Borgere tager nyt biblioteks-koncept til sig
Kort tid efter et brugermøde på biblioteket i Nørre Alslev gjorde Linda Groesmeyer brug af muligheden for at ¨booke sit bibliotek¨ og inviterede til broderi-arrangement.
Tidligere i år godkendte Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget et nyt koncept for Bibliotek & Borgerservice ’Book dit bibliotek’, der skal gøre bibliotekerne til et mere naturligt og inspirerende mødested for kommunens borgere.
I forbindelse med realiseringen af ¨book dit bibliotek¨ har bibliotekerne i den seneste tid afholdt brugermøder i lokalområderne for at præsentere borgerne for konceptet, og nu er det første ¨book dit bibliotek¨-arrangement afholdt.
Det styrker sammenholdet og koster kun lidt interesse
Bag arrangementet står Linda Groesmeyer fra Eskilstrup, der i forbindelse med Verdens Broderidag den 30. juli, inviterede borgere til broderi-arrangement på biblioteket i Nørre Alslev.
- Jeg synes det er helt genialt, at vi kan bruge vores bibliotek på den her måde. En af de gode ting ved det, er, at man kan gøre en masse, uden at det behøver at koste en bondegård. En anden ting er, at det bare er hyggeligt at mødes med andre og være fælles om noget. Så går snakken, man lærer noget nyt og får nye perspektiver på tingene, fortæller Linda. Groesmeyer.
God hjælp fra personalet
Selvom det var første gang Linda selv stod i spidsen for et sådant arrangement, var hun positiv overrasket over, hvor nemt planlægningen gik.
- Jeg var løbende i dialog med biblioteket, der hjalp med bookingen og med at få alle de små praktiske ting på plads, ¨ siger Linda og tilføjer, at det bestemt heller ikke er sidste gang, hun planlægger en aktivitet på biblioteket:
- Lige nu går jeg med en idé om at arrangere en dag, hvor vi afprøver sy-tips fra Instagram og Facebook. Og så har jeg også planer om at afholde noget i forbindelse med den internationale Quilt-dag, der finder sted i foråret.
Linda Groesmeyer håber på at endnu flere borgere bliver bekendt med tilbuddet, og vil benytte sig af muligheden for at arrangere aktiviteter på biblioteket.
-Jeg håber, at der er andre, der har lyst til at planlægge nogle aktiviteter – gerne en masse forskelligt. Jeg tror helt bestemt, at det på sigt kan være med til at skabe sammenhold og kendskab til hinanden – både helt lokalt, men også på tværs af byer og områder. Til mit arrangement var der deltagere fra både Eskilstrup, Nørre Alslev og Orehoved, fortæller Linda.
Leder af Bibliotek & Borgerservice, Charlotte Møller glæder sig over at se, hvordan borgerne tager konceptet til sig.
- Jeg synes, det er fantastisk at se, at borgerne har fået øjnene op for at bruge biblioteksrummet og vores faciliteter til aktiviteter, de selv brænder for. Og jeg glæder mig meget over det liv, det fremover kan skabe på alle vores biblioteker. Jeg er meget spændt på at følge udviklingen og håber, ligesom Linda, at flere og flere tager konceptet til sig, ¨ siger Charlotte Møller.
Fakta: Book dit bibliotek
Med konceptet ¨book dit bibliotek¨ har borgere, frivillige, foreninger og andre ildsjæle, der har lyst til at være med til at skabe aktivitet i lokalområderne, mulighed for at benytte biblioteksrummet til en aktivitet eller et arrangement, som de selv planlægger og er vært for.
Borgere der selv ønsker at booke sit bibliotek til en aktivitet eller blot vil høre mere om mulighederne, kan kontakte biblioteket på telefon 54 73 16 62.
Kontakter
Anemone SchweitzKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 25182893anesc@guldborgsund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Beskæftigelsesudvalget ser tilbage på 202420.12.2024 09:20:28 CET | Pressemeddelelse
2024 har stået i samarbejdets tegn for Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune. Især samarbejdet med de lokale virksomheder har været i fokus.
Prisfest 2024: De nominerede er…19.12.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år er Guldborgsund Kommune vært ved en større prisfest, hvor medaljevindere fejres og priser uddeles inden for idrætten og kulturen. De nominerede til dette års priser er netop fundet.
Ny Børne- og Ungdomspolitik skabt i samarbejde mellem flere udvalg18.12.2024 12:00:27 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommunes nye Børne- og Ungepolitik 2024, der er blevet til i samarbejde mellem Børn og Skoleudvalget, Socialudvalget og ikke mindst interessenter og borgere, sendes nu i høring.
Fiskeopdræt på land18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt demonstrationsanlæg skal vise hvordan man kan opdrætte sunde og velsmagende fisk på land. Opdræt af fisk på land har desuden et lavt klimaaftryk, og kan blive et nyt “husdyr” i dansk landbrug. Udvalgsformanden ser en stor mulighed for landmændene, og for at opdrætte fisk til de danske forbrugere.
Nyt projekt skal styrke børn og unges læseglæde18.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Bibliotek er klar med et nye projekt; Mærk litteraturen, der gennem oplevelser og fællesskaber skal være med til at styrke børn og unges læseglæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum