Vejdirektoratet

Tunnel ved Bellahøj bliver spærret om natten

Del

Den kommende tid vil der være flere nætter, hvor det er nødvendigt at totalspærre Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj i det nordvestlige København. Det sker som en del af den igangværende renovering af tunnelen.

Frederikssundsvejstunnelen ligger på Borups Allé, hvor den går over i Hareskovvej. Foto: Vejdirektoratet
Frederikssundsvejstunnelen ligger på Borups Allé, hvor den går over i Hareskovvej. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet er lige nu i fuld gang med at renovere Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj, så der kan komme styr på de skader, der er på den indvendige betonkonstruktion.

Derfor vil det i den kommende tid være nødvendigt at foretage en række spærringer, som betyder, at tunnelen vil være totalspærret i begge retninger.

Af hensyn til trafikanterne er spærringerne planlagt til at finde sted om natten. I dagtimerne vil tunnelen derfor være åben som normalt.  

Første totalspærring af Frederikssundsvejstunnelen sker tirsdag 8. oktober fra kl. 23.00 til 5.00 næste morgen, hvor Vejdirektoratets driftsentreprenør skal udføre et eftersyn af tunnelens installationer.

Senere på måneden følger så ti nætter i træk med natlige totalspærringer af tunnelen:

  • Fredag 25. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Lørdag 26. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Søndag 27. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Mandag 28. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Tirsdag 29. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Onsdag 30. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Torsdag 31. oktober kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Fredag 1. november kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Lørdag 2. november kl. 23.00 til 5.00 næste morgen
  • Søndag 3. november kl. 23.00 til 5.00 næste morgen

Totalspærringerne er nødvendige for, at man kan udføre betonreparationer på den midterste del af tunnelloftet, overfladebehandling af portaler og foretage flytning af trafikrestriktion i indadgående tunnelrør, herunder trafikværn og nødvendig afskærmning.

Ligesom det har været tilfældet under det hidtidige arbejde, kan der desuden forekomme perioder med ét spor farbart i de perioder, hvor tunnelen er åben.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere om renoveringen af Frederikssundsvejstunnelen

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:20 61 26 64

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Spærring på Skærbækvej og lukning af frakørselsrampe ved TSA 61 ved Taulov fra den 8. januar 202517.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov påvirker igen trafikken i området. I starten af det nye år skal trafikanterne vænne sig til ændrede veje, spærringer og nye omkørselsruter. Den nye Adelvej er bygget, så der er ind-/udkørsel fra Skærbækvej. Rundkørslen ved Dronningens Kvarter er nedlagt og ombygget til et kryds, og dette nye kryds kommer nu delvist i funktion, da trafikanterne via krydset kan køre ad Adelvej. Den sydlige del af Skærbækvej åbner op for trafik mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter/Adelvej. Det gælder også den nye dobbeltrettede cykelsti langs med Skærbækvej, så det bliver muligt at cykle på stien fra Kolding Landevej og op til Dronningens Kvarter. Skærbækvej spærres Skærbækvej bliver spærret i den kommende anlægsperiode, denne gang fra det nye kryds og op til rundkørslen ved motorvejens to sydlige ramper. Trafikken vil blive ledt via den nye Adelvej og via en midlertidig vejtilslutning mellem Adelvej og rundkørslen. Dermed kan anlægsarbejdet fortsæt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye