Greta Thunberg støtter op om den danske sultestrejke mod landbrugsforhandlingerne
De 11 unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er nu på dag 4 af deres sultestrejke foran forhandlingerne om Grøn Trepart. I dag var der solidaritetsdemonstration ved siden af de sultestrejkende, hvor omkring 200 personer viste deres støtte ved at sætte sig ved siden af de strejkende – heriblandt den svenske klimaaktivist Greta Thunberg.
I dag er det fire dage siden, at de 11 unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse spiste deres sidste måltid inden sultestrejken. Og det begynder ifølge en af de sultestrejkende, at kunne mærkes. Derfor betyder det også meget, at se så mange mennesker sidde i timevis foran Ministeriet for Grøn Trepart, for at vise deres solidaritet, siger sultestrejkende Ask Palnum Knudsen:
“Da jeg vågnede i morges, fuldstændig afkræftet, virkede dagen godt nok hård, at skulle gennemføre. Men lige nu er jeg bare helt høj på, hvor mange mennesker, der har brugt sin dag på, at sidde her sammen med os, og fyldt med mod til at fortsætte.”
Ask Palnum Knudsen, en af de strejkende.
Greta Thunberg lægger pres på de danske landbrugsforhandlinger
Blandt dem, der var mødt op for at vise deres solidaritet, var Greta Thunberg. Hun har også tidligere været ude og kritisere det danske landbrug for at være det land i verden, der producerer flest dyr per indbygger, og at den foreliggende Grøn Trepart-aftale, er katastrofal for klimaet.
“Jeg er kommet for at vise solidaritet med de 11 sultestrejkende. Vi har brug for en komplet transformation af den animalske produktion, og aftalen i Grøn Trepart gør på ingen måde op med sektorens enorme CO2-udledninger. Danmark er et voldsomt opdyrket land med en gigantisk dyreproduktion, og den danske regering bliver nødt til at tage ansvar for deres forurening og globale position.”
Greta Thunberg, klimaaktivist
Følges ad med Jeppe Bruus
Siden strejken startede er Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, dagligt blevet mødt af Den Grønne Ungdomsbevægelse, der har flyttet lokation for at sidde foran forhandlingsmøderne. Det samme skete i dag, hvor ministeren måtte gå gennem menneskeflokken, der sad ude foran ministeriet, da han forlod dagens forhandlinger.
I går blev Den Grønne Ungdomsbevægelse inviteret til et hastemøde i ministeriet for at diskutere sultestrejken, hvori Jeppe Bruus fortalte, at han ikke kom til at ændre noget i aftalen, men at han erkendte den manglende inddragelse af unge, grønne stemmer i processen. Senere samme dag var ministeren i Go’ Aften Live, hvor han også skulle snakke med to af de sultestrejkende.
Nøgleord
Kontakter
Emil Bejer-PedersenHenvendelser vedrørende sultestrejken og Grøn Trepart
Tlf:+45 61 60 88 34Lea WiggenHenvendelser vedrørende sultestrejken og Grøn Trepart
Tlf:+45 53 84 00 64Billeder
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse tager til COP2912.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 11. november blev FN’s 29. klimakonference (COP29) skudt i gang. Bare få dage efter det amerikanske valg mødes verdens lande for at sætte retningen for den globale klimapolitik. Den Grønne Ungdomsbevægelse er til stede på konferencen og håber på at udgøre en modvægt til fossillobbyen og dermed skubbe forhandlingerne i en mere ambitiøs retning sammen med resten af det globale civilsamfund.
29 unge trængte ind i Ministeriet for Grøn Trepart: Kræver opgør med dyreproduktion23.10.2024 20:43:50 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag gik 29 unge aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse uanmeldt ind i Ministeriet for Grøn Trepart i en fredelig protest mod de igangværende landbrugsforhandlinger. Aktivisterne satte sig i trappeopgangen lige uden for forhandlingslokalet, hvor de råbte kampråb, der uden tvivl kunne høres af politikerne og ministeren. Efter en times protest ankom politiet for at fjerne aktivisterne, men i stedet for at bære dem ud på fredelig vis eller benytte elevatoren, valgte betjentene at anvende smertegreb for at trække de unge ud af bygningen. Flere af aktivisterne blev efterfølgende set med forbindinger som følge af den voldsomme behandling.
Den Grønne Ungdomsbevægelse indtager forhandlingskontor på Ministeriet for Grøn Trepart: “Vi bliver siddende, indtil vores krav bliver mødt”23.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse melder, at de i dag vil eskalere deres metoder. De har den sidste måned dagligt lavet demonstrationer uden for landbrugsforhandlingerne, og det er knap 2 uger siden, at 11 af dem afsluttede en 8-dages sultestrejke. I dag rykker Den Grønne Ungdomsbevægelse deres demonstrationer indenfor i Ministeriet for Grøn Trepart med kravet om reel indflydelse på aftalen. Hvis de lykkes med at komme ind i bygningen og op på etagen, hvor forhandlingslokalerne er, flytter de sig kun, hvis regeringen og oppositionen går med til deres krav. Ellers bliver det politiet, der må fjerne dem.
Den Grønne Ungdomsbevægelse afslutter sultestrejken foran landbrugsforhandlingerne, men protesterne fortsætter8.10.2024 18:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte dage uden mad har 11 aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse valgt at afslutte deres sultestrejke ved landbrugsforhandlingerne. Strejkens formål var at skabe opmærksomhed omkring behovet for en radikal omlægning af Danmarks intensive dyreproduktion. Bevægelsen har undervejs opnået stor opbakning med over 6.600 underskrifter, der bakker op om deres centrale krav: en CO₂-afgift på 1.500 kr./ton, målrettet de største forurenere, og midlerne herfra skal støtte omstillingen til plantebaseret produktion.
Hundredvis af unge og 11 sultestrejkende protesterer mod Grøn Trepart til Folketingets åbning1.10.2024 15:17:51 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbnede Folketinget, hvilket traditionen tro, betød massevis af demonstranter på Christiansborg Slotsplads. Men denne gang var der 11 unge i blandt dem, der siden i går har sultestrejket for et opgør med den animalske produktion foran landbrugsforhandlingerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum