Guldknappen går til tøj skabt af overskuds-metervarer
5.10.2024 18:15:00 CEST | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Det danske brand SalonSalon modtager ALT for damernes designpris, Guldknappen 2024, for sin enkle, tidløse og ”langsomme” tilgang til mode.

SalonSalon arbejder med overskuds-metervarer, som omhyggeligt udvælges og bruges til at skabe hverdagsfavoritter i begrænset antal og på bestilling. Den langsomme tilgang til mode, der er en modvægt mod masseproduktion i branchen, har indbragt SalonSalon ALT for damernes hæderspris, Guldknappen. Prisen blev uddelt lørdag i forbindelse med kvindebladets prisfest i Operaen i København.
Den danske design-hæderspris blev første gang uddelt i 1985 for at fejre dansk mode og stærke danske modebrands, og i år har slow fashion været den røde tråd i nomineringerne. Begrebet er helt centralt for årets prismodtager, som ALT for damernes læsere har stemt til tops.
“Stort tillykke til SalonSalon, som hyldes for deres tidløse, enkle og ”langsomme” tilgang til mode, hvor nøje udvalgte overskuds-metervarer forvandles til smukke hverdagsfavoritter,” sagde ALT for damernes chefredaktør Rikke Dal Støttrup, da hun overrakte Guldknappen til de tre kvinder bag SalonSalon.
Virksomheden blev stiftet i 2020 af designer Mette Bjerregaard, der driver SalonSalon sammen med Dorte Hannibal og sin søster Stine Bjerregaard. SalonSalons designs kan blandt andet bestilles på brandets halvårlige saloner i København og Aarhus, mens et lille udvalg af ready-made-styles også sælges via Wearesalonsalon.com og i butikken i Aarhus.
"Det betyder rigtig meget for os, at både vores kunder og ALT for damernes læsere bakker op om os og har taget denne agenda til sig: At mode kan være på en anden måde end masseproduktion," sagde de tre prismodtagere.
SalonSalon var nomineret til Guldknappen 2024 sammen med Proem Parades og Mr. Larkin.
Om Guldknappen
ALT for damerne har uddelt designprisen Guldknappen siden 1985 med det formål at hædre danske designere og brands, som har udmærket sig. Siden 2021 har bladet inviteret læserne med til overrækkelsen, der finder sted ved ALT for damernes store prisshow i Operaen i København, hvor en perlerække af kendte kvinder, der har været I bladet I løbet af året, går catwalk i designs fra de tre nominerede brands.
Søs Drasbæk var den første til at modtage Guldknappen i 1985, og siden har blandt andre Mads Nørgaard, Stine Goya, Ganni, By Malene Birger, Margit Brandt, Julie Fagerholt og DAY Birger ét Mikkelsen modtaget designprisen.
Guldknappen er designet af smykkedesigner Charlotte Lynggaard.
Kontakter
Karin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comRikke Dal StøttrupChefredaktør, ALT for damerne
Tlf:+45 40 11 20 59rikke.dal@altfordamerne.dkOm Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Stærkt resultat for Story House Egmonts medieforretninger i Skandinavien18.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Driftsresultatet blev fordoblet i et marked præget af strukturelle fald og pres fra techgiganternes platforme, hvilket understreger Story House Egmonts magasiners vigtige bidrag til mediemangfoldigheden i Danmark, Norge og Sverige.
Scandlines vælger Story Lab som kreativt bureau26.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Scandlines har efter en pitch mellem flere bureauer valgt Story Lab, en del af Story House Egmont, som ny kreativ samarbejdspartner. Aftalen omfatter både grafisk produktion og udvikling af kampagner og indhold på tværs af Scandlines’ kommunikation.
Egmont LivingNordic styrker dansk position: Samler indkøb i København20.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
E-handelsvirksomheden Egmont LivingNordic lancerer ny organisation, der blandt andet indebærer, at indkøbsfunktionen for Royal Design, AndLight og RUM21 samles i København.
ALT for damerne får ny chefredaktør15.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
48-årige Heidi Frederikke Sigdal tiltræder 1. april som ny chefredaktør for ALT for damerne og Alt.dk. Her skal hun stå i spidsen for Danmarks største kvindeblad.
Hjælp med at finde Danmarks sødeste kassedame 20265.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kender du Danmarks sødeste kassedame m/k 2026? Så er det nu, du skal hjælpe ugebladet Hjemmet med at finde hende eller ham.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum