Guldknappen går til tøj skabt af overskuds-metervarer
Det danske brand SalonSalon modtager ALT for damernes designpris, Guldknappen 2024, for sin enkle, tidløse og ”langsomme” tilgang til mode.

SalonSalon arbejder med overskuds-metervarer, som omhyggeligt udvælges og bruges til at skabe hverdagsfavoritter i begrænset antal og på bestilling. Den langsomme tilgang til mode, der er en modvægt mod masseproduktion i branchen, har indbragt SalonSalon ALT for damernes hæderspris, Guldknappen. Prisen blev uddelt lørdag i forbindelse med kvindebladets prisfest i Operaen i København.
Den danske design-hæderspris blev første gang uddelt i 1985 for at fejre dansk mode og stærke danske modebrands, og i år har slow fashion været den røde tråd i nomineringerne. Begrebet er helt centralt for årets prismodtager, som ALT for damernes læsere har stemt til tops.
“Stort tillykke til SalonSalon, som hyldes for deres tidløse, enkle og ”langsomme” tilgang til mode, hvor nøje udvalgte overskuds-metervarer forvandles til smukke hverdagsfavoritter,” sagde ALT for damernes chefredaktør Rikke Dal Støttrup, da hun overrakte Guldknappen til de tre kvinder bag SalonSalon.
Virksomheden blev stiftet i 2020 af designer Mette Bjerregaard, der driver SalonSalon sammen med Dorte Hannibal og sin søster Stine Bjerregaard. SalonSalons designs kan blandt andet bestilles på brandets halvårlige saloner i København og Aarhus, mens et lille udvalg af ready-made-styles også sælges via Wearesalonsalon.com og i butikken i Aarhus.
"Det betyder rigtig meget for os, at både vores kunder og ALT for damernes læsere bakker op om os og har taget denne agenda til sig: At mode kan være på en anden måde end masseproduktion," sagde de tre prismodtagere.
SalonSalon var nomineret til Guldknappen 2024 sammen med Proem Parades og Mr. Larkin.
Om Guldknappen
ALT for damerne har uddelt designprisen Guldknappen siden 1985 med det formål at hædre danske designere og brands, som har udmærket sig. Siden 2021 har bladet inviteret læserne med til overrækkelsen, der finder sted ved ALT for damernes store prisshow i Operaen i København, hvor en perlerække af kendte kvinder, der har været I bladet I løbet af året, går catwalk i designs fra de tre nominerede brands.
Søs Drasbæk var den første til at modtage Guldknappen i 1985, og siden har blandt andre Mads Nørgaard, Stine Goya, Ganni, By Malene Birger, Margit Brandt, Julie Fagerholt og DAY Birger ét Mikkelsen modtaget designprisen.
Guldknappen er designet af smykkedesigner Charlotte Lynggaard.
Kontakter
Karin PalshøjPresse- og kommunikationsrådgiver, Egmont
Tlf:+45 20 49 74 15karin.palshoj@egmont.comRikke Dal StøttrupChefredaktør, ALT for damerne
Tlf:+45 40 11 20 59rikke.dal@altfordamerne.dkOm Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story House Egmont indklager DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen4.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont indklager distributionsselskabet DAO for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at få vurderet, om DAO misbruger sin dominerende markedsposition til at opkræve urimelige priser. Det er en reaktion på, at DAO har varslet Story House Egmont en samlet prisstigning på knap 40 procent fra 2026 på distributionen af blade, efter at DAO opnår de facto monopol.
ALT for damerne skal have ny chefredaktør3.11.2025 12:34:09 CET | Pressemeddelelse
Rikke Dal Støttrup, ALT for damernes chefredaktør, er i dag blevet præsenteret som ny presse- og kommunikationschef for Politikens Forlag. Det betyder, at Danmarks største ugeblad for kvinder nu skal have ny chef.
Ny mediestøtteordning bør anerkende magasiners brede publicistiske rolle29.10.2025 14:27:09 CET | Pressemeddelelse
Story House Egmont hilser generelt en modernisering af mediestøtten velkommen. Det er nødvendigt med en mediestøttemodel, som matcher medieudviklingen og i større grad sidestiller publicistiske medier.
Dansk bureau opnår prestigefyldt HubSpot Elite-status22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helion B2B er blevet såkaldt HubSpot Elite Partner. Det er første gang, at et dansk bureau kommer helt til tops hos HubSpot, som er en af verdens største og førende CRM-løsninger.
Tøj af secondhand uldtæpper indbringer Frauen ALT for damernes Guldknap 202513.9.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 40 år har ALT for damerne fejret dansk mode med den prestigefyldte designpris Guldknappen. I år går prisen til brandet Frauen, der hyldes for at producere mode på en ny og mere bæredygtig måde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum