Ny chat til pårørende: Få støtte hos headspace Family
I headspace Family-chatten kan familier og pårørende chatte om alt det, som fylder i en hverdag, når man er tæt på en ung, der har det svært. I chatten møder man ligesindede frivillige, der selv har stået i modvind som pårørende.

Forældre og nære pårørende til unge, der har det svært, har nu mulighed for at få landsdækkende støtte gennem den nye headspace-Family chat. I chatten kan man få luftet tankerne, få nye perspektiver på ens familiesituation og ikke mindst støtte. Chatten faciliteres af frivillige, der selv har prøvet at være pårørende til en ung i mistrivsel, og de har derfor unikke indsigter og erfaringer, de kan give videre til andre.
Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, glæder sig over at introducere den nye chatrådgivning:
”Det er med stor glæde at vi med vores headspace Family-chat kan hjælpe endnu flere forældre og pårørende til børn og unge mellem 12 og 25 år. At gøre Family-tilbuddet endnu mere lettilgængeligt og fleksibelt, så alle oplever at kunne få hjælp i en svær tid, er altafgørende for os i headspace Family. Ingen skal stå alene med de udfordringer, der kan følge med, når ens barn mistrives.”
headspace Family er et gratis samtaletilbud, der henvender sig til forældre og pårørende og tilbyder både chat, individuelle samtaler, familiesamtaler og gruppeforløb. headspace Family har lokale centre i Aarhus, Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Guldborgsund og Helsingør.
Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, er ligeledes begejstret over chattens åbning:
"Når livet er udfordrende for en ung, er det altafgørende, at rammerne omkring dem fungerer. Forældre og andre pårørende spiller en vigtig rolle, men mange føler sig alene med deres bekymringer og spørgsmål. Med headspace Familys nye chat skaber vi et fortroligt og trygt rum, hvor man som pårørende kan få støtte – uanset hvor i landet man befinder sig. Vi ønsker at styrke de pårørende, så de bedre kan være der for den unge."
Udover de pårørende til den unge kan fagpersoner også bruge chatten, hvis de har brug for at sparre med nogen om det, der kan relatere sig til en ung, de er i kontakt med.
Nøgleord
Kontakter
Joyce Cathleen Hall AndersenPressemedarbejderDet Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:92924620jcha@detsocialenetvaerk.dkOm headspace Danmark
headspace Danmark er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Den overordnede vision bag headspace er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når de har udfordringer i deres liv.
Vi har mere end 35 lokale headspaces fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.
Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi desuden også unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladser.
Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Folkemøde-event skal samle opbakning til headspace-center på Bornholm5.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Behovet og viljen er der, siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for headspace Danmark. Nu skal indsatsen op i gear– med hjælp fra lokale aktører.
headspace Danmark har åbnet center i Næstved24.3.2025 14:07:49 CET | Pressemeddelelse
Dørene er nu slået op til nyt headspace-center i Næstved, hvilket betyder, at områdets børn og unge har lettere adgang til gratis og anonym rådgivning i trygge rammer.
headspace Danmark har slået dørene op til center på Møn17.3.2025 11:54:08 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Møns unge mellem 12-25 år komme i headspace, et gratis og anonymt samtaletilbud uden ventetider.
Ny forskning: Unge får bedre trivsel af at komme i headspace – især de mest udsatte25.2.2025 10:16:43 CET | Pressemeddelelse
Forskere konkluderer, at headspace Danmark øger trivslen, især blandt de mest udsatte, og kan potentielt forebygge psykisk sygdom – en indsats, som Trivselskommissionen fremhæver som en del af løsningen på unges mistrivsel.
Inner Wheel samler ind til headspace Danmark20.2.2025 13:51:04 CET | Pressemeddelelse
Inner Wheel samler hele 2025 ind til headspace Danmark for at fremme unges trivsel, hvilket skydes i gang med informationsaftener under titlen ”Sammen om Danmarks Unge” den 27. februar over hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum