Iltsvindet i de danske kystvande, Kattegat og Storebælt slår atter en dyster rekord

Når ilten forsvinder i havet, flygter fisk og bunddyr. Dem, som ikke når væk i tide, dør eller lider. Det sker år efter år, og udviklingen går den helt forkerte vej.

Sidste år målte 'Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø' det værste iltsvind i vores farvande siden 2002, hvor det var helt ekstremt, og hvor det værste iltsvind nogen sinde blev målt.

Men i år er det endnu værre.

I september måned, hvor iltsvindet typisk er værst, var den del af havbunden, der var ramt af iltsvind 50% større end sidste år.

”Og iltsvindssituationen er kun blevet værre og værre siden 2010”, siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der er hovedforfatter på de nationale iltsvindsrapporter og hvor den netop frigivne iltsvindsrapport er nummer 50 i rækken, han har udarbejdet.

I år er iltsvindet i de danske farvande mindre end 20% fra katastrofesituationen i 2002, hvor der døde bunddyr, der tilsammen vejede det samme som den totale vægt af den samlede danske befolkning, forklarer Jens Würgler Hansen.

”Jeg er meget bekymret over forholdene. Det kalder på en målrettet indsats for at rette op på situationen”, siger han.

Ifølge Jens Würgler Hansen har vi gennem mange år haft den nødvendige viden til at gribe ind over for det iltsvind, der slår livet i vores farvande ihjel.

Recepten er først og fremmest at sikre, at færre næringsstoffer når ud i vores kystvande. For mange næringsstoffer giver for høj vækst af plantonalger, der kræver ilt for at blive omsat, når de dør, forklarer Jens.

Kattegat og Storebælt ramt igen

Kattegat og Storebælt er nu også ramt af iltsvind – og det for andet år i træk. Det er en stærkt bekymrende udvikling. Når nye områder rammes af iltsvind, påvirkes havbund med et rigt og varieret liv.

Det er ofte i fjorde og kystvande, der er iltsvind. Her er bundvandet særlig udsat, da der er en uheldig kombination af større iltforbrug og mindre ilttilførsel.

I Kattegat og Storebælt har en mindre algevækst kombineret med en kraftigere vandudskiftning længe forhindret udbredte iltsvindsområder.

”Målingerne viser at større og større dele af havbunden rammes af iltsvind. Og det sker igen og igen. Havet kan ikke holde til den måde, vi behandler det på. Det er et spørgsmål om hvilket hav, vi vil efterlade til de kommende generationer”, siger Jens Würgler Hansen.

Det er ikke kun arealet af havbund, der øges. Mængden af havvand med dårlige iltforhold bliver også større, da iltsvindet når højere og højere op i vandsøjlen.

Mens det arealmæssige område med iltsvind er steget med 50% siden september sidste år, er mængden af havvand med dårlige iltforhold steget med hele 80% i forhold til sidste år, viser rapporten. Konsekvensen bliver, at der er meget mindre plads for fisk at trives i, siger seniorforsker Jens Würgler Hansen.

Yderligere oplysninger:

Læs iltsvindsrapporten fra DCE med data og kort over ramte områder i september på dette link: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/iltsvind/iltrapporter/

Fakta:

• Mange næringsstoffer i kystvandene giver en øget vækst at planktonalger. Det samme sker på land, når vi gøder vores planter - de vokser.

• Når planktonalgerne dør, falder de ned på havbunden. Her nedbrydes de under forbrug af ilten i bundvandet. Hvis omsætningen kræver mere ilt, end der tilføres, opstår der iltsvind efter noget tid.

• For at undgå iltsvind fremover, er det derfor nødvendigt at begrænse tilførslen af næringsstoffer til vores kystvande.