Spærring på Skærbækvej og lukning af frakørselsrampe ved TSA 61 ved Taulov fra den 8. januar 2025
Ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov påvirker igen trafikken i området. I starten af det nye år skal trafikanterne vænne sig til ændrede veje, spærringer og nye omkørselsruter.
Den nye Adelvej er bygget, så der er ind-/udkørsel fra Skærbækvej. Rundkørslen ved Dronningens Kvarter er nedlagt og ombygget til et kryds, og dette nye kryds kommer nu delvist i funktion, da trafikanterne via krydset kan køre ad Adelvej.
Den sydlige del af Skærbækvej åbner op for trafik mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter/Adelvej. Det gælder også den nye dobbeltrettede cykelsti langs med Skærbækvej, så det bliver muligt at cykle på stien fra Kolding Landevej og op til Dronningens Kvarter.
Skærbækvej spærres
Skærbækvej bliver spærret i den kommende anlægsperiode, denne gang fra det nye kryds og op til rundkørslen ved motorvejens to sydlige ramper. Trafikken vil blive ledt via den nye Adelvej og via en midlertidig vejtilslutning mellem Adelvej og rundkørslen. Dermed kan anlægsarbejdet fortsætte på den del af Skærbækvej, der ligger herimellem.
Udkørsel fra Dronningens Kvarter til Skærbækvej er ikke mulig, og al udkørsel fra Dronningens Kvarter skal i stedet ske ved Kolding Landevej. Al trafik til motorvejen herfra vil blive ledt ad Vejle Landevej og Kongens Kvarter.
Indkørsel til Dronningens Kvarter vil fortsat være muligt.
Venstresving ind på midlertidig vej forbudt
Kommer man fra Taulov ad Adelvej og skal mod enten motorvejen eller Fredericia, skal man køre ad Stakkesvang – Børupvej – Europavej. Det vil nemlig ikke være muligt at dreje til venstre og køre via den midlertidige vej ud i rundkørslen på Skærbækvej ved de sydlige ramper, når man kommer fra Taulov ad Adelvej.
Skærbækvej vil være spærret fra den 8. januar til maj 2025.
Omkørselsruterne er skiltet.
Lukning af frakørselsrampe
Den nordøstlige frakørselsrampe ved tilslutningsanlæg 61 vil ligeledes blive lukket fra den 8. januar 2025. Lukningen vil vare til marts 2025. I denne periode anvises trafikken til frakørsel 60b.
Vi beklager de gener, trafikomlægningerne medfører for trafikanterne.
Kontakter
Ditte Bøgh AsaaProjektlederVejdirektoratet
Tlf:7244 2594diba@vd.dkJung Heidi MoeslundKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 03Tlf:61 93 06 51jhmo@vd.dkFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Juleferien giver ekstra trafik på vejene12.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juletrafikken forventes i år at sprede sig over flere dage, men Vejdirektoratet anbefaler stadig, at man styrer uden om de travleste tidsrum. Særligt 2. juledag er der risiko for kødannelser og forlænget rejsetid.
Natarbejde spærrer tunnel ved Bellahøj9.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med vedligeholdelsesarbejde i Frederikssundsvejstunnelen ved Bellahøj er det nødvendigt at spærre tunnelen i begge retninger. Afspærringen vil foregå i nætterne mellem den 13. og 16. december.
E45 er spærret tre nætter i nordgående retning ved Horsens N5.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
I aften- og nattetimerne fra tirsdag den 10. december til torsdag den 12. december er E45 Østjyske Motorvej spærret i nordgående retning ved Horsens N. Trafikanterne vil blive ledt af og på motorvejen ved til- og frakørsel <55>, og der vil være risiko for kø i aftentimerne.
Vejdirektoratet løfter 350 tons cykelstibro på tværs af E45 ved Horsens på plads3.12.2024 09:11:33 CET | Pressemeddelelse
Nætterne mellem mandag den 9. december og onsdag den 11. december vil trafikken omkring til- og frakørsel <56a> på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens V blive påvirket i forbindelse med, at Vejdirektoratet løfter to store broelementer på plads over motorvejen
E45 er spærret i nordgående retning ved Horsens N torsdag aften26.11.2024 10:11:02 CET | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 28. november klokken 19.00 til fredag den 29. november klokken 06.00 er E45 Østjyske Motorvej spærret i nordgående retning ved Horsens N. Trafikanterne vil blive ledt af og på motorvejen ved frakørsel <55>, og der vil være risiko for kø særligt i de tidlige aftentimer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum