Story House Egmont

ALT for damerne hylder to unge kometer med årets Søstersindpris

Del

Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen, sammen kendt som kunstnerduoen “How to Kill a Dog”, blev lørdag hædret med ALT for damernes Søstersindpris 2024, da kvindebladet holdt sin årlige prisfest i Operaen i København. De to får prisen for at have udvidet rummet for, hvordan kvinder kan være i verden.

Modtagerne af ALT for damernes Søstersindpris 2024, Jennifer Vedsted Christiansen og Emma Sehested Høeg, sammen med chefredaktør Rikke Dal Støttrup
Modtagerne af ALT for damernes Søstersindpris 2024, Jennifer Vedsted Christiansen og Emma Sehested Høeg, sammen med chefredaktør Rikke Dal Støttrup Fotograf Helle Moos

De løfter hinanden, de tør drømme stort, og de udvider rummet for, hvordan kvinder kan være. Derfor modtager skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg og sceneinstruktør Jennifer Vedsted Christiansen ALT for damernes Søstersindpris 2024. Prisen gives til en eller flere kvinder, der gør en særlig indsats for at bakke op om og bane vej for andre kvinder.

Som kunstnerduoen ”How to Kill a Dog” har Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen blandt andet skabt trilogi-forestillingerne ”Velkommen til Pandora”, ”Lolita for Altid” og ”Farvel til Madonna”, der ligesom deres senere værker har udvidet rummet for, hvordan kvinder kan være i verden. 

“I år hylder vi to kometer, der sætter et forstørrelsesglas hen over alle de roller, kvinder forventes at udfylde og giver os lov til at slippe dem. Deres samarbejde er samtidig forbilledligt for alle kvinder: De tør drømme stort og løfter hinanden,“ lyder det i motiveringen fra ALT for damernes chefredaktør Rikke Dal Støttrup, der sammen med sidste års prismodtagere, Ditte Hansen og Louise Mieritz, overrakte prisen i forbindelse med ALT for damernes store guldfest i Operaen i København lørdag. Her gav Emma Sehested Høeg også en eksklusiv minikoncert for de mange læsere og gæster, der overværede modeshow, talks og prisoverrækkelser.  

"For mig er søstersind at siger "ja" til sig selv og tale hinanden op, og det kan ikke gøres for meget. Vi to sender komplimenter og værdsætter hinanden hver eneste dag på sms - på en dag sendte jeg 51 beskeder til Jennifer," sagde Emma Sehested Høeg fra scenen. Og Jennifer Vedsted Christiansen supplerede: "At se så mange mennesker sammen her og hylde hinanden, det er kæmpe søstersind".

"Vi må tale hinanden op, for det kræver mod at kæmpe for det, man tror på. Vi er glade og stolte over at modtage prisen og særligt over at få den overrakt af vores store forbilleder, Ditte og Louise," tilføjer de.

Det er sjette gang, at ALT for damerne uddeler Søstersindprisen, som gives til en kvinde, der gør en særlig indsats for at bakke op om og bane vej for andre kvinder. Første gang prisen blev uddelt i 2019 gik den til den iranskfødte dataingeniør Mozghan Gerayeli, der på trods af sociale og kulturelle forhindringer har viet sit liv til at bygge bro for andre kvinder i den mandsdominerede tech-branche.

I 2021 modtog tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt prisen for at bruge sin stemme til at bakke op om andre kvinder, og i 2022 gik prisen til tv-, podcast- og radiovært Sara Bro, for at inkludere feminisme, søstersind og almindelig medmenneskelighed i alt, hvad hun laver. Sidste år modtog skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz prisen for at have presset på for forandring længe før, det blev ”moderne” at tale om feminisme og ligestilling,

Kontakter

Om Story House Egmont

Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye