headspace

Rotary uddeler en stor donation til headspace

Del

På distriktskonferencen og årsmødet lørdag den 5. oktober 2024 i distrikt 1440 i Rotary overrækkes en større donation til indsatsen i headspace Danmark

Fra venstre mod højre: Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, stfter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Britta Hedegaard, formand for den nationale headspace-projektgruppe i Rotary Danmark og John Christensen, landsformand, Rotary Danmark.
Fra venstre mod højre: Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Poul Nyrup Rasmussen, stfter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, Britta Hedegaard, formand for den nationale headspace-projektgruppe i Rotary Danmark og John Christensen, landsformand, Rotary Danmark.

Rotary har siden sommeren 2023 haft et tæt samarbejde med headspace Danmark med et fælles fokus på at tackle mistrivslen blandt børn og unge i Danmark. Samarbejdet udspringer af Rotarys internationale fokus på mental sundhed verden over.

”Alt for mange unge har det svært. Mistrivsel har det med at udvikle sig fra mindre problemer til at blive stadig mere uoverskuelige. headspace er et nemt, hurtigt og trygt sted at gå hen for unge, der har brug for hjælp og rådgivning. Der er taget mange initiativer og afholdt mange arrangementer til fordel for headspace over hele landet. I distrikt 1440 støtter Rotary op om samarbejdet med headspace og har bl.a. afholdt en stribe koncerter, hvor overskuddet tilfalder headspace. Vi er derfor meget stolte af at kunne overrække en stor donation til headspace i dag”, udtaler Britta Hedegaard, som er formand for den nationale headspace projektgruppe.

Foruden de lokalt indsamlede midler i distrikt 1440 er der samlet 100.000 kr. ind på landsplan. Dertil kommer, at headspace-centre landet over løbende modtager donationer fra de lokale Rotary-klubber. headspace er i dag til stede med 33 centre fordelt på 30 kommuner landet over og vil bruge de indsamlede midler på følgende lokale initiativer:

  • headspace Family – etablering af en national online vidensplatform.
  • Etablering af headspace Vesthimmerland.
  • headspace Esbjerg til fastholdelse af unge i job og uddannelse.
  • Udgående aktiviteter fra headspace Haderslev.
  • Etablering af headspace Bornholm.
  • Etablering af headspace Møn.

headspace sætter overordentlig stor pris på samarbejdet og ser frem til, at samarbejdet fortsætter i de kommende år.

” Vi kommer med mere end 10 års erfaring i mødet med pressede børn og unge og med et veludviklet koncept til tværsektorielt samarbejde med kommuner og private aktører. Sammen lykkes vi ofte med at opfange børn og unge, inden problemerne vokser sig for store – både menneskeligt og økonomisk. Vi er derfor utrolig glade for, at Rotary landet over støtter indsatsen i headspace med såvel nationale som lokale donationer. Vi har brug for den slags partnerskaber, hvis vi sammen skal gøre os håb om at knække de alt for mange negative kurver omkring unges mistrivsel,” slutter Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

Nøgleord

Kontakter

headspace er et gratis og anonymt landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Her kan børn og unge komme med alle slags problemer – store som små, og de kan dumpe ind direkte fra gaden og få den nødvendige hjælp. headspace tilbyder både fysisk rådgivning i en lang række danske byer samt digital chat- og videorådgivning på headspace.dk.

Siden starten i 2013 har headspace rådgivet omkring lige over 75.000 unge via face-to-face-rådgivning, chat- og videorådgivning og korte kontakter i forbindelse med udgående aktiviteter. Desuden har headspace været i kontakt med flere end 257.000 børn og unge igennem udgående oplæg og synlighedsaktiviteter, fx på skoler og ungdomsuddannelser.

Følg pressemeddelelser fra headspace

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra headspace

headspace Family er nu åbent: Tilbuddet skal hjælpe børn og unge i mistrivsel ved at støtte deres pårørende3.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I fem kommuner er der nu åbent til det nye gratis samtaletilbud headspace Family, som skal øge trivslen hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at støtte og hjælpe de pårørende. Her vil frivillige med egne erfaringer som pårørende til en ung i mistrivsel – foruden erfarne fagfolk – helt unikt stå for hjælpen. Indsatsen er støttet af Nordea Fonden samt en række andre fonde.

A.P. Møller Fonden støtter videreudviklingen af "Hvad kan jeg blive?"9.8.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 15 millioner kroner til headspace Danmarks arbejde med at videreudvikle projektet "Hvad kan jeg blive?". Formålet med ”Hvad kan jeg blive?” og Fondens bevilling er at støtte unge i deres valg af uddannelse, så sandsynligheden for at gennemføre uddannelsen bliver højere, fordi de trives bedre. Og der er tale om en stor udfordring, idet omkring 20 procent af en ungdomsårgang er meget i tvivl om uddannelsesvalget. Indtil nu har ”Hvad kan jeg blive?” fokuseret på at øge elevernes viden om uddannelser – især erhvervsuddannelserne, hvor frafaldsraten er høj – og på at give dem en bedre forståelse for fremtidige karrieremuligheder. Med den nye bevilling fra A.P. Møller Fonden bliver det muligt for headspace Danmark at arbejde med: Øget støtte til FGU- og elever i folkeskolens ældste klasser, når de skal vælge uddannelser, bl.a. via workshops. Samarbejde med Studievalg Danmark om erhvervsuddannelsesvejledning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye