktioner.

Regeringens ambition med pyrolyse er, at teknologien skal bidrage med reduktioner på 300.000 ton CO₂ i 2030. Det svarer til den årlige udledning fra 116.000 personbiler.

”Der er ingen vej uden om grøn omstilling og CO2-reduktioner, heller ikke i landbruget. Derfor indgik vi i sommer en historisk aftale i den grønne trepart, og nu tager vi de første, konkrete skridt mod implementeringen af et grønnere, dansk landbrug. Pyrolyse er en teknologi med et stort potentiale, men det er klart, at vi er nødt til at blive klogere på både rammer og miljø, før vi kaster alle pengene i kurven. Det er det, vi gør med strategi og arbejdsprogram for pyrolyse. Men regulering og arbejdsprogram kan ikke stå alene, så private aktører er også nødt til at levere,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

I forbindelse med aftalen i den grønne trepart blev der aftalt knap 10 milliarder kroner til en pyrolysepulje, der skal sikre incitament til pyrolyse i landbruget - og arbejdet med at indrette den kan nu gå i gang. Det forventes, at puljen vil kunne søges fra 2027.

”Udvikling af nye grønne teknologier er en af kerneindsatserne i trepartsaftalen, og pyrolyseteknologi skal spille en helt central rolle i at nå Danmarks klimamål. For at pyrolyse og biokul skal kunne levere sit fulde potentiale kræver det, at vi får fjernet de barrierer, som eksisterer i dag og som forhindrer, at vi kan komme op i skala. Med strategien tager vi de næste vigtige skidt i en grønnere retning for landbruget og sikrer fundamentet for, at veksle de 10 mia. kr. til hurtig opskalering og klimaeffekt,” siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus.

Et vigtigt ben i regeringens strategi og arbejdsprogram er de større miljøundersøgelser, der skal være på plads, før udviklingen af pyrolyse i Danmark kan komme op i skala – på den måde vil det ikke være op til den enkelte kommune at stå for undersøgelserne. Regeringen har derfor igangsat undersøgelser af de landbrugs- og miljømæssige konsekvenser, så en klar miljøregulering, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan implementeres i 2026.

”Pyrolyse har et spændende potentiale, og vi skal hurtigst muligt have skabt de regulatoriske rammer, så vi kan komme videre med teknologien. Men vi mangler stadig viden om præcist, hvordan pyrolyse og biokul påvirker miljøet. Derfor har regeringen sat gang i grundige undersøgelser af, hvordan miljøet påvirkes af teknologien, så vi kan tage højde for det, når vi udbreder pyrolyse i stor skala,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

I dag befinder pyrolyse sig på et trin mellem demonstrations- og markedsmodningsfasen – både i Danmark og resten af Europa. Første skridt i regeringens strategi og arbejdsprogram er derfor at få de regulatoriske rammer på plads.

”Jeg er glad for, at vi med strategien sætter fart på at fjerne barriererne for, at biokullet kan komme ud på marken. Biokul er et vigtigt klimavirkemiddel for landbruget, fordi det kan optage CO2 og på den måde bidrage til negative udledninger fra sektoren. Det kan spille en afgørende rolle for landbrugets samlede klimaaftryk. Samtidig får vi undersøgt effekterne på jorden, så landmænd kan føle sig trygge ved at bringe biokul ud på deres marker. Vi skal udvikle og ikke afvikle landbruget og vores fødevaresektor. Pyrolyseteknologien er et vigtigt element, når vi fremover skal sikre, at vi fortsat kan producere kvalitetsfødevarer med et mindre klimaaftryk,” siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen.

Regeringen igangsætter også arbejdet med at udvikle en metode, der kan måle klimaeffekten af pyrolyse.

Læs regeringens strategi og arbejdsprogram for pyrolyse her.

Hvad er pyrolyse?

• Pyrolyse en teknologi, hvorved biomasse som halm, træ eller spildevandsslam bliver opvarmet til høje temperaturer uden ilt og omdannet til biokul.
• Biokul kan binde kulstof længere end den oprindelige biomasse, som nedbrydes hurtigere og udleder drivhusgasser.
• På den måde kan biokul fungere som en form for CO2-lager, når det efterfølgende skal spredes på marker.