Columbus

Columbus vinder Optimizelys ‘Commerce Partner of the Year’ pris for andet år i træk

8.10.2024 08:54:36 CEST | Columbus | Pressemeddelelse

Del

Columbus har for andet år i træk vundet Optimizelys prestigefyldte ‘Commerce Partner of the Year’ pris i Storbritannien og Irland (UK&I). Prisen er en anerkendelse af Columbus’ fortsatte engagement i innovation, partnerskab og digitalisering.

Erling Schjetne, direktør for Columbus’ globale Digital Commerce forretning, udtaler:

“At modtage denne ærefulde pris for andet år i træk er et bevis på vores teams dedikation og ekspertise inden for digital commerce. Det understreger den værdi, vi bringer til markedet gennem vores erfaring og strategiske indsigt. Prisen styrker ikke kun vores position på UK&I-markedet, men fremhæver også effekten af vores nylige opkøb af Endless Gain, hvilket gør os til en endnu mere attraktiv partner for Optimizely-kunder.”

Columbus opkøbte det britiske e-commerce konsulenthus Endless Gain i januar 2024 med en ambition om at kunne tilbyde en mere komplet porteføjle indenfor e-commerce og styrke markedspositionen i den britiske detailbranche.

Kun de bedste samarbejdspartnere modtager denne pris, som gives til dem, der har udmærket sig mest i at øge og forbedre bæredygtig digitalisering i UK&I-regionen det seneste år. Prisen fungerer som en indikator for kunderne og viser, hvilke virksomheder der er frontløbere.

Som en nøgleaktør inden for digital innovation for nogle af verdens største brands, er Columbus stærkt engageret i sin investering i Optimizely-platformen og har opbygget et meget erfarent team af certificerede Optimizely-konsulenter.

”Prisen afspejler vores dedikation til vores kunder og styrker vores troværdighed som både virksomhed og betroet partner for vores kunder. Det viser vores dybe ekspertise i Optimizely-platformen og beviser, at vi har det rette team til at håndtere komplekse projekter, mens vi konsekvent leverer høj kvalitet,” siger Erling Schjetne.

Columbus har gennem de seneste år opbygget et stærkt brand på det britiske e-handelsmarked ved kontinuerligt at forbedre sine salgsprocesser, samarbejde og leverancesetup.

“Vi hvilede ikke på laurbærrene efter sidste års succes, og vi har fortsat arbejdet hårdt og leveret flere exceptionelle projekter i 2024. Back-to-back ‘Commerce Partner of the Year’ lyder bestemt godt, og vi er glade for at fortsætte vores tætte samarbejde med Optimizely. Dette partnerskab bliver stærkere hvert år, og vi ser allerede frem til et succesfuldt 2025,” afslutter Erling Schjetne.

Læs mere om Columbus' partnership med Optimizely og vores services her: https://www.columbusglobal.com/en-gb/partner/optimizely

Billeder

Columbus A/S

Columbus er en global IT-konsulentvirksomhed, der er specialiseret i at løse komplekse digitale udfordringer for kunder inden for fremstilling, detail & distribution, fødevarer og life science industrierne. Med over 1.600 medarbejdere i mere end ti lande leverer vi forretningskritiske løsninger inden for bl.a. CloudERP, Data & AI, Digital Commerce, Customer Experience & Engagement, Cybersecurity og ESG. Med hovedkontor i Danmark og tilstedeværelse over hele verden sikrer vi lokal levering af vores services på globalt plan. www.columbusglobal.com

Følg pressemeddelelser fra Columbus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Columbus

Columbus Q1 2026: forsigtig start på året – forbedret momentum gennem kvartalet7.5.2026 09:09:42 CEST | Pressemeddelelse

Columbus styrkede sin pipeline i første kvartal 2026 på trods af det fortsat afventende marked og står nu bedre positioneret til øget aktivitet gennem året. “Første kvartal var præget af en forsigtig start, men aktivitetsniveauet steg gradvist gennem kvartalet, og vi styrkede både pipeline og ordreindgang med flere større projekter. Det giver os et bedre udgangspunkt for at skabe profitabel vækst i Q2”, siger CEO Søren Krogh Knudsen. Markedsaktiviteten er fortsat afdæmpet Omsætningen i Q1 2026 udgjorde DKK 418 mio. (Q1 2025: DKK 434 mio.), svarende til et fald på 4%, primært drevet af lavere aktivitet i Danmark og Sverige, delvist opvejet af vækst i Norge og USA. EBITDA udgjorde DKK 26 mio. (Q1 2025: DKK 46 mio.), svarende til en EBITDA-margin på 6,3% (Q1 2025: 10,7%). Udviklingen afspejler det lavere aktivitetsniveau, delvist opvejet af fortsat omkostningsdisciplin og fokus på lønsomme engagementer. Styrket eksekvering og pipeline Columbus fastholdt et stærkt fokus på eksekvering og r

Stadium vælger Infor og Columbus til at etablere en moderne, samlet Unified Commerce- og Supply Chain-platform5.5.2026 08:33:35 CEST | Pressemeddelelse

Stadium, en af Nordens største sportsdetailhandlere, har valgt Infor CloudSuite Fashion og Infor Warehouse Management System (WMS) som fundament for moderniseringen af koncernens ERP- og lagerprocesser. Beslutningen er et vigtigt skridt i Stadiums videre arbejde med at etablere en samlet, skalerbar digital kerne, som understøtter vækst, robusthed og innovation på tværs af detail- og sourcingaktiviteter i Norden og Asien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye